Sponsoreret af ProTreatment

En grå, lettere tåget morgen i februar er Danmarks bedste racerkører Kevin Magnussen langt fra Monaco, Monza og Mexico.

Og selvom Dragør på Amager ikke umiddelbart minder om de største racerbaner rundt omkring i verden, er det ikke desto mindre her, at Kevin Magnussen lægger fundamentet for en succesfuld Formel 1-sæson.

Sammen med sin personlige træner og ejer af ProTreatment Thomas Jørgensen er han i gang med at gøre kroppen klar til at modstå de voldsomme kræfter, den vil blive udsat for i et Formel 1-cockpit.

”Det er den hårdeste tid på året, hvor vi skal gøre os klar til testdagene, og Kevin skal vænne sig til at sidde i bilen igen,” forklarer Thomas Jørgensen.

Afsnit 1: Et jagerfly på hjul

Vænne sig til at sidde i bilen skulle han også i vinteren 2022. Endda på meget kort tid. Her gjorde Kevin Magnussen nemlig et meget opsigtsvækkende comeback til motorsportens kongeklasse og sit tidligere team Haas, da holdets russiske kører Nikita Mazepin blev smidt på porten som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

”Da jeg får tilbuddet om at komme tilbage, er jeg slet ikke klar, men i Formel 1 er der ikke så mange kørere at vælge imellem. Jeg havde to uger til at gøre mig klar, og det er jo fysisk umuligt,” fortæller Kevin Magnussen.

Formel 1-kørere skal nemlig være i ekstremt god fysisk form for at kunne holde de ekstreme belastninger ud, når bilen bliver tvunget rundt på banen med mere end 300 kilometer i timen.

”Man kan jo næsten ikke kalde den en bil,” siger Kevin Magnussen. ”Det er mere et jagerfly på hjul.”

Comeback-sæsonen blev, selvom den var præget af stor succes blandt andet med en pole position i São Paulo, en kamp med tiden for at indhente den forsømte fysik. I denne sæson skal det være anderledes.

”Jeg er et helt andet sted fysisk, end jeg var sidste år,” siger Kevin Magnussen.

Sammen med Thomas Jørgensen arbejder han på at forberede sin krop så godt som muligt til at præstere endnu en fantastisk sæson.

”Vi skal skabe det bedst mulige udgangspunkt,” siger Thomas Jørgensen.

Afsnit 2: Hvor er muren?

Formel 1 er en voldsomt fysisk krævende sport. Når uheldet er ude, og bilen også rammer væggen, bliver det næsten umenneskeligt, hvor meget der kræves af kroppen.

I 2016 crashede Kevin Magnussen i det legendariske sving Eau Rouge på Spa i Belgien. ”Jeg har prøvet at tabe bagenden før,” siger Kevin Magnussen,

”Men når man gør det med 300 kilometer i timen, så er det, at man lige pludselig tænker: Hvor er muren?”

Kevin Magnussen blev bragt fra banen direkte til hospitalet, hvor Thomas Jørgensen måtte rulle ham rundt i en kørestol. Og det blev kun værre, som adrenalinen forsvandt fra Kevin Magnussen krop.

”Da vi kommer ud til landingsbanen, står der presse. Vi kører om bag flyet, så jeg kan lægge Kevin op på vingen og trække ham ind i flyveren. Hvis nogen havde set det, så havde de tænkt: Han kommer aldrig til at stå igen,” fortæller Thomas Jørgensen.

Han forklarer, at almindelige mennesker aldrig ville kunne overleve den impact, Kevin Magnussen oplevede.

”Han kan klare det, fordi han har trænet til det hele livet,” siger Thomas Jørgensen.

Det lykkedes Kevin Magnussen at blive godkendt af FIA (Fédération Internationale de l'Automobile, red.) til at køre Italiens Grand Prix på Monza weekenden efter.

”Det er en kæmpe forstyrrelse også mentalt at have så ondt, men det vigtigste var, at jeg blev godkendt til at køre,” siger Kevin Magnussen.

Afsnit 3: Kampen med maskinen

Ikke nok med, at Formel 1 stiller ekstreme fysiske krav til kørernes kroppe, så er teknikken i bilerne også det mest avancerede, man finder på en racerbane.

”De her biler er vanvittigt hurtige, og teknologien bag det bliver fascinerende, fordi man mærker det ude på banen,” fortæller Kevin Magnussen.

”Men det er også frustrerende, for som sportsmand vil man jo egentlig helst fokusere på sin egen performance, fysik og mentale forberedelse.”

Arbejdet med Formel 1-racere er nemlig ikke kun at køre hurtigt på banen, Kevin Magnussen skal også kunne kommunikere bilens performance videre til mekanikerne i garagen.

”Kunsten i det tekniske er at kunne forestille sig, hvad der skal til for at få bilen til at køre hurtigere og så kommunikere det videre til teamet i garagen,” forklarer Kevin Magnussen.

Det stiller store mentale krav til Kevin Magnussens evne til at kunne ændre indstillinger i bilen, mens han kører over 300 km/t ned ad langsiden. Alligevel kan kørernes mentale form godt blive glemt i alt det tekniske, så det er vigtigt at have fokus på det menneskelige aspekt.

”Tit og ofte bliver det menneskelige aspekt overset. I andre sportsgrene er der fokus på udøverens fysiske og mentale performance, her er det bilen, der er i fokus. Nogle gange er det derfor vigtigt lige at få skubbet det menneskelige og mentale igennem en gang imellem,” siger Kevin Magnussen.

Afsnit 4: De bedste forudsætninger

Når Kevin Magnussen er i gang med sæsonen er det derfor vigtigt for ham at være omgivet af mennesker, som han har det godt med, kan slappe af med og kan træne hårdt med.

Til sæsonens første løb i Bahrain har Kevin Magnussen sin personlige træner Thomas Jørgensen, sin fysioterapeut Nikolaj Ali Madsen og sin familie med til den arabiske østat.

”Jeg har et rigtigt godt team med mig, som jeg nyder at rejse med og nyder at være sammen med. Det er virkelig undervurderet, hvor meget det betyder, at dem, man arbejder med, er nogle, man har en god kemi med,” siger Kevin Magnussen.

Nikolaj Ali Madsen er med til alle løb i sæsonen som fysioterapeut, og han er helt enig.

”Vi bruger så meget tid sammen, så hvis vi ikke kunne sammen, ville det ikke fungere, så ville det gå ud over Kevins præstation. Og min opgave er at sørge for, at han har de bedste forudsætninger for både fysisk og mentalt at kunne præstere i bilen,” siger han.

Afsnit 5: 22 løb tilbage

De røde lamper er blevet tændt - og slukket igen. Bahrains Grand Prix 2023 er overstået. Weekenden var svær for Kevin Magnussen og Haas-teamet.

En 13.-plads blev kæmpet i hus med holdkammeraten Nico Hülkenberg distanceret på en 15.-plads.

Men ellers var det ”et lorteløb”, siger Kevin Magnussen. ”Jeg kørte bare lidt rundt, og så blev jeg nummer 13.”

Men nu er sæsonen i gang, og hverken Kevin Magnussen eller teamet hos Haas har mistet troen på bilen og sæsonen.

”Der er 22 løb tilbage, så der er masser af god grund til at tro på tingene og få en rigtig god sæson.”

Træn som Kevin Magnussen

Uanset om du er Kevin Magnussen og skal performe i motorsportens kongeklasse eller bare er almindelig motionist, er ProTreatments tilgang til din træning den samme. Den skal passe til dig.

Kevin Magnussen har brug for den helt rigtige træning for at kunne håndtere en vild Formel 1-racer. Du har måske ikke behov for at tage et sving med 300 kilometer i timen, men tilgangen til træningen og behandlingen er den samme:

ProTreatments erfaringer fra arbejdet med elitesportsfolk kommer nemlig dig til gavn. På den baggrund har ProTreatment udviklet en tilgang til træning og behandling, der opfylder dine behov. Uanset om det er at køre Formel 1, komme i gang med genoptræningen eller blive behandlet for kroniske smerter.

Træn som Kevin Magnussen lige her.

Kevin Magnussens karriere i Formel 1

Hold: Haas (2017-2020 og igen fra 2022).

Tidligere hold i Formel 1: McLaren (2014, reservekører 2015), Renault (2016). Grandprixer: 143.
VM-point: 184.

Placeringer i VM-stillingen:

2014: 11.-plads (55 point).
2015: Reservekører - skulle have været med i ét grandprix, men udgik før start.
2016: 16.-plads (7 point).
2017: 14.-plads (19 point).
2018: 9.-plads (56 point).
2019: 16.-plads (20 point).
2020: 20.-plads (1 point).
2022: 13.-plads (25 point).

Duel med teamkammerat:

2014: Jenson Button 126 point, Magnussen 55 point. 2016: Magnussen 7 point, Jolyon Palmer 1 point. 2017: Romain Grosjean 28 point, Magnussen 19 point. 2018: Magnussen 56 point, Grosjean 37 point.
2019: Magnussen 20 point, Grosjean 8 point. 2020: Grosjean 2 point, Magnussen 1 point. 2022: Magnussen 25 point, Schumacher 12 point.

Kilder: Formel 1 og Ritzau.

ProTreatment

Det er fysioterapikæden ProTreatment, der står bag minidokumentaren om Kevin Magnussen. Gennem tiden har ProTreatment behandlet mange elitesportsfolk. Erfaringerne fra det kommer også almindelige patienter til gavn.

ProTreatment har klinikker i hele landet, hvor patientens individuelle skade og behov bliver sat i centrum. Den rigtige behandling bliver udvalgt, så patienten kan opnå hurtig forbedring. Det betyder også, at ProTreatment har fokus på at uddanne patienterne til at forstå deres egen krop, mens fysioterapeuten genopbygger og gør patienten endnu stærkere end før.

Læs mere om ProTreatment her.