De Gea er en mur

Når man taler om, hvem der er verdens bedste målmand, er fodboldfagfolk altid meget i tvivl. De fleste kan blive enige om en top 5, men det er altid spørgsmålet, hvad man foretrækker hos en målmand. Er man vild med Edersons rolige boldomgang, Buffons få fejl, Neuers sweeper-keeper-stil eller Courtois’ ro og overlegenhed?

Jeg vil godt lægge hovedet på blokken og kalde Manchester Uniteds David De Gea verdens bedste målmand. Han har været mellem 10 og 20 point værd for Manchester United hver sæson, de fem år han har været der. Jeg kan ikke huske en kamp mellem Liverpool og Man U, hvor han ikke har været Man of the Match, og det er vel stadig årets vigtigste kamp for Manchester United.

Lørdag vandt Manchester United 3-1 ude over Arsenal i en kamp, hvor London-holdet havde et væld af chancer. Men de ramte bare De Gea en af de dage, hvor han er helt umuligt at have med at gøre. Det må godt nok være frustrerende for angriberne at vide, at man skal have bolden forbi ham der det lange hyl, der får sine fødder og hænder i vejen for det hele derinde.

De Gea er en lidt underlig målmand. Teknisk er han ret alternativ. Han har ekstremt mange redninger med fødderne, ligesom en håndboldmålmand. I Spanien siger de, at det er fordi, han har spillet meget futsal i sin ungdom, og målmandsguruen David Preece – der tidligere har spillet for Silkeborg - siger, at De Gea ikke gør de rigtige ting rent teknisk, men at han alligevel er den bedste målmand i verden.

De Gea er god til spillet med fødderne, men ikke noget specielt. Han er også ok i feltet, men flytter sig ikke langt udenfor det lille felt – hvilket heller ikke altid er særligt klogt i England, hvor der er stor tradition for, at forsvarerne nok skal heade boldene væk, mens målmændene bare skal koncentrere sig om at redde boldene inde på stregen.

Lørdag slog han rekorden i Premier League med hele 14 redninger mod Arsenal. Efter kampen sagde træner José Mourinho til De Gea, at han aldrig havde set en bedre præstation i målet. Det kan man jo altid diskutere, men man kan ikke diskutere, at De Gea næsten konstant, kamp efter kamp efter kamp, leverer målmandsspil af meget, meget høj klasse. Jeg synes, han har været verdens bedste længe. Man kan godt forstå, at Mourinho er glad for sin målmand, og at Spanien er godt tilfreds med, hvem der skal stå på mål for dem ved VM til sommer.

Stakkels Milan

Så gik den ikke længere for træner Montella i Milan, og den lille eks-angriber fik fyresedlen i denne uge efter en ret katastrofal start for Milan, der jo har brugt over to milliarder på spillere før denne sæson, men ikke havde fundet sig en træner med ordentligt niveau.

Der var snak om, at Milan ville forsøge at hente Carlo Ancelotti til trænerposten, men Carletto har nok tænkt sig at holde fri resten af sæsonen efter sin fyring fra Bayern München. Milan havde så åbenbart sat sig for, at de pinedød ville hente en tidligere central midtbanespiller fra Milan, fordi i stedet for Carletto hentede de såmænd Christian Poulsens bedste ven, Gennaro Gattuso.

Gattuso var en udmærket central midtbanespiller for Milan, men hans managerkarriere er mildt talt en smule anderledes end Ancelottis. Gattusos første trænerjob var i Sion, og det varede tre måneder. Så kom han til trænerkarussellen i Palermo, hvor han var chef i seks kampe, før han blev fyret der.

Derefter var Gattuso en tur i Grækenland, hvor han i en tre måneders tid bandede af sine spillere, indtil han selv sagde op. Så var Gattuso i Pisa helt nede i Liga Pro, og her fik han faktisk rykket Pisa op i Serie B, før han stoppede, men senere tog tilbage igen.

I maj i år rykkede Gattuso så videre til Milan som ungdomstræner, og da Montella blev fyret i sidste uge, hentede man så Gattuso op til førsteholdet. I Gattusos første kamp skulle Milan møde oprykkerne Benevento, der netop havde slået europæisk rekord ved at tabe de første 14 kampe i træk i Serie A og altså have nul point.

Gattuso forklarede, at kampen var en Champions League-finale for Milan, og alt gik fint med en 2-1-føring indtil det 95. minut, hvor Beneventos målmand Brignoli gik med frem på et hjørnespark og med et fremragende hovedstød skaffede Benevento sæsonens første point. Stakkels Milan. Stakkels Gattuso. Man gruer lidt for fremtiden for den hæderkronede Milano-klub.

Danmark med drømmelodtrækning

Der var nok mange, der drog et lettelsens suk, da Spanien tidligt blev trukket sammen med Portugal i VM-lodtrækningen, ikke mindst Åge Hareide. Danmark fik Frankrig, Peru og Australien, og det er en virkelig god lodtrækning.

Danmark har næppe mange chancer mod Frankrig, men de bør kunne slå Peru og Australien, og det kan være en ret stor fordel, at Danmark møder Frankrig i den sidste kamp, hvor man godt kan forestille sig, at Frankrig har seks point, og måske ikke har så meget imod at spille en fredelig uafgjort.

Australien er slet ikke, hvad de var engang, da de havde spillere som Mark Viduka og Harry Kewell på holdet. Nu er deres stjerne vel nærmest 34-årige Mile Jedinak fra Crystal Palace, der lavede tre mål mod Honduras, som Australien slog ud i en kamp, der var så dårlig, at den fik Danmarks playoff-kamp mod Irland på hjemmebane til at ligne Real Madrid mod Barcelona.

Australien skulle også bruge ekstra spilletid for at slå Syrien over to kampe i en tidligere playoff, hvor den efterhånden 38-årige Tim Cahill måtte afgøre det for Socceroos.

Australien har en rigtig god fodboldspiller, og han spiller sammen med Zanka og Jonas Lössl i Huddersfield Town i Premier League. Aaron Mooy er en klog, dynamisk og teknisk dygtig central midtbanespiller, så ham skal Danmark holde øje med, når de møder Australien. Ellers bør Eriksen og drengene vinde den kamp relativt komfortabelt.

Nørgaard over alle

Brøndby vandt deres niende kamp i træk i Superligaen med en sikker sejr på 3-1 over Sønderjyske på udebane. I årets sidste kamp får de besøg af AGF, og selvom der jo ikke er noget, der er sikkert her i livet, så tør jeg godt sige, at Brøndby med 216 procents sikkerhed vinder deres 10. kamp i træk i Superligaen næste weekend og går til vinterpause på førstepladsen – fuldt fortjent.

Brøndby har netop kåret Christian Nørgaard som årets spiller i Superligaen, og selvom det nok i virkeligheden burde være Frederik Rønnow, som man bare har vænnet sig til redder tyve point pr. sæson, så er historien om Christian Nørgaard næsten det allerbedste ved Brøndbys fænomenale optur under tyske Zorninger.

Det var ikke ligefrem en hemmelighed, at Christian Nørgaard var en god fodboldspiller, da Brøndby hentede ham efter et mislykket, skadesfyldt ophold i Hamburg. Men de første par år i Brøndby var hårde for Nørgaard, der så skrøbelig ud og lå mere på behandlingsbriksen, end han spillede på fodboldbanen. Da Zorninger kom til, gjorde tyskeren Nørgaard til nøglespiller på den centrale midtbane, og det har han ikke haft grund til at fortryde.

Nørgaard har været helt fantastisk som den styrende på midtbanen. Der har aldrig været tvivl om, at Nørgaard var teknisk fremragende, men de seneste par sæsoner er Nørgaard også blevet mere hårdfør og kan også godt lave en hård tackling eller et professionelt frispark, når det er nødvendigt. Samtidig er Nørgaard ikke skadet mere. Som i aldrig nogensinde skadet mere. Han har ikke haft en forkølelse eller et myggestik, siden Zorninger kom til klubben, og det har naturligvis haft en effekt på hans stabilitet på banen.

Nørgaard ligner afløseren for William Kvist på den centrale midtbane på det danske landshold. Nogle vil mene, at han længe har været bedre end Kvist i Superligaen – og det er jeg sådan set enig i – men Kvist har på ingen måde spillet sig af landsholdet, og med de præstationer Danmark har leveret det sidste år, skal man nok ikke lave frygteligt meget om lige nu.

Medmindre Kvist dykker helt vildt i form i foråret, bør hans starte inde 16. juni mod Peru i Saransk. Men Åge Hareide bør begynde at se i Nørgaards retning, og det ville klæde nordmanden at give Brøndby-spilleren lidt spilletid i testkampene. Og når 23-årige Nørgaard har vundet det danske mesterskab og fået spilletid til VM i sommer, bør han søge udenlands igen. Han er alt for god til at spille i Superligaen resten af karrieren.

Hvor sikkert sidder Ståle?

Normalt ville man jo sige, at Ståle Solbakken ikke kan fyres i det hus, han selv har bygget. Men hvad nu hvis FCK, der med afstand har Superligaens største budget, ryger ud af Europa på torsdag og misser slutspillet i Superligaen? Kan FCK så tillade sig at holde fast i nordmanden? Eller kunne han finde på at gå selv?

LÆS OGSÅ: I FC Nordsjælland coacher Superligaspillerne de unge: Inspirationen til den specielle ordning kommer blandt andet fra Paul Scholes

LÆS OGSÅ: Italien har ikke opgivet håbet om at komme med til VM i Rusland

LÆS OGSÅ: Mikkel Strøjer fra MLS: ”Superligaklubberne kunne få meget ud af at arbejde mere sammen”