Fælledparken i København omdannes de første to dage af juli til en stor, åben og gratis cykel- og folkefest, når flere tusinde københavnere og gæster fejrer, at Tour de France-feltet starter dette års løb i verdens bedste cykelby.

På FestiVélo kan du opleve enkeltstarten i København – 1. etape af dette års Grand Départ – på byens største storskærm sammen med en masse cykelglade mennesker.

Når du er færdig med at se cykelløb, kan du slå dig løs til musikalske indslag og underholdning fra scenen, hvor bl.a. Euromans chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst afholder en talk.

Og så er der masser af god mad og drikke fra forskellige foodtrucks.

Se programmet her, og få løbende opdateringer på Facebook her.

Euroman er mediepartner på FestiVélo.

 

Tour de København

Dagen efter at nogle af verdens bedste cykelryttere har kørt den 13 kilometer lange enkeltstart rundt i København, kan alle københavnere og Tour-gæster selv hoppe på cyklen og opleve den smukke Tour-rute.

Ruten tager dig forbi Amalienborg, Kastellet, Den Lille Havfrue og én af de mest befolkede cykelstrækninger i verden, Dronning Louises Bro.

Tour de København afholdes 2. juli fra klokken 9 til 12 og kræver ingen tilmelding. Det er gratis at deltage.

Du kan hoppe på Tour-ruten flere steder i byen og sammen med familie og venner opleve vores hovedstad klædt i Tour-gult.

Se mere på tourdekbh.dk

Her kan du hoppe af og på: Fælledparken // Østerbrogade // Øster Søgade // Østerport // Esplanaden // Bredgade // Kongens Nytorv // Søren Kirkegårds Plads // Rådhuspladsen // Jarmers Plads // Frederiksborggade // Sankt Hans Torv