Instagram åbner for reklamer i Danmark

Indtil nu har Instagram været reklamefri zone. Det er slut fra 30. september, hvor fotodelingsmediet lancerer fri adgang for annoncører i hele verden – og altså også herhjemme.

Instagram påbegyndte indfasningen af kommercielt indhold i 2013, hvor virksomheden inviterede en række håndplukkede amerikanske virksomheder til at poste deres annoncer.
Klogt nok har ledelsen valgt at gøre overgangen meget gradvis, så brugerne ikke føler sig oversvømmet.

Så det var først ved denne måneds begyndelse, at annoncøradgangen blev udvidet til at gælde hele USA samt 30 andre lande, og ved denne måneds slutning bliver der åbnet op på verdensplan for, at annoncører kan lave opslag i form af billeder og video. Åbningen falder sammen med nye muligheder og formater på Instagram.

LÆS OGSÅ: Nye Instagramformater: Så skal der tages landskabsbilleder og portrætter
 
Det er der nok mange annoncører, der er glade for. Men potentielt er der også en del af de 400 millioner private brugere, der vil være trætte af at få deres feed bombarderet med uønskede oplysninger om tøj, køretøjer og rejsemål.

Er man utilfreds med det sponsorerede indhold, man bliver præsenteret for, kan man trykke på sponsoreret i det øverste hjørne og vælge at få annoncen skjult.

Desværre skal denne manøvre udføres for hvert enkelt opslag, og selv om det på længere sigt forhindrer annoncer af samme type, forhindrer det ikke reklamer som sådan.

Annoncøren  har dog ingen ret til at bruge dine personlige billeder eller videoer. 
LÆS OGSÅ: Derfor har dislike-knappen været så længe undervejs

LÆS OGSÅ: 9 Ur-anbefalinger fra verdens populæreste ur-Instagram

LÆS OGSÅ: Slatan læser sjove tweets om sig selv: Han scroller ikke med mus - han bruger en løve

Se, hvad vi ellers skriver om: Teknologi