17 personer blev dræbt, da 19-årige Nikolas Cruz i går medbragte røgbomber og en semiautomatisk riffel, kort før skoledagen sluttede på Marjory Stoneman Douglas high school i Parkland, Florida.

Teenageren var kort inden blevet smidt ud af skolen af disciplinære grunde, og politiet kunne efterfølgende finde en Instagramprofil, hvor han kaldte sig selv ’annihilator’ og lagde billeder op af knive, rifler og håndvåben.

Hvor gruopvækkende hændelsen end er, er skoleskyderier i USA ikke længere breaking news. Alligevel kan det stadig gøre indtryk, hvor hyppige de faktisk er. Skoleskyderiet i Florida er nemlig allerede det ottende, der har kostet menneskeliv eller sårede i de første syv uger af 2018.

Amerikanske skoleskyderier i 2018

Wake Forest University:
20. januar
1 død

Italy High School:
22. januar
1 såret

The NET Charter High School:
22. januar
1 såret

Marshall County High School:
23. januar
2 døde
17 sårede

Lincoln High School:
31. januar
1 død

Salvador B. Castro Middle School:
1. februar
5 sårede

Oxon Hill High School:
5. februar
1 såret

Marjory Stoneman Douglas High School:
14. februar
17 døde

Episoden, og de syv andre i år, sætter igen blus under den amerikanske våbendiskussion, hvor politikere på den ene side kæmper for den individuelles ret til at bære våben, og på den anden skærpelse af våbenloven for at undgå lignende situationer. Men om det vil få nogen reel indvirkning politisk, er ikke til at vide.

”Skal vi regne med, at masseskyderier bliver en fast rutine? For bagefter sige at nok er nok, men ikke gøre noget ved det?” udtalte det demokratiske kongresmedlem Bill Nelson i Florida umiddelbart efter skyderiet til The Guardian.

Skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas high school er det ottende mest fatale masseskyderi i amerikansk historie og et af de mest omfattende masseskyderier nogensinde.

LÆS OGSÅ: Indvandrere og nationalister skal dyste om en pengepræmie i et nyt program

LÆS OGSÅ: På jagt efter mørkets mænd: "Det er klamt at arbejde med"

LÆS OGSÅ: Forført af døden: Rivende udvikling inden for islamistisk radikalisering