Over 10.000 mennesker i alle aldre har siden torsdag eftermiddag festet til lyden af en stor portion af tidens mest aktuelle danske kunstnere, mens de har smagt på økologiske burgere og gourmet-hotdogs i 26 grader og bagende sol.

Højdepunkterne fra årets program talte fine præstationer fra de to fremadstormende bands Liss og Phlake, velsmurt soullyd fra Alex Vargas og hiphopfest med Sivas og slæng. Lørdag imponerede den nye norsk-danske rnb-gruppe Chinah i solnedgangens rødlige lys, mens festen lukkede ned tidligt søndag morgen i Fiskerbarens overfyldte telt.

Sejlersko og tomme roseflasker fyldte godt i sandet under Danmarks mest fotogene festival, der i den grad også bød på et væld af smukke og unge mennesker, der ikke ville lade festen slutte.

Sådan så festen ud gennem vores linser. 

LÆS OGSÅ: Årets lune sommerhit er ude i fuld version: Mø og Bieber bruser sammen med Major Lazer og Diplo i ’Cold Water’

LÆS OGSÅ: De bedste billeder fra warm-up-dagene

LÆS OGSÅ: Moderedaktørens dagbog på Roskilde: Folk på min vej