Valget er endeligt udskrevet. Det er som en kogevask. Man tager en masse nuancer af røde og blå flag, der spinner rundt, men ender med en bunke slidte lilla klude, som ikke kom ud af stedet. Det minder om et tvangsægteskab, hvor det eneste man laver er at skændes og lyve om husholdningsregnskabet, men gnisten er grundlæggende helt væk.

Endnu engang skæmmes byerne af dilettantiske valgplakater af skæve smil, der stirrer på os med falske - eller gule tænder - kun akkompagneret af et navn og et parti-bogstav. Det er verdens dårligste reklame og burde forbydes, ligesom den palle regnskov, der vælter ind i din postkasse, ligegyldigt, om du har stickers imod reklamer eller ej. Har politikerne ikke hørt om internettet? 

Bliv ven med os på Facebook

Der er ikke de store visioner, der præger valget. En metode, politikere bruger, er at være IMOD noget: flygtninge, skat, terror. Jeg er også mod atomkrig, det er ligesom selvsagt. Dum frygt sælger tydeligvis. Men hvor er den store vision? Noget større, vi alle kan sigte imod?


LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt: "En af de mest udbredte misforståelser er, at jeg er kommet let til tingene"

En anden klassiker er at love os en masse penge, skattelettelser eller velfærd EFTER valget - via nogle abstrakte fiktive spintal. Jeg vil opfordre alle til at bedømme et parti på deres KONKRETE handlinger i fortiden - politikerne og deres spinnere ved nemlig, vi max kan huske 6 måneder tilbage i vores stressede kollektive talblinde net-amnesi. 

Jeg er ikke typen, der skændes på Toga vinstue med spindoktorer og ungdomspolitikere eller sidder klistret til deadline. Efter sidste meget røde valg spiste jeg med en topdirektør fra en stor bank - der var ovenud lykkelig for den røde regering: “De røde er de bedste til at skære ned og optimere, de er tættere på dem der skal skæres,” lød det over en Chateau Lafite Rothschild fra 1967.

Folk KEDER SIG over politik, mere end de lider af politikerlede.  Og de stemmer plus/minus en tak til højre og venstre i forhold til deres forældre, bolig, sociale arv og indkomst. Husejere, matematikere og provinsmennesker stemmer borgerligt. Folk i det offentlige, humanister, og i byerne stemmer rødt. En sørgelig tendens er, at fx HK-slaver stemmer på chefens parti i en slags selvdestruktivt Stockholm-syndrom.

Man stemmer på det, man drømmer om at være - ikke hvad der kan være godt for en. Jeg kender sociopatiske selskabstømrere, der stemmer på SF, fordi de savner (illusionen) om empati og varme - og posemænd, der stemmer på Liberal Alliance. Folk stemmer ud fra følelser, ikke fakta - eller hvad partiet reelt har udrettet. 

Jeg har det lidt som en vegetar i en slagtehal, når det gælder politik. Det er næsten umuligt at vælge mellem de usexede sager på menuen, der alle virker, som de er over sidste salgsdato:



Dansk Folkeparti må jeg respektere for at tale den ægte indebrændte underprivilegerede HVIDE danskers sag. Pia spillede ikke, hun var autentisk og repræsenterer det landsbytosse-Matador-retro Danmark ingen Politiken-læsere, Socialdemokrater, spindoktorer eller stylister vil røre med en flygtningepik på en stang. Bare synd, de virker hadefulde og antikosmopolitiske. 

Liberal Alliance aka. Team Saxo bank virker som en bande casino-kapitalister, der lefler for alle de CBS-jyder, der ikke kan få det blåt nok. Med sig har de det pompøse mediesexuelle tågehorn Henrik Dahl. Manden, der oversatte sociologen Pierre Bourdieu i ’hvis din nabo var en bil’ og dannede matrixen for uendelige mænger forfærdelige nedadsnakkende minerva-modellerede reklamer, I har taget 1000 timers tissepauser til.

Måske er hans Big Fat Snake-agtige styling og legendariske garn udtænkt for at trække stemmer fra det grønne segment?

Mon ikke de æder de totalt profilløse Konservative, der engang repræsenterede en vis hæderlighed, komplet med mosgrøn lodenfrakke, årskort til det Kgl. Teater og rødvinskælder.

Nu er de mere en slags borgerligt appendiks, der dog har fundet en ny tiltrængt sprogtone via Mads Holger, der trods hans glæde ved Lancierfester på Herlufsholm bør komme ind som en art retro Jacob Haugaard alene på attituden og sproget. 

Desværre tror jeg max, at skandaleramte Nasser Khader kommer ind, da han er en slags forlænget grå-beige Tom Jones for kvinder i Jylland via sit forlængede kunstige liv som legitim farvet fremmedrevser på Radio24syg.

Kristendemokraterne kommer ikke ind, og de er stadig mod abort, så deres sidste chance, Riskær, kunne ikke engang bakke op om dette museumsparti. 

Bondepartiet Venstre lavede i sin tid en snedig manøvre ved at installere Lars Løkke i toppen, da han på trods af Mr. Jardex-looket ligner en socialkammerat på en prik. Jeg har bare svært ved at stemme på et parti, der er fire år om IKKE at skifte en så skandale-kompromitteret leder, og som ikke har nogen rationel kronprins klar. Tænk at være statsminister og blive busted for nogle sokker: Hvordan kan han så køre et land? Giv mig en ordentlig svindler. Han kunne sikkert have fået en diskret pragtvilla i Sardinien af Metroselskabet eller en udenlandsk bank, hvis han havde været lidt vaks. Får mig til at savne en dansk Berlusconi eller Brixtofte. 



De Radikale er det perfekte parti for vægelsindede vejrhaner, der trods selvfed boligværdi har lyst til at simulere humanister. Det er imponerende, de har siddet diskret i midten og trukket alle rundt så længe. På grund af dem kan jeg ikke bestille latte mere.

Alternativet er en sky af en masse spændende ny retorik, der sikkert er samplet fra nogle spændende Fatboy-jams på kaospilot-uddanelsen. I spidsen har vi forhenværende kulturminister Uffe Elbæk, der præsterede absolut intet andet end at hygge i en WoodWood trøje til nogle receptioner med saxofoner med ild i på gøglerskolen.

Nu har han sågar parret sig med en krystalhealer, der har produceret læder-Gnags, aka. Sort Sol. Mit gæt er alternativet er en false-flag konstruktion lavet for at suge stemmer fra SF og Enhedslisten og flytte dem over på den borgerlige side af vægtskålen.

Socialdemokraterne har bevæget sig fra at være fagbevægelsens forlængede arm til at være et karriereparti for semi-borgerlige Djøf-raketter. Helle er reelt borgerlig, ligesom Løkke reelt er socialdemokrat. Sikke en rebranding af en målgruppe-bytter.

De har hængt ud så længe, vi har accepteret konjunktur-faldet, og nu prøver de så at tage kredit for noget, der ligner et opsving, og nu napper de så stemmer fra DF via deres indvandrer-fremmedgørende nye retorik. 

SF blev dannet i vrede af Axel Larsen, da han blev uvenner med kommunisterne. Han var CIA-connected, hvilket passer godt med deres strategi om at dele venstrefløjen - for at herske. Deres største brøler var at sende den folkekære stjerne med det defekte engelsk - Villy Søvndal - i anonymt exil i udlandet i stedet for at give ham en vægtig ministerpost. Siden da har de famlet rundt uden rygrad.

Enhedslisten fremstår mere autentisk. De har tydeligvis ikke nogen stylist og er ved endeligt at udskille deres gamle beton-DKP-bagage. De er reelt det eneste parti, der konsekvent har været imod dansk krigsdeltagelse, der som bekendt har gjort, vi er gået fra at være hyggelige vikinge-turister, der dufter af hash, fodbold og porno - til at blive opfattet som USA´s stormtropper, når vi er udenlands.

Jeg bærer et Islandsk badge på grund af vores forfejlede udenrigspolitik, da islændere er flade og fredelige og ingen orker at snakke Bjørk mere.

Derudover kan jeg lide EL´s terrieragtige had til de udenlandske selskabers skatteforhold. Hvorfor skal vi betale skat, når Apple og IBM ikke skal? Jeg kan lide deres evige kritik af de skjulte magtrelationer i Danmark, men er lidt i tvivl, om jeg vil leve i deres idealverden. Men i det mindste har de et ideal, det er mere end de andres lappeløsninger og opportunistiske vendekåbe-krumspring. 



Nationalpartiet er interessant, da det bryder med debattens stereotype indvandrer-forestillinger, og fordi de har en 19-årig sexgud i Yahya Hassan, der har passeret 140.000 solgte digtsamlinger. Han tilføjer det politiske felt en realistisk skæv funky retorik, der har manglet i tinget.

Alt i alt har vi de politikere, vi fortjener. Meget få med succes i den virkelige verden orker et job, der kræver uendelige mænger kaffe, partidisciplin, tidsrøvende personfnidder, og pressefolk, der roder i din skraldespand.

Den logiske konklusion for en skeptisk realist som undertegnede ville være at stemme blankt, men de blanke bliver desværre talt som ugyldige, hvilket betyder, man igen - ligesom hvis man stemmer på sofaen - stemmer på flertallet. Ups. Lad også være at stemme på partier omkring spærregrænsen, også der risikerer du at stemme på flertallet.

Demokratiet virker meget anakronistisk, hvad med noget net-nærdemokrati-app, hvor man fik en spiseseddel, man kunne krydse af? Nå nej, så ville hele politik-cirkusset blive arbejdsfrit…

Jeg tror, EU og især markedet er de store spillere, og demokratiet så halser efter dem. Jeg er fan af frihed under ansvar, så jeg stemmer hele tiden med mine ord, handlinger og penge - og burde bruge apps til at afdække den ofte okkulte pengestrøm: http://www.buycott.com

At stemme kan og bør være sjovt, hæng ud i en funky gymnastiksal, og check, hvem der bor i dit lokalmiljø. Konklusionen er, at vi skal huske at stemme, ellers stemmer vi på flertallet. Desværre kan man ikke undgå at stemme på en politiker.

Bonus #1: Politisk modeguide:  

DF: Føtex, Bullrot på tilbud, Rossmans, hjemmeværnstøj, folkedragt
VENSTRE: Bankrådgiverens Lloydsko til 2.000, andre finder til 800 på nettet. Noget, der ligner bossens tøj, landbrugsrelaterede vaders
LIBERAL ALLIANCE: Suits, alt for brede slips og stikkende øjne
KONSERVATIVE: Mr. Jardex og rødvinstænder, centervagt eller pedel-uniform.
RADIKALE: Rav, fløjl, måske noget fra Nørgaard, hvis man skal på flimmeren
ALTERNATIVET: Healerkrystalkæder, Hummel-spons, ethjulede cykler
SOCIALDEMOKRATER: H&M, gammelt Dalle Valle, uironisk Kansas, Gina Tricot
SF: Noa Noa, når det skal være "fint", Munthe
ENHEDSLISTEN: Carhartt, vandretøj, alt, bare det har hætte

Bonus #2: Musikalsk guide til partierne:

DF: Giro 413, Vild med Dans, Kato, Tiesto, Volbeat
LIBERAL ALLIANCE: Patrick Batemans playliste
VENSTRE: Temaet fra TV2 news, hvad der spiller på The Voice eller i Parken
KONSERVATIVE: CD-box med klassisk spillet på synth, Dan Rachlin
ALTERNATIVET: Moonjam, Lars Hug, Manu Chao, Klezmer, Sorten Muld 
RADIKALE: Ligegyldige semi-inderlige svenske cafe-salsa-ballader, Tøsedrengene
SOCIALDEMOKRATER: Bamses venner, Nephew, Kim Larsen, P3
SF: Bruce Springsteen, TV2, salsa & zumba, Sort Sol, P4
ENHEDSLISTEN: Rage Against the Machine, Raske Penge, Public Enemy 

Bonus #3: Partipolitisk rusmiddelguide:

DF: Sorte svin, julemix, amf, psykiater-knas, smerte-blokkere, krudt, hætter, fælgrens
VENSTRE: Snaps, gin-tonic, lykkepiller, joviale fadbamser, hestebedøvelse, væksthormoner, grænsedåser 
LIBERAL ALIANCE: Cuttet coke, chefens champagne, funtex, sovepiller
KONSERVATIVE: Fattigfin cava, rosé, lambrusco, kopi-viagra fra Thailand/Polen
RADIKALE: Rødvin, Baileys
ALTERNATIVET: Måske noget meget tamt pot uden at indhalere, øko-pap-vin, stesolid
SOCIALDEMOKRATER: Fadbamser, "fin" rødvin i box, Julebryg, standardhash
SF: Meget billig hvidvin, pinex, panodil, urte-gøgler-piller, fortrydelsespiller
ENHEDSLISTEN: Svampe, khat, retalin, øko-skunk

LÆS OGSÅ: 10 ting du (måske) ikke vidste om partilederne

LÆS OGSÅ: Derfor skal jeg ikke på Roskilde

LÆS OGSÅ: Lars Løkke Rasmussen: "Det var aldrig en mulighed bare at lægge sig ned"