Fodbold-weekendens vigtigste begivenheder

Fodbold-weekendens vigtigste begivenheder

Fem ting vi lærte om fodbold i weekenden

Benitez, Ronaldo, Gattuso.

Rafa Benitez kan stadig danse
For José Mourinho er St. James Park i Newcastle blevet en slags mareridtenes holdeplads, for selvom han for syvende gang var på besøg på det stemningspakkede stadion med hvad man roligt kan kalde for et ”bedre” mandskab, så blev det heller ikke i syvende ombæring til en sejr.

Rafa Benitez har været igennem en del i sin karriere, og det er vel ikke den mest glamourøse adresse, han har haft som manager. Men det var en fornøjelse at se den garvede spanier puste sig op, pace rundt på sidelinjen og quicksteppe af vrede over fejl- (og rigtige) kendelser fra dommer Craig Pawson.

 

Det er tydeligt, at Benitez befinder sig fint i så passioneret fodboldland som Newcastle, og efter fire kampe uden sejr var det lige så tydeligt, at stadion var ved at kollapse over at kunne sende netop de dyre djævle hjem til Manchester med et nederlag. (Og for Rafas tilfælde træde Mourinho over tæerne for sjette gang i alt. Kun Pep Guardiola har med ni sejre slået portugiseren flere gange).

Store dele af Toon Army har nok ellers været nervøse over at den på det plan uprøvede Martin Dubrovka skulle få debut mod en så skræmmende modstander som United, men det er åbenlyst ikke nødvendigvis noget minus at have stået mål for Esbjerg tidligere. Dubravka var klart MoM helt frem til de sidste sekunder.

Lokummet brænder i Helsingør og Randers
Der har været meget snak om Lyngbys eventuelle konkurs op til Superligastart, og med 0 skud på mål og et 1-3 nederlag imod Brøndby, så lignede det nu heller ikke noget hold, der selv har de store illusioner om at komme væk fra bunden. Men de har dog både Randers og Helsingør under sig endnu, og selvom AGF i skrivende stund kan nå at gøre det endnu værre imod Hobro i mandagskampen, så er det svært at se, hvordan Helsingør skal kunne få noget som helst ud af forårssæsonen.

Truppen er håbløst tynd, og selvom Christian Lønstrup er en innovativ træner, så skal der være en kævle at høvle nogle resultater ud af. Lige nu ligner den kævle mere en tandstikker, og der skal ske noget dramatisk, hvis ikke Horsens skal tampe de sidste forhåbninger ud af dem i næste runde. OB havde inden kampen imod oprykkerne scoret 19 mål i lige så mange kampe. Nu hedder det 26 af slagsen, og hvis man kan få et så impotent angreb til at ligne MSN-trioen, så er man altså på glatis.

Hvad angår Randers, så er det mere de ydre omstændigheder end truppen, der er det største problem, for selvom FCK spillede udmærket, så er det ikke imponerende at være nede med 0-4 efter 38 minutter. Det hele blev godt illustreret ved Viktor Fischers debutscoring i Parken, hvor den engang så tynd-armede angriber viftede ellers særdeles robuste Johnny Thomsen væk, som var han Kasper Kusk. Det lysnede dog lidt i anden halvleg, og en jordbunden type som Rasmus Bertelsen kan måske rette lidt op på moradset. Tid er der dog ikke meget af.

Ronaldo er en olieret korkprop
Han er netop fyldt 33 år og fik her i klummen hug i sidste uge for i denne sæson at afslutte alt for ofte og alt for rædderligt, men lo and behold: Cristiano Ronaldo spillede sporenstregs en fantomkamp i 5-1 sejren over Real Sociedad, hvor han lavede tre mål og en assist – og dertil kunne/burde have sat et par basser yderligere ind, hvis han havde været lidt skarpere med hovedet. Han har tidligere på ugen udtalt, at han ikke længere kan det, han kunne, da han var 23, men mod Sociedad lignede han i højere grad den spiller, han var, da han var 27 og mere eller mindre konstant var i beast-mode. Det lover ikke godt for PSG, hvis det holder ved i de kommende ugers heftige CL-opgør.

Næsehornet gør Milan potent igen
Med en 4-0 sejr over (ganske vist elendige) SPAL på udebane i weekenden kom AC Milan op på otte kampe uden nederlag i træk, og det er vist noget tid siden, det sidst er sket for den lettere falmede kæmpeklub. Og at det lige sker med Gennaro ”Rino” Gattuso ved tøjlerne er måske nok lidt underligt.

Og så alligevel ikke. Gattuso er ved gud ikke nogen Sacchi eller Capello, men han står for de samme værdier som manager, som han gjorde som aktiv på banen, hvilket vil sige, at han afkræver ekstrem passion og sejrsvilje fra sine spillere. Kombineret med den dosis galskab, der gjorde Gattuso til et af de mest frygtede syn som kreativ midtbanespiller igennem 15 år, så gør det underværker i Milan. Efter en 2-1 sejr over et ellers godt tunet Lazio-mandskab i januar, gav han endda sine spillere lov til at give HAM lussinger (?!).

Han har haft nok selvindsigt til at kalde sig ”den dårligste manager i Serie A”, men dedikation og holdånd kan føre et hold langt, selv i den ekstremt taktisk prægede liga i Støvlelandet. Det kommer til at kræve lidt held (og måske et par kærlige lussinger fra eller til Gattuso her og der), hvis Milan skal nå i Europa næste år, men i den nuværende form ved man aldrig. Hans kærlighed til Rossoneri kan man i hvert fald ikke betvivle.

Firmino er Liverpools vigtigste spiller
Ja, jeg ved da godt at Salah har lavet næsten dobbelt så mange mål som Firmino, men den tidligere Hoffenheim-spillers arbejds-moral er simpelthen af krogen i denne sæson. Man mærker knap, at Philippe Coutinho er skredet, eftersom Firminos spil er blevet løftet endnu mere i landsmandens fravær.

Hans assist med hælen til Salahs scoring imod Southampton var selvsagt et af weekendens absolutte højdepunkter i Premer League, men det raseri han lægger i spillet tilbage i banen er ekstremt vigtigt for Klopp. Og for Salah. Det skal selvfølgelig ikke tage noget fra egypteren, der klart er kirsebærret på toppen (og det største salgsobjekt i truppen), men det er i den grad en mand som Firmino, der pisker fløden over hele banen.

I takt med at Sadio Mané er røget lidt ned i kadence, er Firminos bidrag som løftestang for Salahs afslutninger blevet endnu vigtigere, og man kan godt frygte, at han snart er ved at være slidt, og at en VM-slutrunde kan blive bidsk for ham.

Pierre Emile Højbjerg spillede i øvrigt en OK kamp for Southampton, men det er stadig svært at se, at han skal kunne presse nogen ud af den centrale midtbane på landsholdet, eller i hvert fald være første-reserve. Han tager stadig for mange chancer i sit spil, og det vil være gift for Åge Hareides gameplan, hvis den unge midtbanedynamo skaber for mange kontramuligheder til modstanderne.

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner: "Det koster 1000 kroner at gå i byen med mig"

LÆS OGSÅ: Menige Manchester United-ansatte 'grotesk' underbetalte

LÆS OGSÅ: David Beckham får sin egen fodboldklub i Miami