Michael Valgrens favoritrute: Bulbjerg i Thy scroll-down

Michael Valgrens favoritrute: Bulbjerg i Thy

Kør som profferne: Michael Valgren afslører sin favoritrute i Thy.

Af Magnus Fuglsang Søgaard
Foto: Getty Images
Sport Euroman

Download Michael Valgrens favoritrute her.

En rigtig klassisk rute er den, vi kalder 67’eren. Man kører fra den legendariske Kystvejen stik nord på, og her er vinden altid i vest. Turen går fra Stenbjerg gennem Klitmøller, og så spurter man til sidst om sejren ved Hanstholm-byskiltet. Det er en barsk tur med sidevind hele vejen, der nok er den hårdeste sidevind i Danmark. Man har cirka tilbagelagt 40 kilometer, når man kommer til Hanstholm, og så ruller man af i de 20 kilometer mod Thisted.

Thy er lidt et dødt landskab, for der er næsten ingen bakker og generelt bare meget fladt. Til gengæld er vinden vores bjerg, og det har helt sikkert formet mig som cykelrytter at køre i så hårdt terræn og vokse op i den hårde blæst. Hvis man vil undgå vinden, kan man køre ud gennem en skov til Bulbjerg, som nærmest er den eneste bakketop i Thy. Det gør vi hvert nytår, og vinderen får et diplom. Jeg har vundet fire af de seks år, vi har gjort det, og det er blandt andet gået ud over Jonas Vingegaard (professionel cykelrytter hos Jumbo-Visma red.), der også er fra Thy. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over havet og klitterne. Der er bunkere og en gammel klippe ude i vandet, som hedder Skarreklit. Men den er ved at forsvinde på grund af det hårde vejr.

Vi plejede at stoppe i en Spar Købmand i Hanstholm for at købe en cola og en romkugle eller en høj snegl fra deres bake off-afdeling. Man sætter sig ikke ind på en café, som man ser andre steder i landet. Det er som om, at vi er lidt mere utålmodige heroppe. Vi står tidligt op, og vi mødes tidligt for at gøre arbejdet færdigt, og så er det ellers bare hjem til familien og spise en stor påskefrokost.

Bliv medlem, og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr. om måneden
Prøv 14 dage gratis uden binding
Kom igang her Allerede medlem? Log ind her Euroman Premium
Opret dig gratis her