Man kunne forledes til at tro, at vi kvinder er uendeligt langsomme i omklædningsrummet, fordi vi i forfængelig sneglefart skal sætte hår, rette sminke og i tøjet.
Måske tror man, at størstedelen af tiden går med at stå foran spejlet med en pallette af sminke og den slags tidsrøveri. At larmen fra hårtørrer i alle stikkontakter er overdøvende, og at duften fra tunge parfumeskyer er overhængende. At vi er nogle overfladiske flinkepiger, der giver hinanden falske komplimenter.
Mine mandlige venner forestiller sig i hvert fald, at vi deler mode- og slanketips med hinanden, mens vi bagtaler dem, der ikke er tilstede. At vi går rundt ærbødigt tildækkede af håndklæder med håret bundet op.
I omklædningsrummet på Katedralskolen, hvor jeg gik, foregik det fortrinsvis på denne måde. Der var nærmest ikke et bryst eller en balde at skue, fordi pigerne gemte sig for hinandens blikke. Men der er forskel på omklædningsrum, har jeg erfaret. Omklædningsrummet i Emdrup Arena adskiller sig for eksempel markant fra dem, jeg gennem tiden har besøgt i folkeskolen og i gymnasiet oppe i Aalborg.
Måske undres man som mand: Hvad snakker de egentlig om derinde, når de skifter tøj og smider de svedige sportsbh’er? Skynder de sig, eller bliver de hængende? Smider de hæmningerne sammen med trusserne, eller er der grænser for, hvad man kan tillade sig at spørge om? På sidstnævnte spørgsmål er svaret et rungende nej.
Jeg spillet håndbold i 17 år og har derfor befundet mig i et omklædningsrum fyldt med piger og kvinder i uendeligt mange timer efterhånden. Omklædningsrummet i håndboldhallen er et lille helle, en mandefri zone, hvor der er et usagt kodeks om, at hvad der bliver sagt inde bag de brune 70’er-fliser, det bliver der for bestandigt.
Det er en form for Pandoras æske, der hver tirsdag og torsdag åbnes op. Til træning overtager vi banen efter herrerne, og det har i årevis givet anledning til en vis kådhed.
I en hel sæson ad gangen har vi mulighed for mildest talt at overbeglo hinanden, mens vi løber rundt i ok korte shorts. Og Gud ved, at det giver masser af samtalestof til omklædningsrummet. Der må jo naturligvis evalueres, når vi står under bruseren.
I omklædningsrummet skal dampen altså lige lukkes ud, og derfor flyver anekdoterne henover hovederne på folk i det dampende rum om, hvem der har været sammen på tværs af hold og køn gennem det dampende rum. Der er ikke nogen detaljer, der bliver udeladt og dermed overladt til fantasien.
Der bliver diskuteret penisstørrelser, givet klap i numsen og drukket øl under bruseren. Vi sidder med bare numser på bænkene og lufttørrer, mens vi evaluerer herreholdets nytilkomne spillere.
Er der nogen, der har luret, om de er gifte? Trækker de gennemsnittet på holdet op? Især bliver de evalueret efter festerne, hvor folk har en tendens til at snave på toiletterne.
Det er jo vigtigt at vide i forhold til fremtidige udskejelser, om deres tunger var som en boremaskine, om de savlede helt vildt, eller om det faktisk bare var godt. Hvordan var han i sengen, og hvor længe kunne han i øvrigt holde? Vi diskuterer, hvor store nogle røvhuller mænd er, men også hvor helt igennem dejlige de er.
Mens halvdelen af holdet ryger færdigt uden for vinduet efter træning eller kamp, knapper den anden halvdel øl op. Harpiksskabet er fyldt op med dåseøl og andre rester fra tidligere fester og julefrokoster, og derfor blev vores kageordning hurtigt til en humleordning, og traditionen for øl den første torsdag i hver måned hed snart øl hver eneste torsdag efter træning.
Så mens ruderne dugger af varme fra bruseren, så dugger dåseøllene, fordi de helt tilpas skabskolde. Og de er perfekte at drikke lige der, for mens vi sæber os ind, kan de snildt stå på vandrørene ved siden af shampooen, uden vandstrålerne rammer ned i den.
Vi deler nøgne krammere ud og sammenligner både appelsinhud og størrelsen på vores bryster. Flittigt gives der kropsanalyser kvinde til kvinde. Tips om g-strenge, der ikke kravler helt op, hvor solen ikke skinner og sportsbh’er, der får det hele til at blive på sin plads. Om de bedste hårfjerningsmetoder, og hvilken frisure der klæder ens, lad os bare sige, blomst bedst.
Til trods for, at alle har en kæreste af det modsatte køn, så bliver holdets lesbiske crush, den lækreste kvinde om man vil, sædvanligvis kåret på holdet. Sådan helt uofficielt, og når vi lige synes. Spørgsmålet er simpelt: Hvem fra holdet, ville du være sammen med, hvis du skulle vælge?
Så hvad angår de falske komplimenter, så eksisterer de ikke rigtig. Det bliver kommenteret, hvem der har det mest klamme svedige hår efter en kamp, hvem der lugter mest eller har glemt at barbere ben. Og på den første løbetur efter sommerferien sagde min holdkammerat til mig: ”Elly, man kan godt se, du ikke har squattet henover sommeren. Din røv den er sgu blevet flad.” Oh well, så må man jo løbe noget mere.
Og hvis der er en, der bruger længere tid på at smukkesere sig end på at drikke øl, så ved vi alle sammen godt, hvad klokken har slået. Hun skal ikke bare hjem i seng, hvis hun tager bh på, sprøjter sig ind i parfume og reder sit hår. Hun skal kurtisere for en fyr.
Men vigtigst af alt så nyder vi friheden i omklædningsrummet og hylder hinanden. Om end på en lidt kontant og halvvejs lesbisk måde for omverdenen.
LÆS OGSÅ: Fri mig for mandefjolset
LÆS OGSÅ: Zlatan - they don’t love you like I love you
LÆS OGSÅ: Sara Frosts EM-observationer: ”Jeg kan så uendeligt godt lide Paul Pogba”
