adidas münchen made in germany oktoberfest

Adidas München Made In Germany: Oktoberfest

Lavet til at modstå øl og bræk: Adidas lancerer sko til oktoberfest

Den perfekte sko til en våd aften.

Der er en hel del af dresscode, der ligger ret fast, når Münchens bryghuse indbyder millioner af mennesker fra hele verden til det store drikkegilde.

Ternede Skjorter, lederhosen og hatte med gemsefjer er således standard blandt lystige, og gradvist mere døddrukne, ungersvende i alle aldre, når oktoberfesten skal fejres.

Men hvad med fodtøjet? Er det virkelig nødvendigt at gå hele Alpe-vejen med vandresko med riflet sål?

Ikke hvis du spørger Adidas, der op til øl-orgiet har lanceret en bekvem ruskindssko, der matcher outfittet. Ruskindssko, jamen det er da ikke særlig praktisk, når man skal ligge i lage flere dage i træk, siger du. Sådan nogle får da skjolder af de stadig større kaskader af øl, som du og de andre spilder ud over dine tæer i takt med, at promillen stiger, ikke?

LÆS OGSÅ: Maden, øllet, festerne: Her er alt du skal vide om oktoberfest

Fortvivl ej, det har Adidas tænkt på og givet skoen en imprægnering, der skulle være øl- og endda brækresistent. Urin melder sagen ikke noget om.

adidas - München Made in Germany - BY9805

Skoen er meget passende en version af den klassiske Adidas München med en lille PROST-hilsen i guld (skål på tysk), samt et hælkappebroderi, der matcher din lederhose, og en såkaldt DBPR-belægning (forkortelse for Durable Beer & Puke Repellent).

Skoen koster 1.479 dkk, men så får man også et ølkrus med i købet, som er lavet i samarbejde mellem sneakerbutikken 43einhalb og ølglasproducenten Rastal.

Du kan også købe den til 1.600 dkk fra danske Le Fix.

God fest!

adidas - München Made in Germany - BY9805

LÆS OGSÅ: Feed Me: 10 Instagram-venlige restauranter du skal kende

LÆS OGSÅ: Japansk luksusmærke specialfremstiller Euroman-kniv