Af en eller anden grund har Facebook besluttet, at lave en af den slags opdateringer, der tilsyneladende ikke giver nogen mening for brugerne. Snart vil lyden på de videoer, du har i dit feed, nemlig brage igennem per automatik. Det skriver Huh Magazine.

Som det er nu, spiller videoer automatisk, men uden lyd, lyden kommer først, hvis du selv aktivt vælger at afspille den enkelte video.

Og det fungerer jo meget godt, synes vi. Så har man tid til at tage sine hovedtelefoner på og undgå at belaste sine omgivelser unødigt.

Men angiveligt har Facebook efter månedlange undersøgelser og forsøg fundet frem til, at lyden fastholder brugeren længere tid på en video. Og det er selvfølgelig i mediers og annoncørers interesse, selv om det umiddelbart virker som en dårligere brugeroplevelse.

Når det er sagt, skal det også bemærkes, at den automatiske afspilning af lyd vil kunne slås fra i indstillinger, og at lyd fra videoer ikke kommer til at afbryde igangværende lydafspilninger fra andre kilder, for eksempel musiktjenester såsom Spotify eller Apple Music. 

LÆS OGSÅ: Tronskifte: Instagram Stories er ved at overhale Snapchat

LÆS OGSÅ: Selvpineri på Facebook: Sådan ser du alle, der har ignoreret dine venneanmodninger i tidens løb

LÆS OGSÅ: Boyfriends of Instagram: Her er de tålmodige mænd bag kæresternes perfekte billeder