Louann Brizendine havde planlagt det hele. Hendes førstefødte søn skulle opdrages til at være i kontakt med sin bløde side, og hvis han en dag ønskede at danse ballet frem for at spille rugby, skulle han have lov til det. Hun forestillede sig, at fremtidige svigerdøtre ville takke hende for at have opdraget en følelsesmæssigt kompetent mand, der virkelig forstod kvinder. Derfor var det helt naturligt, at den tre-årige knægt skulle have en Barbiedukke i julegave. Han flåede ivrigt gavepapiret op, kiggede en stund på den velschwungne dukke, greb hende om livet og begyndte så at svinge hendes ben i luften som et sværd, mens han nedkæmpede imaginære fjender. Da indså Louann Brizendine, at slaget var tabt.

Først årtier senere fandt moderen og bestsellerforfatteren bag ’The Female Brain’ ud af, at hendes søns hjerne til en vis grad var forprogrammeret til at ville lege røvere og soldater frem for at invitere dukkerne til teselskab – og at disse forskelle går igen livet igennem.

”Både mænd og kvinder har det med at misforstå de biologiske og sociale instinkter, der styrer det modsatte køn,” siger Loann Brizendine.

Gennem sit arbejde som neuropsykiater på University of California, San Francisco, har hun 25 års erfaring med at se på kvindehjernen, men i sin seneste populærvidenskabelige bog, ’The Male Brain’, er det mandehjernen, hun sætter under lup. Og selv om menneskehjernen i det store og hele er den samme uanset køn, afviger mænds hjerner alligevel fundamentalt fra kvinders på en række genetiske, hormonale og strukturelle måder, der trækker os imod en bestemt mandeadfærd. Så når en lækker kvinde fx vrikker sig gennem vores synsfelt, modarbejder biologien vores gode opdragelse – om det gjaldt vores liv, ville vi dårligt kunne undlade at kigge. Når mænd ofte tildeles rollen som sexfikserede, konkurrenceelskende, aggressive hulemænd, ligger der en neurologisk forklaring bag, men faktisk er vores hjerne også programmeret til at være en god far og et mere følsomt gemyt, efterhånden som tindingerne grånes, og ryggen rundes. Så hvor stor en del af stereotyperne er biologisk bestemt?

MÆND TANKER deres hjerne med en anden benzin, end kvinder gør. Hvor hormoner som østrogen, progesteron og oxytocin trækker hunkønsvæsner imod en bestemt kvindeadfærd, er det hos mænd testosteron, vasopressin og anti-müllerian hormon (AMH), der gør os til hankøn.

Allerede otte uger efter undfangelsen tager den lille gut sine første skridt mod manddommen. Her begynder testiklerne nemlig at pumpe store mængder testosteron ud. Ifølge ’The Male Brain’ marinerer det mandlige kønshormon hjernen og får nogle områder til at vokse, mens AMH samtidig får de feminine sider af hjernen til at svinde ind. Et hold forskere på Harvard University lavede et forsøg med mus, som de avlede til ikke at producere AMH, og det viste sig, at hannerne ikke længere udviklede den maskuline adfærd, der normalt gjorde dem mere udfarende og risikovillige.

Testosteron får også musklerne til at vokse sig større hos drenge det første år og forbereder dem på mere voldsom leg, der ruster drenge til at søge fysisk og social dominans. Mens de tumler rundt, udskilles hormonet dopamin, der giver en form for neurokemisk rus – hjernen ser ganske enkelt dopamin som en belønning og vil have mere.

Men det er i puberteten, at manddommen virkelig begynder at indprentes. Kroppen trækkes i alle mulige retninger, men også hjernen ændres. Den overstrømmes med 20 gange mere testosteron, der er designet til at gøre drenge til mænd og maskuliniserer vores tanker og adfærd. Louanne Brizendine forklarer, at hvis testosteron var øl, ville en niårig indtage et par deciliter om dagen, mens en 15-årig ville bælle syv en halv liter dagligt. Det er også her, et nyt operativsystem installeres på vores indre harddisk, et system, der gør os tilbøjelige til at vælge YouPorn frem for dansk stil. Hjernens sexcenter vokser sig nemlig 2,5 gange større end hos piger og får sex-tankerne til konstant at flimre i baggrunden af det visuelle kortex i disse år. Det får os til at tænde på kvindekroppens timeglasfigur med brede hofter, store bryster og flad mave, der er et forhistorisk tegn på frugtbarhed.

Men hjernen begynder også at boble med aggression. Vasopressin banker rundt i kroppen og får os til at blive mere territoriale og fysisk aggressive for at forberede os til at kæmpe os mod toppen af hierarkiet. I teenageårene begynder drenge rent faktisk at opfatte ansigter som mere fjendtlige. Ved at give en række forsøgspersoner en næsespray med vasopressin fandt forskere fra Bowdoin College i Maine ud af, at piger opfattede neutralt udseende ansigter mere venligt end teenagedrenge, der ofte så ansigterne som decideret fjendtlige. Samtidig bliver drenge mere konkurrenceivrige, og en sejr i en vigtig fodboldkamp udløser mere testosteron end et nederlag, hvilket gør hjernen høj og får den til at hungre efter mere.

Teenageårene er også hjemsted for livets uforglemmelige dumdristigheder. Det præfrontale kortex, der er hjernens bremseklodser, som omhyggeligt tænker tingene igennem og afvejer risici, inden vi kaster os ned ad en bakke i en indkøbsvogn med en flaske Johnnie Walker i hånden, er nemlig ikke fuldt modnet i unge mænd, før de er i starten af tyverne. Med andre ord giver hjernen den gas, men har svigtende bremser. Den gode nyhed er, at det ændrer sig, hvis vi altså når så langt.

Læs resten af artiklen på næste side.DET ER EN GOD GAMMEL kliché, at mænd tænker med pikken – og Louann Brizendine tilføjer, at der tilmed er noget om snakken. Autopilot-pikken styres af ubevidste signaler fra rygmarven, og hjernescanninger har vist, at når penis erigeres, tændes områder i underbevidstheden, inden den bevidste hjerne får besked.

”Ofte forstår kvinder ikke, at det er utilsigtet. De tror, at hvis deres kæreste får erektion, har han planer om at dyrke sex, men det kan lige så vel være hans fysiologi, der reagerer uden hans vidende,” siger hun.

Fra naturens side er mænd nu engang indrettet sådan, at sex er det midtpunkt i vores solsystem, som vi – nogle gange ufrivilligt – cirkler omkring. Og det vandrende blik, der automatisk kliner dine øjne til ethvert forbipasserende kvindfolk, er så stærkt et instinkt i unge mænd grundet den svulmende sexhungrende del af hjernen, at det næsten er umuligt at undertrykke. Til gengæld forsvinder kvinden fra vores tanker lige så snart, hun er ude af syne.

”Godt nok er det instinktivt, men det betyder ikke, at man ikke kan lære at være diskret,” siger Louann Brizendine.

Miskommunikation og manglende forståelse for det modsatte køn kommer sig formentlig også af, at mandehjernen bearbejder følelsesmæssige problemstillinger anderledes end kvinder. Den mandlige hjerne er konstrueret til at være en hurtig problemknuser, og scanninger har vist, at når mænd bliver stillet over for et følelsesmæssigt problem, skifter hjernen hurtigt gear fra følelser til logik.

”Mænd har kognitiv empati, og det er den måde, de viser, at de elsker deres kvinde – ved at løse hendes problemer. Men ofte har kvinden blot brug for at høre, at han siger: ’Skat, jeg forstår, hvordan du har det,’” siger Louann Brizendine.

Den grundlæggende aggressivitet, der blev støbt i puberteten, følger os også i voksenlivet. Selv om undersøgelser har vist, at mænd og kvinder føler vrede lige hyppigt, er mænd fysisk aggressive 20 gange oftere. Men hjernen hjælper os heller ikke på vej – området, der undertrykker vrede, er nemlig mindre hos mænd end kvinder. Når testosteron, vasopressin og kortisol samtidig sætter ild til vores kampinstinkt, og pandelappen, der ellers skulle sikre god dømmekraft, også går i sort, er den indre vulkan svær at slukke. Når kæresten begynder at råbe af os, udfordrer hun ubevidst vores dominans, og det får mængden af testosteron til at stige. Og så kræver det mere end en opdragelse med Barbiedukker, hvis den forestående eksplosion skal undgås.

Det ændrer sig dog, når manden bliver til far.

FADERSKAB VENDER OP OG NED på vores verdensbillede – også inde bag kraniet. Louann Brizendine forklarer, at når manden sover ved siden af sin gravide kvinde, udsender hun en række duftstoffer, der vandrer ind i hjernens kredsløb og forbereder den til at tage sig af afkommet. Testosteronniveauet sænkes, så vi er mindre aggressive og foretrækker en aften på sofaen i familiens skød frem for at vandre barerne tynde for at støve kvinder op. Hormonet prolaktin udskilles, men hvor det hos kvinden producerer mælk, vides det endnu ikke, hvad det gør ved mænd. Muligvis forårsager det den form for fantomgraviditet, nogle mænd oplever, hvor de eksempelvis tager på i vægt på samme måde som moderen og føler mavesmerter, mister appetitten, får hovedpine, kvalme og søvnproblemer. Hjernens alarmsystem, amygdala, bliver også mere følsomt, så vi eksempelvis bedre kan høre et spædbarns gråd.

”Babyer er yderst sårbare, de kan ikke klare sig selv, som andre pattedyr kan, så naturen har indrettet det sådan, at både moderen og faderen er parat til at tage sig af barnet,” siger Louann Brizendine.

Seks uger efter fødslen drosler kroppen dog ned for faderhjernen, og hormonerne vender snart tilbage til deres normale niveau. I hvert fald for en stund.

For i takt med at årene flyver forbi, ændres vores hjernes struktur igen. Efter at vi har rundet det halve århundrede, falder testosteronniveauet til en tredjedel af det normale, og om end sexlysten ikke forsvinder helt, så nedprioriterer hjernen det. Forholdet mellem østrogen og testosteron ændres i førstnævntes favør, og derfor vender den modne mand sig ofte mod mere følelsesmæssig intimitet – hjernen kommer ganske enkelt til at minde mere om den modne kvindes. Vi har heller ikke samme trang til at overgå andre mænd og dominere, hvilket afspejler sig i en mere tålmodig og tolerant adfærd. Hulemanden i os er ganske enkelt ved at blive tæmmet.

VORES VIDEN om mandehjernen er ikke nagelfast. Mange af undersøgelserne om hjernen er kontroversielle, og der er forskere, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi er biologisk drevet mod en bestemt mandeadfærd.

”Selv om vi lærer mere hver dag, ved vi meget lidt om hjernen. Der vil være forskning, vi tror er sandheden i dag, men som vil vise sig at være helt forkert,” erkender Louann Brizendine.
Det er langtfra alle mænd, der passer ind i generaliseringerne, og vores biologi giver os ikke en fribillet til at opføre os som primitive barbarer, der langer svigermor en flad, fordi bøffen ikke er mør, eller lader mundvandet løbe, når en barmfager ungmø strutter forbi.

”Det er vigtigt at huske på, at kun omkring halvdelen af vores adfærd skyldes biologi. Den anden halvdel skyldes opvækst og opdragelse, og hvordan samfundet har trænet dig til at opføre dig som en mand. Hormoner alene frembringer ikke en bestemt adfærd, de gør den blot mere sandsynlig,” siger Louann Brizendine.

Alligevel håber hun at kunne skabe debat om, hvordan drenge og mænd forberedes til det moderne samfund, og skabe mere realistiske forventninger til os. Har vi en bedre forståelse for nogle af vores naturlige tilbøjeligheder, og hvorfor vi tænker, føler og reagerer, som vi gør, er det også nemmere at justere vores adfærd, mener Louann Brizendine.

”Der er mænd, der har skrevet og takket mig for at hjælpe dem til at forstå og tilgive sig selv. Der er mange kulturer, der får mænd til at have dårlig samvittighed over eksempelvis deres seksuelle lyster, så jeg tror, det er nyttigt for både mænd og kvinder at forstå mandehjernen og dens mekanismer lidt bedre.”