Foto: Rasmus Weng Karlsen

Stemmeberettiget

Kommentatorer får meget kritik hjemme i stuerne. Mærker du det?
”Når man laver fejl, får man det altid at vide. Jeg lavede en lille talefejl i en kamp mellem Liverpool og United, hvor Liverpool havde vendt 1-0 til 1-2 i første halvleg. I stedet for at sige, at de ’vender’ kampen, sagde jeg, at de ’vinder’ kampen. Jeg rettede mig selv i samme sætning, men alligevel er folk over mig med det samme i sådan en situation. De skriver ind med ting som: ’Ønsketænkning’ og ’Du er så forudindtaget!’”

Men du holder jo med Liverpool, så det er vel klart, at seerne bider mærke i det?
Jo, jeg har sympatier for Liverpool, men når der både er en medkommentator, spillet på banen, billeder på monitoren og meldinger hjemmefra i høretelefonerne, har jeg simpelthen ikke tid og overskud til at holde med et hold også. Men kritikken tager jeg som et tegn på engagement, så jeg er kun glad for, at den kommer."

Hvordan doserer du side-historierne?
”Jeg har en masse fakta og sidehistorier til spillerne, men jeg fortæller det kun, hvis der er en anledning. Jeg har haft nogle historier liggende i årevis, inden jeg fik dem brugt. Det er ikke mig, der er i centrum, men det betyder også, at det kun er få procent af min forberedelse, som jeg rent faktisk får brugt. Jeg havde fx en sidehistorie om Lyon-spilleren Clément Grenier, som efter en kamp i Europa League sagde til dommeren: ’Det er ikke briller, du mangler. Det er en førerhund.’ Men spilleren kom ikke på banen, der kom aldrig et billede af ham, og der var ingen kontroverser med dommeren. Så der var ikke noget, der kunne udløse et apropos.”


Peter Piils forberedelse til kampene i kommentatorboksen. Systemet er opfundet af Svend Gehrs. 

Hvad har du taget med dig fra din tid på radioen?
”På radioen lærte Jens Jørgen Brinch mig at dele banen op, så folk, uden at høre præcis hvad jeg siger, kan høre, hvor på banen bolden er. Altså udelukkende ved mit stemmeleje og tempo. De sidste 20 meter skal min stemme være oppe i tempo, så den siger: ’Nu skal du kigge op fra din computer, for nu får du en chance lige om lidt. Men man skal heller ikke snyde folk ved at råbe og skrige, når der ikke er fare på færde. Så kan man spørge: ’Er det ikke lige meget, når det er tv?’ Men virkeligheden er, at vi ikke har folks fulde opmærksomhed, fordi de er på betting, Facebook osv. Det må vi forholde os til.”

Hvad er din kommentatorstil?
”Min stil er at være begejstret og lade kampen leve. Jeg er god til at læse mine medkommentatorer og sætte dem op. Jeg er ret god til at finde ud af, hvor de har deres styrker. Fx er Morten Bruun (tidligere landsholdsspiller, red.) rimelig bredt funderet, kan snakke om det meste og har en nærmest autistisk hukommelse. Til gengæld skal jeg ikke lægge op til jubel, for det er ikke hans stil.”

Hvilke uskrevne regler findes der?
”Jeg skulle kommentere en Chelsea-kamp i Premier League, og inden kampen skulle jeg lige på toilettet. På vejen mødte jeg Samuel Eto’o, som ikke spillede pga. en skade. Vi fik øjenkontakt og nikkede kort til hinanden uden at sige noget. Jeg spurgte ikke ind til, hvordan det gik med hans skade eller noget andet. Det gør man bare ikke.”


Tre facts fra Piils database:
 Albiol fra Napoli har en lillebror, som hedder Brian, opkaldt efter den danske Laudrup.
 Atléticos målmand, Courtois, har en far, mor og søster, som alle har været professionelle volleyballspillere.
 Tiago fra Atlético låste engang Juventus’ formand, Cobolli Gigli, inde på et toilet, fordi han var sur på ham. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold og Medier