Jan Sonnergaard om overfald, insulinchok, liderlighed og glæden ved at have mobile skuldre

Hvilken begivenhed ændrede dit liv?
”Uden tvivl da min debutbog udkom. I løbet af meget kort tid gik jeg fra at være en langtidsledig, som familie og venner foragtede og latterliggjorde, fordi han var sådan en taber, til at være en højt gageret medieperson, som de hadede og bagtalte, fordi de var så misundelige. Ingen havde regnet med det gennembrud, heller ikke forlaget. Mindst af alle jeg selv.”

Hvilken bog bør enhver mand have læst?
”Escoffiers kogebog.”

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
”Da jeg på trods af alles dårlige råd og advarsler besluttede mig for ikke at ville have et fast job, men satse på at skrive. Godt, jeg ikke lyttede til de røvhuller. Godt også for arbejdspladserne. Jeg ville have været håbløs i stort set hvilken som helst jobfunktion, mens det jo sådan set er gået meget godt som selvstændig.”

Hvilken sang må du høre mindst én gang om ugen?
”’Get a Grip on Yourself’ med Stranglers. Det var en punkgruppe med en slags energisk, desperat livsglæde side om side med det aggressive og sortsynede. Det skal spilles højt, så er det et godt energitilskud.”

Hvis du mødte dig selv som dreng, hvilket råd ville du så give dig selv?
”Hvorfor i alverden er du så ked af det, det er der da ingen grund til. Det passer slet ikke, hvad de andre siger. Kom over til os, du må gerne være med.

Hvad er dit bedste barndomsminde?
”Det må være fra slutningen af barndommen og starten på ungdommen. Den dag, jeg blev student, ville min voldelige far for hundrede tyve tusinde gang overfalde mig, og jeg måtte flygte. Det eneste sted, jeg kendte, hvor jeg måske kunne få nattely, var et herrekollektiv ude på Frederiksberg. Peter og Frederik stillede ingen betingelser, de spurgte bare, hvilket værelse jeg ville have, og så var jeg i realiteten flyttet ind på samme vilkår som de andre. Det var en af de få situationer, hvor jeg virkelig har haft behov for hjælp fra andre mennesker og så også har fået det, helt betingelsesløst.”

Hvad bør enhver mand vide om kvinder?
”At det i det lange løb betaler sig at omgås dem med takt, finfølelse og generøsitet. Hvad man giver fra sig i form af anerkendelse, små komplimenter, søde kommentarer og velgennemtænkte, bekostelige små gaver, får man mange gange igen senere hen.”

Hvad er det mest besynderlige, en kvinde har sagt til dig?
”Der var engang en kvinde, der gik fuldstændigt i sort, efter at vi havde været sammen. Jeg modtog et meget langt, håndskrevet brev, som opregnede alle de ting, der var galt med mig, og som argumenterede grundigt for, at vi aldrig skulle se hinanden igen, også selv om jeg var ’en mægtig sæd fyr’. ’Mægtig sæd ...?’ Hvorfor var hun så afvisende, når hun i virkeligheden var så smaskliderlig, at hun var ved at koge over? Når hun var så smækfyldt af begær, at hun ikke kunne tale rent og blottede sig i den ene freudianske fortalelse efter den anden. Det fatter jeg ikke.”

Hvad bør enhver mand udrette, inden han dør?
”Skrive en bog, avle en søn og besøge fire kontinenter.”

Hvad er den kæreste ejendel, du har mistet?
”Da jeg var på rundrejse i USA, fik jeg konfiskeret en dybblå Dupont-lighter af guld og kinalak. Jeg havde købt den i Wien for et af mine første honorarer, og den var forfærdelig god til at dupere folk. Den duperede åbenbart også lufthavnspersonalet så meget, at de scorede den. Begrundelsen var, at det var forbudt at medbringe skydevåben, håndgranater og flammekastere i kufferten.”

Hvornår har du været rigtig bange?
”Første gang jeg oplevede et insulinchok, det man kalder en fluktuation. Det er en fuldstændig panisk nærdødsoplevelse, en slags biokemisk drukning. Aldeles modbydeligt og noget, man ikke ønsker sin værste fjende.”

Har du været i livsfare?
”Engang var jeg sommerferieafløser ude i havnen. Vi skulle laste stålplader, og en dag var kranføreren uopmærksom – eller fuld. En mange tons tung stålbjælke kom langsomt, men sikkert imod os, og de garvede havnearbejdere kastede sig straks ned. Men jeg forsøgte at skubbe den væk. Det kan man selvfølgelig overhovedet ikke, og jeg blev mast op imod en mur. Ét sekund mere, så var jeg blevet tværet ud som et jordbær under en fodsål. Heldigvis opdagede kranføreren det i sidste øjeblik.”

Hvornår er du mest lykkelig?
”Helt afgjort og fuldstændigt uden konkurrence: Når jeg skriver på mine bøger.”

Hvordan kommer man sig bedst over en skuffelse?
”Det kan siges med tre ord: alkohol, alkohol og alkohol.”

Hvad er det bedste overlevelsestrick, du kender?
”I Moskva blev jeg passet op af to banditter, der helt sikkert var ude på at rulle mig. Da en af dem greb fat i mig, gav jeg mig øjeblikkeligt til at gå meget, meget hurtigt baglæns mens jeg råbte alskens eder og forbandelser efter ham på dansk. Det forbløffede dem så meget, at jeg hurtigt kom uden for deres rækkevidde og i øvrigt påkaldte mig opmærksomhed.”

Hvad er hemmeligheden bag et godt liv?
”At være fysisk mobil, især omkring skuldrene. Altså at have evnen til at trække på skuldrene og sige: ’Så for pokker, det var da ikke så godt, men mon ikke det går alligevel?’”



Jan Sonnergaard, 48 år, slog igennem med novellesamlingen ’Radiator’ i 1997. Hans seneste værk, novellesamlingen ’Gamle Historier’, udkom i 2009.