12 fodboldspillere vi gerne vil på sommerferie med

Professionelle fodboldspillere har det hele, har de ikke?

Klækkelige kontrakter. Dejlige damer. Svedige slæder.

Og alligevel er der en ting, der hurtigt kan blive en mangelvare, hvis man spiller bold på det højeste niveau: sammenhængende fridage.

For du kan ikke bare lige tage en dag eller to fri fra træning. For så bliver du sat af holdet. Og er du til gengæld på holdet, er der hele tiden kampe, der skal spilles. Og jo bedre du og dit hold er, desto flere kampe skal der spilles.

Og det gælder ikke bare dit klubhold, men også hvis du er på landsholdet.

LÆS OGSÅ: Fodboldstjernernes vildeste bilindkøb

Så mon ikke, der er en hel del af verdenseliten, der er godt tilfreds med, at det er slutrundefri sommer?

Her er 12 spillere, som vi (selvfølgelig nogle mere end andre) gerne ville rejse på ferie med.

Desværre er vi blot en ydmyg sportsredaktion her på sitet, og vores forbindelser er ikke så gode, at vi ved, hvor stjernernes sommerferie går hen i år, så vi har ladet os inspirere af deres tidligere ferieaktiviteter.



Cristiano Ronaldo
Altså, vi er lidt ærgerlige over, at manden med den gyldne bold vist nok har fundet sig en ny kæreste. Vi ville hellere med ham på sådan en rigtig sprælsk single-tur. For eksempel på en bayliner. I Miami. Den eneste fare er, at man lynhurtigt kommer til at se lasket ud i sammenligning med JBS-modellen. 

LÆS OGSÅ: Dadbod: Din slatne farkrop er det hotteste lige nu



Daniel Sturridge
Ham her må til gengæld gerne tage sin kæreste med, hvis han skulle få lyst til at invitere os en tur på stranden. Det er sgu okay med os. Vi kan mærke, at det bliver en god tur alligevel. Og vi lover, at vi nok skal holde os diskret i baggrunden og bare nyde Liverpool-angriberens gode smag i ure, smykker og kvinder. Humor har han åbenbart også.

LÆS OGSÅ: Sådan får du sportsikonernes gode stil

 

Wayne Rooney
Manchester-stjernen kunne være et godt bud på en moden, grænsende til kedelig ferie. Vi har på fornemmelsen, at han er en stille og rolig fyr disse dage. Slut med ungdommens prostituerede og sexskandaler. I dag er det nok for ham at kigge på en ven, der spiller et søvnigt spil roulette.



"people and cars were not harmed in the making of this video! @enock17 #cantstoplaghing

En video slået op af Mario Balotelli🇮🇹🗿👪 (@mb459) den 26. Maj 2015 kl. 12:49 PDT


Mario Balotelli
Vi er sikre på, at vi ville kunne få det anderledes friskfyrsagtigt og adrenalinpumpende i selskab med hr. Balotelli. Angriberen, der ikke har mange sindsoprivende oplevelser på banen i disse år, er god til at kompensere med dumme frisurer, endnu dummere tatoveringer og alle former for nyttesløse transportmidler.

LÆS OGSÅ: Den hippe, den fascistoide og den med stavefejlen: Fodboldverdenen i 11 tatoveringer



Jack Wilshere
Vi har næsegrus beundring for Wilsheres kælne boldbehandling. Vi er også temmelig imponerede af hans måde at sende øjne til damerne. Vi tager gerne med ham til Las Vegas og lurer ham teknikken af.

SEA Fresh from the sea ghana style big fish for big boyz... ( life's good )

Et billede slået op af The Real Adebayor (@e_adebayor) den 6. Jun 2013 kl. 11:30 PDT


Emmanuel Adebayor
Alt for få fodboldspillere skilter med interesse for mad. Så vi er begejstrede over, at Tottenham-spilleren ud over at have en utrolig samling af kæmpestore biler også elsker kæmpestore fisk. Tag os med til dit Ghana, Emmanuel! (Jo, han kommer fra Togo, men har også hus i Ghana. Og det er sikkert bedst at være der, siden han vist er raget uklar med det meste af familien.) 



Fernando Torres
Her er til gengæld en mand, der ser ud til at nyde sit familieliv i fulde drag. Den del af redaktionen, der har børn, synes, det kunne være pivhyggeligt at holde familieferie med El Niño. Bare man ikke kommer ind på mandens karriere, skal det nok blive en fin tur.



Mario Götze
Endnu en verdensmester. Men ham her lever livet lidt mere ungdommeligt. Han scorer afgørende mål og har en evne til at omgive sig med smukke kvinder. Bare sørg for at holde paparazzierne væk, ellers bliver han muggen.



Andrea Pirlo
Alting har bare mere tilbagelænet klasse på en ferie med levemanden, der rejser til New York næste sæson. Man behøver ikke at have brugt måneder i træningscenteret for at se pumpet ud, bare man har selvsikkerhed til at bære et par speedos og lyst til en mojito ud på eftermiddagen.

Miami time @king_g5 @story #holidays #goodtime

Et billede slået op af didierdrogba (@didierdrogba) den 16. Jul 2013 kl. 2:12 PDT


Didier Drogba
Ultimativ selfieferie. Vores valg til en tur, hvor entouraget overgår fodboldstjernen selv i kendthed.

Disfrutando los últimos días .😉😉

Et billede slået op af Leo Messi (@leomessi) den 30. Dec 2014 kl. 12:56 PST


Lionel Messi
Vi tror sådan set, at den argentinske fodboldafgud er ret kedelig at være sammen med. Men hvad gør det? Hvis vi kan få lov at krybe efter ham og kysse jorden, hvor han har gået eller holde en parasol for ham, så han ikke bliver forbrændt på sin sarte hud, vil vi ikke have levet forgæves. 

Remember to protect yourself against the sun

Et billede slået op af Nicklas Bendtner (@bendtner3) den 18. Jul 2014 kl. 4:54 PDT


Nicklas Bendtner
Men der er afguder og så er der selveste The Lord. Og vi fornemmer, at han ikke er nogen streng herre. På ferie med ham er ingen ide dårlig. 

LÆS OGSÅ: De 10 bedste Zlatan-citater

LÆS OGSÅ: Den her fyrs liv er med garanti vildere end dit

LÆS OGSÅ: Bendtner i identitetskrise: Jeg forstår ikke mit kælenavn