”Nordvest er Københavns næste smarte bydel”

I en baggård på Rentemestervej i det gamle industrikvarter er vinduerne overmalet med graffiti og trapper, som vi kender fra New Yorks lejligheder, pryder facaden. I indkørslen holder en gammel Porsche. Den tilhører Rasmus Larsson, der har investeret i dette gamle københavner-kvarter.

Her på vejen har hans lampe- og møbelproducent, Design By US, kontorer og showroom. Han træder ud af de rustikt indrettede lokaler og hilser på naboerne fra Karmameju, som laver økologiske skønhedsprodukter. 

På den anden side af gaden har Crossfit Copenhagen netop åbnet et nyt center. En af lederne holder en kaffepause og hilser også på Rasmus Larsson, som sammen med kunstneren Christian Linde ejer alle de ejendomme, han er i gang med at give en rundtur i.

LÆS OGSÅ: Sommerlands-hype: "Jeg tror ikke Tisvilde kommer til at være så smart om 3 år"

Fra værksteder, atelierer og tegnestuer går rundturen videre rundt om blokken, hvor galleriet ’David Risley Gallery’ netop er flyttet fra Bredgade til Nordvest.

”Der sker virkelig meget i øjeblikket. Udover det, jeg er involveret i, ligger musikstudiet Sun Studios københavnske afdeling her, og flere små, kreative virksomheder flytter ind i naboejendommene. Jeg er hele tiden på udkig efter nye ejendomme, som vi kan købe og renovere,” fortæller Rasmus Larsson. 

Med kombinationen af disse kreative steder og nedslidte eller forladte industribygninger har Nordvest taget hul på den såkaldte gentrificeringsproces, som man så på Christianshavn gennem 70’erne, og som har udviklet Vesterbro fra landets åbne fixerum til caffe latte-landskab. 


Et kig ind i Rasmus Larssons kompagnon, Christian Lindes attelier på Rentemestervej.
 
Gentrificeringsprocessen dækker over den klassiske storbyudvikling, hvor et nedslidt kvarter blomstrer op og bliver smart. Først kommer de unge, kreative kunstnertyper, som kan finde billig husleje og er interesseret i at skabe noget nyt. Derefter begynder gallerierne, caféerne og sidenhen restauranterne at dukke op. Boligerne bliver renoveret og dyrere og til sidst indtager kaffekæderne området. 

Efter at den ydre del af Nørrebro startede den proces for omkring 10 år siden, er turen nu kommet til Nordvest, hvor det bliver tydeligere og tydeligere, at bydelen på den anden side af Nørrebro har taget fat på udviklingen.

LÆS OGSÅ: Københavns oaser: De 10 bedste steder at hænge ud, når solen skinner

”Der er ingen tvivl om, at Nordvest bliver den næste smarte bydel i København. Det er utroligt hipt at bo et sted, hvor der er råt og en stor blanding af kulturer. Her er jomfruligt, og first moverne kan finde plads i de gamle industribygninger," forklarer Peter Hegelund Skriver, som er lektor i byudvikling, byplanlægning og gentrifisering på RUC. 

Selvom Nordvest stadig kun er i første fase af udviklingen, hvilket vil sige, at det endnu kun er en lille gruppe kreative, der er rykket der ud, og kommunen indtil videre ikke har smidt mange penge i området, er udviklingsmulighederne mange, ifølge Peter Hegelund Skriver.

”Nordvest har med sine mange forladte og gamle industribygninger et stort potentiale, da disse bygninger kan rives ned eller renoveres og genanvendes som kontorer og kreative værksteder. Der er plads til at eksperimentere, og der bliver set igennem fingre med en masse ting, fordi der ikke er lagt ordentlige og officielle planer for industrikvartererne endnu.” 


 'David Risley Gallery' holder indflyttermiddag sammen med naboen 'Christian Andersen Gallery' på Bispevej i Nordvest.  

Tilbage i Nordvest er der kontorer til leje på hvert andet hjørne, og arkitekturen er en spøjs blanding af helt gamle københavnerlejligheder, boligkomplekser fra 70’erne og nye, moderne ejendomme med altaner og facader, der endnu er gået fri af graffiti-tacks. Indvandrer-pizzarier og grønthandlere ligger side om side med autoværksteder og  kreative kontorfællesskaber.

Selvom unge mennesker på berlinerbænke med økologiske øl i hånden ikke ligefrem fylder gadebilledet, skal man ikke lede længe, før man finder tegn på, at kunstnere og designere er flyttet ind. I en baggård på Glentevej i Fuglekvarteret ligger et håndværksværksted og to yngre mænd holder rygepause. 

LÆS OGSÅ: Amager for evigt

I samme baggård ligger fællesarbejdsstedet ’Rum Os’. Her deler en gruppe studerende og ny-udklækkede iværksættere kontor.

”Jeg har valgt at sidde med min makker og skrive vores speciale her. Der er hyggeligere og mere inspirerende end på KUs læsesale. Over frokosten i fælleskøkkenet får vi inputs fra fx CBS- og designstuderende, som vi ikke selv havde tænkt”, siger Marie Louise Plenborg, der studerer Retorik, i ’Rum Os’s fællesrum, hvor der holdes pauser og udveksles idéer. 

Hun bor selv på kanten mellem Frederiksberg og Nordvest, og udover, når hun skal bruge spisesteder, som hun finder på Frederiksberg, søger hun gerne mod vest. 

”Her er mere underspillet i forhold til Nørrebro og Frederiksberg. Jeg kan jeg godt lide, at det hele er så rustikt. Og så er det inspirerende at være et sted, hvor man fornemmer, at der sker meget omkring en og lysten til at skabe noget er stor,” siger Marie Louise Plenborg. 


Studerende arbejder i fælleskontoret hos 'Rum Os'.

Det er ikke kun de kreative og kunstnerne, som finder de gamle industrikvarterer interessante, også ejendomsmæglerne og større kapitaler gnider sig i hænderne, når sådan et nedslidt område begynder at blomstre. 

”At der er stor forskel mellem den aktuelle værdi af bygninger og grunde og så det potentielle prisniveau, får pengene til at komme ud til områder som Nordvest,” forklarer Peter Hegelund Skriver. 

Derudover har Københavns kommune også meget at skulle have sagt i sådan en byudvikling. Når først de går ind og begynder at pumpe penge i Nordvest går udviklingen ind i næste fase. Det kan fx indbefatte lejlighedsrenoveringer, grønne løft af byrummet og flere kulturmuligheder.

LÆS OGSÅ: "Jeg har haft brug for at være ærlig, hvis jeg skulle dø i morgen”

Noget af det første, som kommunen har gjort for Nordvest er at give det brogede kvarter et biblioteket og kulturhus på Rentemestervej helt oppe ved Tomgårdsvej.

Det er en bygning, der modtog fem hjerter af Politikens arkitektur-redaktør, Karsten R.S. Ifversen, da biblioteket blev indviet i 2013. Det kantede byggeri rummer også en koncertsal, kreative værksteder, borgerservice og er hjemsted for lokal-tv og –radio.


Street-art kunstneren 'Husk Mit Navn' har dekoreret biblioteket både ind- og udvendigt. 

Overfor biblioteket bor webshoppen ’You She He’, der blandt andre forhandler Acne Studios, Céline og Wood Wood. Men ellers er der endnu masser af plads til nye foretagender i denne ende af Rentemestervej. 

Tilbage i baggården på Glentevej holder også ’Områdefornyelse Fuglekvarteret’ til. Områdefornyelsen er et samarbejde mellem kvarterets lokale kræfter og Københavns Kommune.  

I april 2014 lejede de sig ind i tre halvtomme og forladte bygninger på hjørnet af Glentevej og Tranevej og startede på deres arbejde med at gøre kvarteret mere attraktivt at leve, arbejde og opholde sig i. Bygningerne er blevet fyldt med foreninger, små kreative virksomheder og iværksættere.

”Bygningerne skal rumme lejere der gerne vil give noget tilbage til lokalområdet og skabe jobs og byliv i kvarteret. Altså skulle de gerne generere noget lokalt livskvalitet”, siger projektchef i 'Områdefornyelse Fuglekvarteret', Isaac Appelquist. 

Blandt de efterhånden 30 virksomheder, der i dag lejer sig ind i ejendommene, er de studerende fra 'Rum Os' og Byhøst’, som er et netværk af frivillige og professionelle kokke og naturvejledere, der informerer brugere i at samle og anvende naturens råvarer og arrangerer langbord-middage rundt i København. 

LÆS OGSÅ: Whistleblower: "Jeg synes, prisen har været helt urimelig høj"

”Da jeg vendte tilbage til Danmark efter en lang udlandsrejse var Nordvest min første prioritet, og jeg kiggede kun efter lejlighed herude. Jeg har tidligere boet på Nørrebro og senest Vestebro. Men i Nordvest er folk mere i øjenhøjde med hinanden, og der er plads til større armbevægelser,” fortæller Ann-Sofie Hultquist Hansen, som er en af de lokale kræfter i 'Områdefornyelse Fuglekvarteret'. 

Det er nu fire år siden, at hun bosatte sig i Nordvest, og hun fornemmer flere, der som hende selv, tilvælger Nordvest, og ikke kun bor her af mangel på bedre. Og som ikke længere lyver og påstår, at de bor på Nørrebro, fordi det klinger bedre. 

”Hvor jeg tidligere altid kiggede mod Nørrebro, når jeg skulle ud om fredagen, bliver jeg nu oftere i Nordvest. Der bliver afholdt en masse forskellige events herude. Der er allerede kommet flere moderne typer, som fornemmer, at det er in at være her,” siger Ann-Sofie Hultquist Hansen. 

Selvom hun selv er en del af det højtuddannede segment, der er med til at skubbe de nuværende beboere ud, er det vigtigt for hende, at man finder en god balance, så der stadig er plads dem som altid har boet i Nordvest. Og som hun pointerer, så er de jo også interesserede i, at deres kvarter bliver pænere.

LÆS OGSÅ: 30 tegn på at du er københavner i Jylland

Hvis man cykler lidt længere ned af gaden til Vibevej, støder man på Vibes Smørrebrød, som har ligget præcis det samme sted i over 30 år. Her møder man den samme positivitet omkring kvarterets fremtid. 

”Det ville blot være dejligt, hvis Nordvest blev pænere og grønnere, både for os ældre, men også for de unge – der er ikke meget for dem herude. Jeg synes selv, der er hyggeligt, hvor jeg bor, men der er mange områder, som ikke er særlig hyggelige. Jeg føler mig fx ikke særlig velkommen i kvarteret omkring moskeen og herbergerne,” fortæller Majbrit Jensen, der er ansat hos Vibes Smørrebrød og selv har boet i Fuglekvarteret i 11 år. 

For 10-15 år siden talte man også om, at Nordvest ville blive Københavns nye smarte bydel. Men ingenting lod til at ske. Og selvom at firstmoverne nu er i gang med at finde sig til rette i Nordvest, er gaderne stadig rimelig tomme, misbrugere går rundt i formiddagskogere, og der bliver solgt ulovligheder på gadehjørnerne. 



”Gentrificeringsprocessen tager meget længere tid, end folk tror. At en bydel går fra næsten 0 til super smart er ikke noget, som lige sker over natten. Og udviklingen i Nordvest har været i gang i nogle år nu, men det har hidtil været rimelig usynligt for det fleste,” forklarer Peter Hegelund Skriver og fortsætter:

”København er ikke Berlin, hvor tingene sker meget hurtigere, da de ikke har de samme besværlige byplanlægningsreguleringer, som vi har. De gamle østtyske brokvarterer, der svarer til vores Nørre- og Vesterbro, har bare ligget og ventet på at blive købt op til ingen penge.”

LÆS OGSÅ: Guide til Københavns kvarterer: ”Boligpriserne er ved at ’Østerbroficere’ det meste af byen”

Sammenlignet med London og Berlin er København en klart mindre by, og det segment, som sætter gang i byudviklingen mindre. Og så er prisforskellene mellem centrum og arbejdskvartererne i de store europæiske metropoler meget større, hvilket også sætter fart på processen. 

Derudover er det langt fra hele kvarterer som i første omgang bliver forvandlet, det starter typisk med enkelte gader. Som med Istedgade på Vesterbro, Elmegade på Indre Nørrebro og Jægersborggade og Stefansgade på Ydre Nørrebro. I Nordvest ser det ud til, at Rentemestervej og Glentevej og et par af de andre gader i Fuglekvarteret står i første række. 





Mangfoldigt, men også ufærdigt er en meget rammende beskrivelse af det syn, som møder en, når man cykler gennem Nordvest-kvarteret. Flere steder er entreprenørfirmaer i gang med at rive bygninger ned og bygge nye op. Og der er ikke mange caféer, og nærmest ikke andre restauranter end den Manhattan-inspirerede Tribeca på Bygmestervej på vejen ud til Design By Us’ baggård. 

Her rykkede Rasmus Larsson allerede ind tilbage i 1998, hvor det i starten var svært at få folk lokket folk ud til Nordvest.

”Dengang var det ikke så hyggeligt, når man skulle hjem om aftenen. Men vi kunne ikke finde ligeså fede og store lokaler så billigt andre steder i byen. Vi så et kæmpe potentiale for alle slags kreative virksomheder”, fortæller Rasmus Larsson. 

Sidenhen har Rasmus Larsson sammen med Christian Linde og Rasmus Helmich opkøbt de omkringliggende ejendomme og er om nogen manden bag Nordvests kreative opblomstring.

LÆS OGSÅ: Sex, mord og ensomme mænd i provinsen 

De sidste, som har lejet sig ind i deres ejendomme, er ’David Risley Galley’, der er flyttet fra Bredgade til Nordvest, fordi der er mere plads, langt billigere husleje og så har kunderne, som typisk kommer nordfra, nemmere ved at finde parkeringsplads her.  

I anledning af deres kommende udstilling med den amerikanske kunstner Charlie Roberts, holder de fest i deres store galleri, hvor de også har opbygget en lille scene og café til sådanne lejligheder. Her vil Charlie Roberts selv være dj sammen med bl.a. designeren Silas Adler fra det populære danske tøjmærke Soulland. 

”Vi synes, det er fedt at være her og forsøger fra starten at tilføje noget til kvarteret og lokke folk herud fra de indre kvarterer. Forhåbentlig får vi også snart vores lille café helt op og køre,” siger Julie Silbermann fra David Risley Gallery. 


Til fest i 'David Risleys Gallery'.

Og netop pointen med, at folk har lyst til at komme ud til Nordvest fra de mere centrerede kvarterer, er meget afgørende for udviklingen. Før en bydel kan blive hip er det afgørende, at den har en metropolstemning og er tilknyttet resten af byen.  

”Nordvest er det sidste område i København, som er interessant og har storbyskarakter og dermed også det sidste område, som kan blive smart. Videre ude har vi Utterslev, Brønshøj og Husum, og så er vi ikke i storbyen længere. At sådanne områder skal blive hipt kræver en hel anden og langt mere omfattende proces. Og det kommer ikke til at ske, mens jeg lever,” siger Peter Hegelund Skriver.  

Til at forstærke metropolstemningen i Nordvest  får den kommende metroring stor betydning. De to første metroringe har haft stor medvirken på Indre Amagers udvikling, som nogle nu nogle kalder ’det nye Christianshavn’. 

”Gentrificeringsprocessen på Amager fik et boost, da metroen kom, fordi fornemmelsen af, at man lige kan gå 5 minutter, tage metroen og så være inde midt i byen få minutter senere, er afgørende for at, folk føler, de bor i byen. Og så er det selvfølgelig endnu et godt salgsargument for ejendomsmæglerne, siger Peter Hegelund Skriver. 

LÆS OGSÅ: ”Aalborg, du er stadig min gamle havneluder”

Alt tyder altså på, at vi snart kommer til at høre rigtig meget til Nordvest. Faktisk er der ifølge Peter Hegelund Skriver intet, der kan stoppe udviklingen. 

”Det eneste, som kan stoppe Nordvest i at blive en smart bydel, er en pludselig omvæltning i vores samfundsværdier, og vi begynder at flytte væk fra byen, som folk gjorde for 30 år siden. Men det er der intet, der tyder på i en tid, hvor alle rykker ind mod byen,” siger Peter Hegelund Skriver. 

Ude foran David Risley Gallery i Nordvest understreger Rasmus Larsson, at han ikke er i tvivl om, at der snart er flere som få øjnene op for bydelen. Selv er han slet ikke færdig med at investere i det brogede område:

”Jeg vil gerne købe denne her gule ejendom. Den er ikke til salg, men jeg prøver at overtale ejeren. Jeg vil lave en lækker restaurant i stuen og lade flere kreative virksomheder få kontorer ovenover”. 

LÆS OGSÅ: Slaver af sex: Liderlig, utro og afhængig af porno 

LÆS OGSÅ: ”Om fem-seks år vil det være super-moderne ikke at have tatoveringer”

LÆS OGSÅ: 8 forfærdelige eksempler på nogle, der prøver at være ung med de unge

Se, hvad vi ellers skriver om: Tendenser og Guide til København