I Martin Krasniks nye bog leger forfatteren og hovedpersonen med tanken om, hvad der ville ske, hvis måden, politikere besvarer spørgsmål på, breder sig til resten af samfundet. Fx til parforholdet.
Et eksempel fra det virkelige politiske liv: Spørgsmål: ”Annette Vilhelmsen, hvor er de penge, der skal finansiere de nye sociale målsætninger? ”Svar: ”Jeg er stolt og glad for, at vi har sat os nogle meget ambitiøse mål.
”En tænkt hverdagssituation i et køkken nær dig: Spørgsmål: ”Køber du ind til middagsmaden?” Svar: ”Jeg er meget tilfreds med den måde, vores køkken fungerer på.”
Svarene er jo ikke bare absurde, de er ifølge ’Deadline’-værten den rene og skære sabotage, for når der ikke følger et svar, der matcher det stillede spørgsmål, holder man op med at høre efter, og så er den politiske debat blevet afsporet.
Ingen er blevet klogere på noget som helst, for ingen har sagt noget, der gav mening. Af frygt for at blotte sig.
Og hvor ofte sker det ikke lige? At en politiker, eller en direktør eller pr-ansvarlig for en eller anden virksomhed eller organisation, forsøger at glide af på et kritisk spørgsmål ved at fyre den indøvede remse af. Måske noget med ’fremadrettet’ at ’trække i arbejdstøjet’ for at ’italesætte’ noget på ’den lange bane’. Det sker ret ofte.
Og i hvilken tilstand efterlader det vælgeren? Jeg har det selv, som når chefen vender hjem fra et lederkursus og fremturer med en masse nye begreber fra management-ordbogen af i det, alle kan mærke er hans PowerPoint-ilddåb. Han er ikke helt sig selv længere. Det er ret nemt at gennemskue, og der er intet jeg længes mere efter end at få mennesket i ham tilbage. Den, jeg kan sympatisere med, lade mig rive med af eller være uenig med, for han kan også begå fejl eller være urimelig.
Måske kan vi nulstille mediepolitikeren. Måske kan vi overbevise ham eller hende om, at det er en vildfarelse, at selve udgangspunktet for den politiske debat skal være at dække over egne fejl og svagheder og blotlægge de andres ditto. Måske skal vi begynde forfra og finde ind til den menneskelige kerne i politikerne:
Hvor kommer de fra, hvem er de, hvor er de på vej hen?
Det er det, vi tilbyder dig i denne udgave af Euroman, hvor vi har samlet landets otte partiledere for at hente mennesket ud af politikeren. Vi lover floskelfri zone. Politikeren, også ham eller hende, der mestrer den præfabrikerede tomgang i dit fjernsyn, skal tidsnok komme til syne og orde igen, for 2015 er valgår.
Vi håber, at I kan lide vores måde at skyde det i gang på. God valgkamp, god læselyst!
LÆS OGSÅ: 10 ting du (måske) ikke vidste om partilederne
LÆS OGSÅ: Mads Holger: KUA: Der hvor livet ikke gjaldt
LÆS OGSÅ: Seks danske mænd: Den bedste bog jeg har læst i år
