'
Simon Lau

Jagger på Frederiksberg

Nu åbner Jagger endnu en burgerrestaurant

Endnu flere københavnere får nu mulighed for at besøge Jagger.

Man kan allerede nyde de populære burgere fra Jagger på Vesterbro og Amager. Men snart kan man også sætte tænderne i dem på Frederiksberg. Det afslører restauranten på deres Facebook-side.

“Store nyheder! Denne sommer er vi stolte af at åbne vores tredje restaurant på Falkoner Allé 84 på Frederiksberg,” lyder opslaget.

Det er den tidligere Michelin-kok Rasmus Oubæk, der står bag Jagger. Han har tidligere fortalt, at hans koncept er inspireret af McDonald’s.

“Vi vil ikke lave gourmetburgere, hvor kunden skal igennem 13 valg og udfylde et spørgeskema, før de kan bestille deres burger. Så vil vi hellere ligne McDonald’s. Vi vil revolutionere fastfoodverdenen i København og hive det op på et niveau, hvor kvaliteten er bedre, men hvor prisen stadig er lav,” har han tidligere udtalt til Metroxpress.

Tidligere på måneden annoncerede Jagger også, at de åbner en restaurant ved Nørrebros Runddel. Jagger fortæller til Euroman.dk, at de regner med, at restauranten på Nørrebro åbner engang til efteråret.

LÆS OGSÅ: Sushi-historie: California Roll’en er i virkeligheden opfundet i Canada

LÆS OGSÅ: Det spiser tredobbelt olympisk guldmedaljevinder til daglig

LÆS OGSÅ: Michelin-restauranternes urtesamler vil have naturen ind i dit køkken

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok