”Hvis vi ikke havde Ekstra Bladet, måtte vi opfinde det,” har tidligere justitsminister Erling Olsen sagt.

Men måske er vi ved at miste det tabloide talerør, der råber højt, når andre tier. For mens eb.dk er en stor succes på nettet og et af landets største styrtbløder print-avisen.

En ny dokumentar-film har fået unik adgang til kontrolrummet på en avis, der selv gør en dyd af at komme ind der, hvor døren ikke altid er åben. Den er er lavet af Mikala Krogh, som har brugt den amerikanske dokumentar om New York Times ’Page One’ som inspiration og adgangsbillet til avisens redaktionslokaler.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du ind på DR

Her følger man blandt andet afsløringen af Løkkes rejse-roderi, og gidselsagen, hvor der fra kolleger, konkurrenter og pressenævnet kommer kritik af avisens kampagne for frigivelsen af de to danske fanger, hvis liv står på spil.

Se traileren her, den lover bestemt godt.

Filmen har biografpremiere 1. oktober. TV 2 er medproducent og sender den på et senere tidspunkt, når den er udspillet i biografen.

LÆS OGSÅ: Se Mikael Bertelsens ansøgningsforløb til TV2 Fri