Flandern Rundt er forårets første store udfordring på brosten. Det, der virkelig giver rytterne syre i benene undervejs på de omkring 250 kilometer, er de godt 15 ’mure’, feltet skal passere. ’Murene’ er korte og meget smalle bakker på ujævne pavéer med høje stigningsprocenter.

➼ Ronde van Vlaanderen, som løbet hedder, blev afholdt første gang i 1913 og har siden været en fast del af cykelsæsonen, undtagen i 1915-1918 på grund af
Første Verdenskrig. Hundredetusindvis af belgiere strømmer ud til en gedigen folkefest tilsat Leffe-øl og pommes frites, og det cykelgale folk står som sild i
tønder helt op mod brostenene på ruten, der afsluttes med Paterberg-stigningen tæt på målet i Oudenaarde.

➼ Løbet har historisk set været domineret af hjemlandets ryttere. I alt 69 belgiske sejre er det blevet til på de forblæste ’mure’ i Ardenner-regionen.
Rolf Sørensen er den eneste dansker, der har formået at vinde Flandern Rundt – det skete i 1997 efter en fornem spurt mod italieneren Ballerrini og
franskmanden Moncassin. Men også en anden dansk rytter, Jesper Skibby, har spillet en dramatisk hovedrolle i løbet: I 1987 havde Skibby været i udbrud i mere end 100 kilometer, da han i sneglefart begav sig op ad den berygtede brostensstigning Koppenberg.

Her styrtede en udmattet Skibby i grøften, hvorefter en følgebil kørte over hans cykel, hvilket betød, at danskeren måtte løbe mod toppen i sine cykelsko. Koppenberg blev siden droppet fra ruten, indtil brostenene var blevet restaureret. Først 15 år senere, i 2002, indføjede arrangørerne atter Koppenberg i løbet.

Vinder i 2017: Philippe Gilbert.

Flandern Rundt køres 1. april.

LÆS MERE: Ole Ritter: "Min kone gemte mine præmiepenge i sine trusser"

LÆS MERE: Velbekomme: Zlatan Ibrahimovic køber helsides annonce for at offentliggøre

LÆS MERE: Kom helt tæt på racerkørerne: Netflix laver dokumentarserie om Formel 1