Emnet er af lidt mere dyster karakter.

Helt præcist skal Magnus Millang finde ud af, om det i virkeligheden nu også er så alvorligt med de her klimaudfordringer, som der snakkes om igen og igen og igen.

I seks forskellige afsnit, tester og udforsker Magnus forskellige muligheder og løsninger på de omtalte klimaproblemer. Nogle gange har Magnus det dog med at springe over, hvor gærdet er lavest.

I første afsnit er Magnus på visit både ved DMI og på Christiansborg, hvor han diskuterer klimaudfordringerne.

I andet afsnit bliver Magnus klogere på flyvemaskinernes kritiske forurening, hvilket får ham til at droppe sin ellers planlagte januartur til Vietnam.

I stedet tager han ud på en 18 timers togtur, hvor der blandt andet bliver drukket en hel del genstande. Målet er at nå hele vejen til Napoli, men når han nogensinde så langt? 

Stille og roligt går det op for Magnus, at det der med klimaudfordringerne nok ikke er helt ved siden af.

Det får ham til at finde sit indre opfindergeni frem, hvilket fører til en genial opfindelse, der gør det muligt at være selvforsynende og 100% bæredygtig via en cykel, der kobles på huset derhjemme.

Efter de første tre afsnit er #WTFgørvimedklimaet mere eller mindre den konklusion, Magnus når frem til. Men Magnus giver ikke op så let.

På næste tirsdag er der yderligere tre afsnit, hvor Magnus forsøger at finde svar og løsninger.  Du kan også følge Magnus på SE.dk/klimaet.