Chefpsykolog: Vi har brug for mænd, der taler om deres nedture

I det nye nummer af Euroman, der er i handelen nu, fortæller Mick Øgendahl historien om, hvordan han gik ned med stress og måtte trække stikket på sig selv fuldstændig.

LÆS MERE: Mick Øgendahl: Kør mig til psykiatrisk afdeling  

Stressen opstod, da Øgendahl var ved at indspille serien ’Tomgang’, der for tiden kører på TV 2 Zulu. Noget af stressen var genereret af komikerens trang til at overgå sig selv med serien, som han både skrev manuskript til, instruerede og spillede hovedrollen i.

”Når man er komiker, vil man også gerne tages alvorligt. Det med at være sjov er en alvorlig ting, men det bliver det ikke rigtig anset for. Hvis jeg nu også kunne skabe nogle karakterer og lave personinstruktion, så … jeg ville fandeme bare gerne bevise, at det kunne jeg også. Men det kunne jeg så ikke. Måske var det også en eller anden leflen for anmelderne,” siger Øgendahl til Euroman.

Han er langt fra den første mand, der offentligt fortæller om at bukke under for psykisk pres. Casper Christensen og Niklas Helenius har for eksempel åbnet op om depressioner.
Og det er ikke kun vores nyfigenhed, der bliver næret, når de kendte fortæller om deres mentale nedture. Der er også en mulighed for, at vi får noget stof med til eftertanken. 

”Jeg tror, det betyder enormt meget, når mænd, der har haft sammenbrud og er gået ned med flaget på den ene eller anden måde, fortæller, hvordan det var. Og fortæller, at det nytter noget at få hjælp,” siger Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog ved Rigshospitalet.

Han siger, at det er vigtigt, at der er nogen til at sætte ord på følelser og tanker, som mange af os sikkert kan genkende, men måske ikke har verbaliseret.

LÆS MERE: Euromans leder: Snot og tårer

”Vi ved, at mænd, når de bliver spurgt, hvordan de har det, så er de ikke altid lige gode til at sætte ord på det,” siger Svend Aage Madsen, der forklarer mænds manglende evner til at udtrykke sig med vores historiske rolle som familiens store stærke skaffedyr.

”Mænd er vant til at skynde sig videre og ikke blive særlig længe i de dårlige følelser. Det ligger i vores civilisation. Skal man være langtidschauffør eller chefredaktør eller stå ved stansemaskinen eller gå på jagt eller køre bag ploven, har det aldrig været særlig funktionelt at standse op og spekulere over, hvordan man har det. Omvendt har det været en fordel for kvinder, fordi de skulle passe på børnene og fornemme, hvordan de havde det. Og hvis man skal kunne mærke, hvordan de har det, skal man også være i stand til at mærke efter på sig selv,” siger Svend Aage Madsen.

For at undgå at spilde tid på at dvæle ved personlige nedture overdøver mænd tit smerten med alkohol eller ved at knokle på arbejdet som en vanvittig. Det kan også virke effektivt et stykke tid, men det løser ikke nogen livskriser. Svend Aage Madsen pointerer:

”I det lange løb er det virkelig ufunktionelt, hvis folk ikke lytter til stress og smerte. Når man først går alvorligt ned, kan det føre til, at man ryger ud af arbejdsmarkedet i årevis.”

Ifølge Svend Aage Madsen kan alle mænd, der tager sig sammen, står frem med deres dårligdomme og i detaljer fortæller om dem, påvirke andre mænd til at åbne mere op og tillade sig at mærke efter hos sig selv.

Men det har en større påvirkningsflade, når det er en kendt, der erkender sin krise.

”De kendte har stor betydning som referencepunkter. Når man sidder i en samtale mand til mand, kan man sige: ”Ham der, han gjorde sådan der. Selvfølgelig har de endnu større betydning, hvis de også holder nogle foredrag om, hvordan de gik ned med flaget, hvor folk kan være til stede og spejle sig i dem,” siger Svend Aage Madsen, der selv har anvendt skuespilleren Søren Spanning som taler til den årligt tilbagevendende ’Mænds Sundhedsuge’.  

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Mænd