Tak, Søren Krarup.
Tusind tak, fordi du brugte ordet ‘bøssedreng’ som skældsord i bedste sendetid. I dag får du den ene sviner efter den anden, fordi du var så fræk at sige din mening på åben skærm.
Men herfra skal du takkes, fordi du er med til at sætte en vigtig ting på dagsordenen: Hvordan nogle mennesker stadig ser med afsky på homoseksualitet og mener, at seksualiteten kan bruges som et skældsord.
Som homoseksuel har jeg ofte set min seksualitet blive brugt som skældsord i diverse sammenhænge. Både mod mig selv, men også mod mennesker, som slet ikke er homoseksuelle. Det er der desværre ikke noget nyt i. Tværtimod er det så gammelt, at jeg troede, det var på vej ud.
Men som en hvid, homoseksuel mand, der bor i København og arbejder i mediebranchen, glemmer jeg nogle gange, at der også findes andet end min lille regnbuefarvede verden. At min virkelighed ikke er alles virkelighed.
Nu skinner spotlyset så på dig, der, synes jeg, lever i en mere snæversynet verden end min. Personer med dine holdninger findes stadig, og det skal jeg huske. For det minder mig om, at verden ikke kun holder med mig. Dine ord i ‘Debatten’ var en kontant lussing, der vækkede mig fra min naive dvale.
Jeg tager alligevel hatten af for, at du legede en smule med sproget, Søren Krarup. Du kunne være hoppet i den klassiske homohadske fælde og kaldt Emmanuel Macron for ‘bøsserøv’ eller ‘svans’. I stedet valgte du det lidt mere pudsige ord ‘bøssedreng’.
Man kan jo undre sig over, hvad ‘bøssedreng’ egentlig skal betyde i denne her sammenhæng. Selvom det unægteligt lyder lidt pænere end ‘bagbordsindianer’ eller ‘røvpuler’, tror jeg faktisk ikke, at din intention er meget bedre.
For hvad er det, du forsøger at sige, når du kalder Emmanuel Macron for ‘den lille, pæne bøssedreng’? Forsøger du at afmaskulinisere ham? At kalde ham for feminin? Og i så fald skulle det så være en dårlig ting? Du har for længst tabt mig.
Selv om der nu permanent vajer et regnbueflag over Regnbuepladsen i København, og jeg kan blive gift og adoptere børn med min kæreste, er der stadig ting, jeg skal kæmpe for. Det har du husket mig på. Eller måske er det personer som dig, jeg skal kæmpe imod. Det er i hvert fald min helt klare mission, at de holdninger aldrig må få lov til at påvirke mit liv.
Hvordan får vi de sidste med ind i det nye årtusinde? Hvordan får jeg dig med, Søren Krarup? Hvis løsningen var så let, var nogen nok kommet på den. Derfor er mit første initiativ at tilbyde dig en krammer, så du kan møde en ‘lille, pæn bøssedreng’ i virkeligheden. Vi er slet ikke så slemme.
LÆS OGSÅ: Efter nogle uger med små doser LSD: ”Det føles som om, jeg står med solen i hænderne”
