Det er ikke fordi, sportsmænd ligefrem er kendt for deres fremragende smag. For eksempel er fodboldverdenen fuld af hårrejsende frisurer og decideret dumme tatoveringer.

Ja undskyld. Hvis tonen bliver lidt bitter, er det kun fordi, vi er misundelige over, at fodbolddrengene alligevel altid hiver de lækreste kvinder i land.

Men indimellem dukker der en sportsstjerne op, som scorer høje stilpoint. En mand, der med sit valg af tøj demonstrerer personlighed, kvalitetssans og humor. Sådan en type som også voksne mænd kan lade sig inspirere af.

Her er 9 sportsmænd med god stil og tilhørende tips til at få deres garderobe. Advarsel: Sportsfolkene er nogle dyre drenge.



Svingende brite

Den magre nordirer George Best var et af sin generations fineste fodboldtalenter. Han var i stand til at nette fra næsten alle umulige positioner og er den eneste Manchester United-spiller siden 2. verdenskrig, der har scoret seks mål i en enkelt kamp. Ikke mindst på grund af sit udseende blev Best et britisk 60'er-ikon på linje med The Beatles. Men det er som bekendt vanskeligere for en fodboldstjerne end for en rockmusiker at få fest og arbejde til at gå op i en højere enhed. Bests uslukkelige tørst og mange skandaler kastede en skygge over hans karriere. Her er han, mens det stadig kørte for ham.

Få stilen:

Levi s jacket

Levi's slim trucker jacket, kr. 999. 

Alexander McQueen Snake-Effect Leather Loafers
Alexander McQueen loafers, ca. kr. 324.



 
Nordisk supermand
I sine velmagtsdage havde Björn Borg fysik, hårpragt og topspin i baghånden som en moderne Thor. 11 Grand Slam-turneringer vandt han, herunder fem Wimbledon-titler i træk. Kommentatorer kaldte ham 'Ice Borg' på grund af hans kontrollerede optræden og stærke vinderpsyke. Uden for banen var han en mester i ubesværet sex-appeal, ligegyldig om han var i habit eller træningstøj. Han vidste, at v-halsen er mandens mulighed for at vise noget hud.

Få stilen:


American Apparel Deep V-neck, ca. kr. 75.


Paul Smith V-hals i merinould, ca. kr. 1415.




Tennisrebel
Andre Agassi var en stilmæssig oprører inden for den hvide sport. Med denim-shorts, George Michael-hår og neonfarvede prints og sko forargede han tennisverdenens traditionalister - og vandt masser af fans for sin friske popstjerne-attitude. Og otte Grand Slams. Som tennis-pensionist erkendte Agassi, at han havde båret paryk som en del af sin selviscenesættelse. Hans stil er super-aktuel i disse normcore-tider.

Få stilen:


Nike Air Tech Challenge II, ca. kr. 895.


Our Legacy Slim-Fit Lightweight Wool-Seersucker Overcoat

Our Legacy slim fit frakke i tynd uld, ca. kr. 3500.

 


Metroseksuel fodboldmand 
David Beckhams fysik er en gave til verden. Hans højrefod var fremragende i United-årene, men det er hans kønne ansigt, der vil blive stående. Bekcham har aldrig været bange for at fremstå forfængelig, og gudskelov. Med saronger, tatoveringer, og evigt skiftende frisurer, udfordrede han konstant fodboldens macho-selvforståelse. I dag går han mere afdæmpet, men altid stilbevidst klædt. 


Won Hundred Razer Summer, kr. 4500.



 
Træner-elegantieren
Det var en fornøjelse at se på Pep Guardiola, dengang han placerede sig perfekt og lagde præcise afleveringer på Barcelonas 90'er-Dream Teams midtbane. Sidenhen har han med farvesans og altid elegante frakker positioneret sig som en af fodboldens mest velklædte trænere.

Få stilen: 



Burberry Cashmere Topcoat, ca. 17.000.  

Mads Nørgaard flannel-jakke, 750 kr. 
 


 
Mere end en gul trøje
Tour de France-vinderen Bradley Wiggins elsker sit hjemlands mod-kultur, cirka lige så meget som modebranchen holder af den. Han har blandt andet designet en kollektion af frække poloer og jakker for Fred Perry. Men han formår også at sporte et smalt slips, 60'er-jakkesæt og rundede skjorteflipper så ulasteligt, at man næsten glemmer, at man sidst så hans spinkle krop i uklædelig trikot.

J. Crew Ludlow Club Collar, ca. kr. 750.


Platonov silk tie, Tiger of Sweden, 500 kr.



Grønsværens levemand
Andrea Pirlo gør, hvad der passer ham. Lægger guddommelige afleveringer og drikker sig plørefuld, når hans hold vinder mesterskaber. Og så ser Juventus-spilleren ALTID cool ud. Om det er i det officielle italienske landsholdsjakkesæt med vest og emblem eller i excentrisk ternet jakke og denimskjorte.

Beams Plus Patchwork Harris Tweed Blazer

Beams Plus: Harris Patchwork tweed-blazer, ca. 2600 kr.


Gant Rugger: Luxury Indigo Shirt, 700 kr. 


 
Scorer med stil
NBA er, uden for banen, et sandt modeshow, hvor spillerne med det ene mere intellektuelle look end det andet forsøger at vise, at de er mere end sportsidioter. Her er det den tredjemest scorende spiller i NBA's historie, Kobe Bryant i fræk sortblå kombination, flashy sokker og følsomme mokassiner.


Tiger of Sweden: Tartini lommetørklæde, 300 kr.

Alexander McQueen Tasselled Suede Loafers
Alexander McQueen ruskindshyttesko med kvaster, ca. 3235 kr.


 
Gyldent talent
Liverpools angrebsstjerne Daniel Sturridge har en stor og erklæret interesse for mode og ungdomskultur. Hans flamboyante stil på banen modsvares af hans modige kombinationer i fritiden. Her har strandløven begrænset sig til det allermest nødvendige.



Audemars Piguet: Royal Oak Chronograph, 409.875 kr.

Polo Ralph Lauren Mid-Length Swim Shorts
 Svømmeshorts fra Polo Ralph Lauren, ca. 520 kr.


LÆS OGSÅ: Seks måder du kan binde dit halstørklæde

LÆS OGSÅ: Find den skægstil der passer til din ansigtsform

LÆS OGSÅ: De 9 mest spektakulære bygninger der færdiggøres i år