Mikal Jalving
Foto: Mikkel Tjellesen

Mikal Jalving cykling

”Jeg er virkelig glad for ikke at være ’Mikael Jalving’, når jeg kommer til klubtræningen. Her er jeg bare Mikael”

Gælder det om at komme først, om at lade op eller om noget tredje? Vi har spurgt en række kendte danskere, hvordan cyklingen holder sit faste greb i dem, og hvilke råd de vil give med på vejen. Her er det Mikal Jalving.

Hvornår begyndte du at cykle - og hvorfor?

 ”Jeg voksede op på landet, så til at begynde med var det en praktisk nødvendighed. Siden gik der konkurrence i det. Som andre drenge havde jeg for meget energi, så det var rundt om gadekæret og på selvopfundne ruter. Jeg måtte ikke gå til cykling, det var for besværligt, mente mine forældre. Vi lavede så vores egne cykelløb. Vi var ikke bevidste om store stjerner, vi læste ikke om dem i aviserne, og i fjernsynet var der kun korte, gyldne glimt af cykling. Det handlede om at vinde, men vi var ikke Hinault eller for den sags skyld nogen andre.”

Hvor meget kører du?

”Jeg kører rundt regnet 200 km om ugen. Måske mere i sommerhalvåret, når dagene er længere. Mine børn er blevet større, så måske bliver det mere til næste år. Min søn på ni er selv begyndt at cykle lidt.”

Mikael Jalving



47 år. Historiker, forfatter, debattør og blogger på Jyllands-Posten.

Medlem af cykelklubben ABC. Cykel: Canyon SF SLX med SRAM Force og Cirrus Pro karbonhjulsæt i 45 mm højprofil.

Hvad er målet for i år?

”Det er at køre nogle flere licensløb og få samlet nogle placeringer. Men ellers har jeg kastet mig over cykelcross, og det har været ren forelskelse. Du har på én gang accelerationen fra landevej kombineret med det terrængående fra mountainbike. Man kan dyrke det stort set overalt, og det er meget effektiv træning. Jeg kører cross med min knægt. Hvis han falder, lander han mere blødt i skoven end på asfalt, samtidig med at han får en rigtig god teknik og balance på cyklen.”

Hvad er din styrke og svaghed?

”Jeg er for tung i røven opad. Med mine 75 kg går det ikke farligt stærkt, men jeg kan kompensere på nedkørslerne. Hvad angår spurterne, er jeg blevet bedre. Jeg har lært, at den første, der rejser sig op fra sadlen, også er ham, der taber. Du skal time det rigtigt, og så skal den altså have fuld pedal. Spurterne er stressende og kan være skræmmende, når man ligger så tæt.”

Hvad betyder mest for dig ved cykling?

”Cykling er for mig en slags selvvalgt eksil og min egen lille kirke. Et sted, hvor jeg tanker op. Samtidig med at jeg udlader min energi. Det er også et sted, hvor samfund, samtiden og politik ikke betyder noget. Det er høj og lav, der cykler. Fra gammel tid var det en arbejdersport, så selv om det har ændret sig, er det i princippet stadig professoren og skorstensfejeren ved siden af hinanden i lighed, frihed og broderskab. Hvad du ellers bedriver, er underordnet. Du er bare cykelrytter. Jeg er virkelig glad for ikke at være ’Mikael Jalving’, når jeg kommer til klubtræningen. Her er jeg bare Mikael.”

Kan du lære noget af profferne?

”De befinder sig i en helt anden liga. Men de har en dedikation og seriøsitet, alle kan lære noget af. Der foregår også en vidensdeling på nettet, så man kan næsten studere det.”

Er du til gear og lir?

”Førhen var det bare ud over markerne. I dag bruger jeg betydelig mere på min cykelkollektion end på min civile garderobe. Sidste år købte jeg en wattmåler, som jeg er blevet meget glad for, og så har jeg lige fået en fantomdragt. Fantastisk ord, fantomdragt. Hvem vil ikke gerne være et fantom?”

LÆS OGSÅ: Karl-Oskar fra Wood Wood: ”Jeg elsker cykling, fordi det er meditativt"

LÆS OGSÅ: Se billederne fra Euroman x Pas Normals første træning

LÆS OGSÅ: Zlatan i ny reklamefilm for Volvo: "Du får ikke chancer, du tager dem"

Se, hvad vi ellers skriver om: Cykling