Sponsoreret af Visit Fyn og Nyborg Kommune

På grund af Nyborg Slots centrale placering midt i Danmark blev borgen udvalgt som mødested for det såkaldte Danehof. Her mødtes kongen med repræsentanter fra kirken, adelen og borgerne. Danehoffet udgjorde datidens parlament og fungerede som Middelalderens Christiansborg i rejsekongedømmets tid. Der blev holdt Danehof på Nyborg Slot helt frem til 1413. Faktisk blev rigets første grundlov underskrevet på Nyborg Slot i 1282, så det er ikke for ingenting, at historiens vingesus kan mærkes her.

1.jpg

I dag er Nyborg stadig et mødested for hele Danmark med en lang række konferencehoteller og -venues, idylliske B&B’s og en af Danmarks ældste og smukkeste goflbaner, ligesom det er et knudepunkt med Storebæltsbroen som byens tætte nabo. Glæd dig til, at Tour de France-feltet skal passere broen i noget, der – forhåbentlig – bliver et sidevindsdrama uden lige.

Men den østfynske by er også meget andet end det. Her gemmer sig blandt andet et væld af gårdbutikker, gallerier og en marina, de fleste andre byer vil misunde. Og så har vi ikke engang nævnt de historiske bygninger og gode spisesteder.

lieffroy-terassen-nyborg (3).jpg

Nyborg Slot

Et af Nyborgs helt store vartegn er Nyborg Slot, der eftersigende blev opført i 1170’erne af Knud Prislavsen, nevø til Valdemar den Store. Sammen med borgen på Sprogø og Tårnborg ved Korsør kontrollerede Nyborg Slot både overfarten og gennemsejlingen ved Storebælt, og det dengang store slot bestod af fire fløje. I dag står kun Kongefløjen tilbage, som man kan opleve, når restaureringen af slottet er færdig.

Holckenhavn Slot

Holckenhavn Slot har været i familien Holcks eje siden 1672 og drives i dag af 14. generation på stedet, Christina og Dennis Hou Holck. Om du ønsker et bryllup med ekstra schwung eller har brug for et mødested i særklasse med flot natur og god mad lavet af lokale råvarer, er Holckenhavn Slot et særdeles godt bud.

Gastronomi

Nyborg er også meget andet end smuk natur og historiske bygninger – især hvis du er glad for at spise og drikke godt. Besøg fx Restaurant Lieffroy, der ligger med udsigt til Storebælt og har en af Danmarks bedste sommelierer i Helle Lieffroy, og oplev fransk mad i særklasse. Er du mere tørstig end sulten, kan du slå et smut forbi Nyborg Destilleri, der ligger i det gamle togværksted fra færgernes tid ved havnefronten. Her bliver der både produceret gin, rom og whisky, som du kan købe med hjem fra destilleriets egen butik.

Bike Island Fyn

Fyn er uden tvivl et af Danmarks mest naturskønne områder, og findes der en bedre måde at udforske naturen på end via den tohjulede? Nej, vel? Det synes man heller ikke på Fyn, og derfor vil man nu gøre Fyn til Nordeuropas mest attraktive destination for cykling. Bike Island Fyn er et initiativ, der involverer hele øen, og som fremmer forholdene for cyklister med masser af cykelstier og store oplevelser langt fra de store hovedveje. Sæt tempoet ned og genopdag, hvorfor Fyn virkelig er fin.

Bike Friends

Det kan være en hovedpine at punktere eller løbe tør for vand i drikkedunken, når du står med en puls på 220 og en mund, der føles som Sahara på en sommerdag. På Fyn er det dog ikke et problem, du kommer til at døje med. Her har de nemlig startet en ordning, der kommer cyklister til gode. Rundt omkring på Fyn finder du de såkaldte Bike Friends, der er klar til at udlåne cykelpumpe og lappegrej, ligesom de lader dig fylde vanddunkene op – og låner dig et toilet. Der er allerede over 200 Bike Friends på Fyn, og flere kommer til løbende. 

Fynshoved cyklister (33).jpg

Herregårdsruten

Skal du smide et fun fact på bordet til din næste middag med vennerne, kan du passende fortælle dem, at Fyn er det område i landet med flest herregårde. Hele 123 er der faktisk fordelt ud på Fyn og øerne omkring, og det er mange af disse, der er pejlemærkerne på den nye Herregårdsrute. Her får man 660 kilometer skiltet cykelrute primært på asfalt, inddelt i 14 etaper, der tager én fra selve Fyn til øer som Ærø med de ikoniske badehuse og til Langeland, hvor man kan gøre ophold hos Tranekær Vin til et koldt glas rosé. Man bestemmer selv, hvor man vil starte, hvilken retning man vil køre, og hvor mange etaper der skal tilbagelægges. Du skal ikke være nervøs for bagagen, for den kan du få gratis transporteret fra stop til stop. Og selvom ruten har taget navn efter de mange herregårde, kommer man naturligvis også forbi et hav af andre fynske seværdigheder, gårdbutikker, hyggelige B&B’s og Instagram-venlige udsigtspunkter.