75 film enhver mand bør se

Inspiration til de stille tv-aftener

Hvilken film er den bedste i verden nogensinde? Her på kontoret har vi nærmest ikke diskuteret andet i en uge, for alle har hver deres præferencer. Og det er problemet med smag: Man kan ikke diskutere det, kun prøve på at se lidt ud over egne favoritgenrer, instruktører og skuespillere.

På den måde er vi endelig kommet frem til en top 75 over film, enhver mand bør se, eller i hvert fald lade sig inspirere af, næste gang man skal se film:

75: The Big Lebowski (1998)
Hvis du ikke kan lide The Big Lebowski, well that’s just like your opinion, man.

74: Amadeus (1984)
Vi snakker over to en halv times fornøjelse for både øjne og ører.

73: Hitchhikers Guide to the Galaxy (2005)
Alene på grund af åbningsreplikken (‘In the beginning the universe was created. This made a lot of people angry and has widely been considered as a bad move’) er Hitchhikers Guide to the Galaxy værd at se. 

LÆS OGSÅ: Peter Aalbæk: Jeg har altid været i opposition til kvinder

72: Blinkende lygter (2000)
Fordi ’Nu holder du kraftedeme kæft, kælling!’ er alle tiders replik.

71: Birdman (2014)
Den handler om vores allesammens frygt for at ryge ud i glemsel og være til overs, som en skygge af sig selv.

70 : Forrest Gump (1994)
‘Mama always said, dying was part of life. I sure wish it wasn’t.’

69: Oprøret i Ådalen (1969)
Et afgørende i øjeblik i nyere nordisk historie, da et arbejderoprør bliver brutalt slået ned. Et mesterværk af af Bo Widerberg, der også står bag ’Lærinden’.

68: Wolf of Wall Street (2013)
Instruktør Martin Scorsese og skuespiller Leonardo DiCaprio er to af de bedste i branchen, og det viser de i denne sindssygt sjove, kokainsniffende, hurtig bil kørende, testosteronfyldte film. 

67: 8 ½ (1963)
Fellinis elegante selvportræt af en damebegejstret, kriseramt filminstruktør, der får viklet sig godt og grundigt ind i sine mange kvindelige relationer – i virkeligheden såvel som i fantasien. 

66: Jules og Jim (1962)
En rørende og poetisk film om, hvorfor det er stort set umuligt at forblive venner, hvis man er forelsket i den samme kvinde.

65: Walk the Line (2005)
Af alle de film, der er lavet om musikere (Ray, Beyond the Sea, Sid & Nancy) er dette klart den bedste. Joaquin Phoenix er fantastisk som Johnny Cash, og Johnny Cash’ musik er fantastisk.

64: Pusher 2 (2004)
Fordi den håndholdte Winding Refn-film med en sublime Mads Mikkelsen giver et billede af Københavns kriminelle undergrund, man rent faktisk tror på.

63: The Usual Suspects (1995)
Man skal holde tungen lige i munden, og det er ikke en fil, man kan se med det ene øje på telefonen. Og det er rart. Flere af de film, tak!

62: Schindlers Liste (1993)
En meget stærk historie om det gode og det onde. Faktisk så stærk, at Spielberg under indspilningen måtte ringe til Robin Williams, der lagde stemme til Genie i ’Aladin’ og få ham til at muntre film-crewet op.

61: Jagten (2012)
Mads Mikkelsen viser som altid internationalt format, og filmseerne efterlades rørte og vrede med knyttede næver.

60: Scarface (1983)
Ordet ‘fuck’ bliver sagt 226 gange i løbet af filmen, hvilket vil sige 1,32 gange hvert minut. Som om det ikke var nok blev filmen beskåret to gange for at slippe igennem den amerikanske filmcensur, men da to narkotikaeksperter roste filmen for sit protræt af kokain-underverdenen, blev filmen sendt ud til biograferne ubeskåret.

59: Howl (2010)
Det er virkelig svært at filme et digt, men her lykkes det alligevel James Franco at portrættere en af USA største digtere på en spændende måde – selv for folk, der ikke er fans af beatdigterene til at starte med. 

58: Fear and Loathing in Las Vegas (1998)
Fordi det er en hæsblæsende tur ind i hovedet på gonzojournalisten Hunter S. Thompson, begyndende med ordnene ‘We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold.’

LÆS OGSÅ: Sådan fanger du en hipster

57: Cykeltyven (1948)
Få film skildrer far-og-søm-forholdet så præcist og rørende som i denne enkle, geniale film fra 1946. Slutscenen i sig selv understreger, hvilket mesterværk den er. 

56: Annie Hall (1977)
Selvom filmen modtog fire Oscars, fire BAFTA’er og betragtes som en af verdens bedste film, er Woody Allen den dag i dag stadig ikke tilfreds med den. Men det er vi.

55: Exit Through the Gift Shop (2010)
Streetart kongen Banksy står som instruktør af denne film, der handler om den spirende kunstner, Mr Brainwash, der, stærkt inspireret af Banksy, begynder at lave kunstværker meget lignende Banskys. Filmen handler dog så meget handler den om kommercialiseringen af den oprindeligt rebelske undergrundskultur.

54: Ondskabens Hotel (1980)
“Here’s Johnny!”

53: Min avatar og mig (2010)
Dette er en dansk film, der sætter spørgsmålstegn ved grænserne for virkelighed og tager os med ind i avatarernes verden – den digitale parallelverden i ’Second Life’. Det er en af den slags film, du kan se 100 gange og forstå bedre og bedre hver gang, selvom du efter ottende visning stadig ikke aner, hvad der sker.

52: North by Northwest (1959)
Modsat flere af Hitchcocks andre film, er ’North by Northwest’ fuldstændig rippet for symbolik. Der er dog stadig masser af indhold i denne koldkrigsparanoiathriller. 

51: This is England (2006)

Det er både sjovt og rørende at følge en dreng i Englands trøstesløse 80’ere, og se, hvordan racisme udvikles indefra. 

50: Saturday Night Fever (1977)

Det er ikke den disco-flick, du tror, men faktisk en historie om bander, håbløshed og drømme. Og så er der også noget solid dans med. 

49: Reservoir Dogs (1992)
Det er en minimalistisk film i den forstand, at der ikke sker alverden, men alligevel sidder man helt yderst på stolen og tør ikke blinke.

48: Chinatown (1974)
Hvad kan jeg sige? Når det er en god film, er det en god film og en god film.

47: Taxi Driver (1976)
Efter at have set Jodie Foster i ’Taxi Driver,’ besluttede blev den sindsforvirrede John Hinckley, Jr. så forelsket i den unge skuespiller, at han forsøgte at myrde Præsident Reagan, for at den unge skuespiller skulle lægge mærke til ham. Uanset om du er så glad for den kvindelige hovedperson eller ej, er ’Taxi Driver’ værd at se.

46: The Wrestler (2008)
Der er en skøn kontrast mellem den aldrende wrestler Randy "The Ram" Robinsons indre og ydre: udenpå er han en though, arret mand med flere meter og skuldrene, men indeni kæmper han med en følsomhed, der er lige så stor som ham selv.

45: Wall Street (1987)
‘Greed is good,’ siger Gordon Gekko, og det var med til at gøre ham til en af 80’ernes mest uforglemmelige filmkarakterer og ’Wallstreet’ til en af samme årtis mest uforglemmelige film.

44: City of God (2002)
Guds egen by, Rio de Janeiro, lægger kulisse og giver kontrast til denne smukke film om grim vold, der avler mere vold.

43: Den gode, den onde og den grusomme (1966)
Alle raske drenge bør se denne barske spagettiwestern, som ofte bliver hyldet som den bedste i genren. Blandt andet har Quentin Tarantino sagt, at det er den bedste film, han har set. Måske vil du sige det samme.

LÆS OGSÅ: 30 måder 'Friends' havde været anderledes, hvis den var dansk

42: Rocky (1976)
‘Rocky’ og Stallones liv minder om hinanden. Stallone sov på gaden, da han skrev manuskriptet til Rocky. Han blev tilbudt en masse penge for det, men afslog, da han selv ville spille med i den. Til sidst fik han en aftale i hus, der gav ham få penge, men blev startskuddet på en flot karriere.

41: De grænseløse (2009)
Det er en film om klaner, nørder, freaks og alle mulige andre grupperinger, der gemmer sig uden for din opgangsdør, derude et sted i junglen, og er lige så mærkelige som dig selv. Det går hæsblæsende hurtigt i dette miks mellem et antropologisk studie, gonzojournalistik og et trip af en art.

40: The Empire Strikes Back (1980)
Ingen liste med gode film er fuldstændig uden Star Wars, og det er også sjovt, hvordan næsten alle vil forstå, hvad du mener, hvis du siger ’may the force be with you.’ Vi har valgt ’The Empire Strikes Back,’ fordi vi synes, den er den mest spændende og mest ikoniske. Spoiler alert: Det var hans far hele tiden.

39: Psycho (1960)
Fordi du alligevel ikke skal sove i nat. 

38: Starsuckers (2009)
Filmen handler om berømmelsens anatomi: Hvorfor er nogle mennesker kendte, og hvorfor har vi lyst til at gøre som de kendte. Og hvordan store firmaer kan trække penge ud af os ved at spille på vores ønske om at være tæt på kendte mennesker.

37: Life of Brian (1979)
- All right, but apart from the sanitation, the medicine, education, wine, public order, irrigation, roads, the fresh-water system, and public health, what have the Romans ever done for us?

- Brought peace?

- Oh, peace? SHUT UP! There is not one of us who would not gladly suffer death to rid this country of the Romans once and for all.

- Uh, well one.

- Oh, yeah, yeah, one. But otherwise we’re solid.

36: L.A. Confidential (1997)
Det er en vaskeægte film noir om smukke kvinder, onde bagmænd, korrupte politimænd og skuddrab om natten. Kan man bede om mere?

35: Jesus Camp (2006)
Denne amerikanske dokumentarfilm handler om en sommerkoloni for ultrakristne menneskers børn, hvor de lærer at elske George Bush og hade aborter. Efter at have set ’Jesus Camp,’ har man en stor lyst til at gøre et eller andet, men camp’en lukkede kort efter filmens udgivelse, så man kan bare sætte sig ned igen.

34: Goldfinger (1964)
‘A martini. Shaken, not stirred,’ bliver sagt første gang i ‘Goldfinger.’

33: The Godfather 2 (1974)
1’eren er sublim, og ikke overraskende er 2’eren også fantastisk, hvorimod 3’eren ikke er med på listen. De to første er klart de bedste. Der er ingen grund til at tjekke efter, stol på mig. 

32: Apocalypse now (1979)
‘I've seen horrors... horrors that you've seen. But ‘Apocalypse now’ isn’t one of them.’

31: Der Untergang (2004)
En stærk og fascinerende film om Hitlers sidste dage i en bunker under et sønderskudt Berlin. 

30: Ed Wood (1994)
Filminstruktøren, -skuespilleren, -produceren og –forfatteren Edward D. Wood Jr., har efter sin død fået en massiv fanskaren som kongen af kitsch og verdens dårligste filmskaber. Tim Burton er fan og lavede derfor denne biografiske film med Johnny Depp i hovedrollen.

29: Den store skønhed (2013)
Den lover så absolut ikke noget, den ikke kan holde.

28: The Dark Knight (2008)
Her har vi fat i hvad mange mener, er verdens bedste superheltefilm. En moderne klassiker er den i hvert fald, og det er også en stor del af grunden til, at vi i dag savner method actor’en Heath Ledger. 

27: American Psycho (2000)
‘Look at that subtle off-white coloring. The tasteful thickness of it. Oh my God. It even has a watermark.’

26: En forårsdag i helvede (1976)
Altid fantastiske Jørgen Leths film om Paris-Roubaix 1976 er altid spændende, altid poetisk, og selvfølgelig er den også altid et kig værd.

25: A Clockwork Orange (1972)
Fordi det er en æstetisk blændende og meget barsk historie om meningsløshed, vold og ’systemet’.

24: Alting bliver godt igen (2010)
Den går ind under huden på dig og kommer ikke ud i ugevis.

23: This is Spinal Tap (1984)
Dette er muligvis verdens mest kendte mockumentary – altså en dokumentar om noget, der ikke passer. ’This is..’ handler om bandet rockbandet Spinal Tap, der forsøger et sidste, deperat comeback i deres karrieres efterår. 

LÆS OGSÅ: Arbejder gratis hos Zentropa: Der er for mange, der filmer sig selv, lægger det på Youtube og kalder sig filmskabere

22: Rocky Horror Picture Show (1975)
Denne crazy-musical er en kultfilm af dimensioner, så du vil enten hade den eller knuselske den. Den slags film er altid værd at se. 

21: Napoleon Dynamite (2004)
‘Your mom goes to college’. Her er en film, der rent faktisk bliver sjovere for hver gang, du ser den.

20: Catfish (2010)
Historien om en ung dokumentarist, der forelsker sig i en ung, smuk og intelligent pige, han har mødt på Facebook, men kun på Facebook, sætter fokus på Det 21. århundredes muligheder for selviscenesættelse og virkelighedsflugt.

19: The Truman Show (1998)
Dette er paranoiafilmenes hellige gral, og der skal ikke afsløres for meget. 

18: Thank you for Smoking (2005)
Det kunne næsten ligne en film, der forsvarer rygning, men i virkeligheden er det en film om lobbyisme, manipulation og menneskets evne til at tænke selv og være kritisk.

17: The Room (2003)
Modsat de andre film på denne liste, er ‘The Room’ ikke en god film. Det er faktisk en af verdens dårligste film. Til gengæld er den så dårlig, at den er langt mere underholdende at se, end de fleste andre film, der findes.

16: On the Waterfront (1954)
Marlon Brando var med stor sandsynlighed den største skuespiller nogensinde, og ’On the Waterfront’ kan omvende de nonbelievers, Godfather ikke fik fat i.

15: Pulp Fiction (1994)
Hvis du nogensinde skal forklare, hvad ‘cool’ er, så sæt ’Pulp Fiction’ på.

14: Dr. No (1962)
Fordi det her, er første gang vi hører ordene ‘Bond. James Bond.’

13: Bølgen (2008)
’Die Welle’ er baseret på den sande historie om en skoleklasse, der på under en uge forvandles til et autokratisk rædselsregime. Den handler om den ondskab, der ligger i os alle sammen, og at Det Tredje Rige ikke var andet end mennesker som du og jeg.

12: Confessions of a Superhero (2007)
Denne dokumentarfilm er en underspillet poetisk film om de mennesker, der lever af at klæde sig ud som superhelte, stå på Hollywood Boulevard og tage billeder med turisterne. Alle sammen håber de på at blive filmstjerner og bruger alle de penge, de tjener, klædt ud som Batman i 40 graders varme, på at forfølge deres drøm.

11: American Beauty (1999)
Kevin Spacey modtog ikke mindre end 16 priser for bedste hovedrolle, for American Beauty, inklusiv en BAFTA og en Oscar. Først og fremmest er den en smuk historie om glæde i det postmoderne samfund, hvor du vælger din egen lykke.

10: Man on Wire (2008)
Verdens bedste dokumentarfilm handler om en fransk akrobat, der i 1974 beslutter sig for at gå på line mellem Tvillingetårnene i over 400 meters højde. Da det selvfølgeligt er ulovligt, må han og hans venner snige sig ind i bygningerne og i skjul få spændt en line ud for at akrobaten kan gå 45 minutter midt ude i ingenting.

9: Her (2013)
Kan man elske og have et forhold til en kunstig intelligens? Og i så fald, hvem går det så ud over, når de to vokser fra hinanden?

8: Gøgereden (1975)
Man plejer at sige, at bogen altid er bedre end filmen. Det er ikke tilfældet med filmen ’Gøgereden’, der rent faktisk er bedre end bogen, plejer man i hvert fald at sige. Og det er vi enige i.

7: Evigt solskin i et pletfrit sind (2004)
’Det er bedre at have elsket og mistet, end slet ikke at have elsket,’ bliver bevist i en sådan grad, at selv store mænd kan mærke det.

6: The Godfather (1972)
Med to af verdens bedste skuespillere, Marlon Brando og Al Pacino, en af verdens bedste instruktører, Francis Coppola, og et af filmhistoriens bedste soundtracks, kan det næsten ikke undre nogen, at The Godfather betragtes som (hvis ikke den så i hvert fald) en af verdens bedste film nogensinde.

5: The Artist (2011)

4: Dr. Strangelove eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og elske bomben (1964)
Fordi denne kultklassiker besider både genialt, sort humor og tåkrummende spænding. og så også på grund af replikker som 'Gentlemen, you can't fight in here. This is the war room!'



3: Fight Club (1999)

En postmoderne perle om selvlede hos den voksne, veltilpassede mand i det moderne samfund, der spekulerer over, hvilket IKEA-bord, der bedst beskriver ham som person.

2: Rebel Without a Cause (1955)
Se den fordi det er en fantastisk film om at være ung, dum og forelsket i en røvsyg middelklasseverden, eller se den, fordi du ikke kan være bekendt at have det foto af James Dean hængende uden at kende til hans film.

1: Casablanca (1942)
Hvis du ikke ser denne film vil du fortryde det. Måske ikke i dag, måske ikke i morgen, men snart og resten af dit liv.

LÆS OGSÅ: De 10 ringeste film de seneste 10 år

LÆS OGSÅ: Danskerne strømmer til biograferne: Disse film skal du glæde dig til

LÆS OGSÅ: 9 film om musikere der døde før tid

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok