Som barn og ung er man optaget af slutresultatet. Man vil være rockstjerne, skuespiller eller noget i den stil. Man har endnu ikke fundet ud af, at det er det hårde arbejde på vej hen til drømmen, der i virkeligheden er det sjove. Der gik mange år, før det gik op for mig.

Som 17-årig sejlede jeg jorden rundt med to venner. Det var tænkt som en dannelsesrejse, hvor jeg skulle blive klar over, hvad det var, jeg gerne ville i livet. Det blev det ikke. Jeg lærte mange ting undervejs, men ikke det.

Så jeg vendte endnu mere forvirret og rådvild hjem og forventede, at folk automatisk skulle kunne se, hvad jeg havde gennemgået, og håndplukke mig til et eller andet. Det skete ikke. Det var et kæmpe chok for mig.

Jeg havde en periode, hvor jeg var arbejdsløs. Det var noget helt andet, end det er i dag. I de kredse, hvor jeg kom, var det nærmest en filosofi at vælge arbejdsløsheden, så man kunne lave det, man havde lyst til. Jeg kendte mange, der brugte det til at lave alt muligt spændende, men jeg var ret dårlig til at være arbejdsløs. Jeg vågnede hver morgen og havde oplevelsen af et tog, der kørte fra mig.

Da jeg lige var startet i DR, kan jeg huske, at jeg mødte Hans Otto Bisgaard. Han havde hørt
nogle af de radioprogrammer, jeg havde lavet, og han kunne godt lide det. Han sagde til mig: ”Du skal være klar over, at hver gang de ansætter en som dig til at lave det, du laver, ansætter de to til at forhindre dig i det. Det skal du ikke lade dig stoppe af.

Jeg kan stadigvæk være i tvivl, når jeg arbejder. Det er både en gave og en forbandelse at være autodidakt. Jeg er ikke længere bange for at blive afsløret som en uduelig amatør. Jeg har mine erfaringer og metoder. Men jeg starter altid forfra, når jeg går i gang med noget nyt: ”Jeg kan sikkert ikke, det nytter heller ikke noget” og sådan nogle ting. Det er faktisk
ret anstrengende.

Mads Brügger fandt på programmet ’Tal med Gud’. Han foreslog, at Clement Kjersgaard skulle være vært. Clement blev sendt på interviewkursus i DR, fordi vi skulle finde ud af, om en størrelse som ham overhovedet kunne fi nde ud af at interviewe. Efter kurset kom læreren hen til mig og sagde, at hun havde givet Clement den opgave at stille tre hv-spørgsmål. Clement havde sagt fi nt. ”Spørgsmål 1: Hvaler er pattedyr, ikke sandt? Spørgsmål 2: Hvidevarer er ikke sorte, vel? Spørgsmål 3: Hvo intet vover, intet vinder. Er du enig?” Det var det. Det er talent, og det er sådan noget, jeg leder efter. Det kan dybest set bare være én sætning, der rummer noget specielt, og som sætter sig fast. Ud af en hel sæson på ’De uaktuelle nyheder’ er det, de fl este husker, spørgsmålet til Morten Messerschmidt: ”Hvorfor har I startet Kritiske Licensbetalere, dit højreorienterede svin?”



Min ansøgning


Spørgsmål 26

Spørgsmålet ”Hvor gammel bliver en ræv” skrev jeg i et brev til radioprogrammet 'Leksikon' som barn, men fik aldrig svar. Så det har åbenbart forfulgt mig. 'Leksikon' var et naturvidenskabeligt program, som gav svar på alt mellem himmel og jord. ”Hvor sover frøerne om vinteren” og den slags ... ”Hvor gammel bliver en ræv”-spørgsmålet blev senere et stort tema i ’De uaktuelle nyheder’.

Spørgsmål 34

Det endte med at blive et indslag i Børne-radio. Jeg interviewede Kim og Allan på ni og 10 år, som var to blinde drenge, jeg havde hørt recitere hele dialogen og lydsporet fra ’Star Wars’ i buslinje 14. Da jeg skulle lave interviewet, havde jeg købt slik til dem, som jeg stjal noget af, uden at de kunne se det. Det blev til en samtale om at have blind tillid til andre mennesker. For nylig havde jeg Allan på besøg på Radio 24syv, hvor han anmeldte lydkvaliteten på den nye radio. Han er blevet uddannet som lydtekniker.



Svar fra DR


Jeg synes, at Bentes svar er meget venligt, når jeg læser det i dag. Og det der med at se folk an, det lå meget i DR-traditionen. Det har jeg også selv gjort senere, når jeg har skullet spotte folk. Jeg kan fx huske, at jeg inviterede Morten Resen ind i DR en sommer efter at have mødt ham i en grillbar, hvor han lavede ribbensstegsandwich: ”Må jeg komme ind og prøve? Ja, ja, kom bare.”

Når jeg hører mine egne første indslag fra dengang i dag, spekulerer jeg på, hvorfor der ikke var nogen, der smed mig ud på røv og albuer. Men holdningen var, at jeg var under uddannelse, og at der ville komme noget godt længere fremme i karrieren. I dag har man nok en lavere tærskel for, at ting skal kunne betale sig med det samme.



Nedslag i Karrieren

Født 5. oktober 1967.

Laver som syvårig en radiokrimi om et fiktivt mord begået på Hundested Havn til Børneradioen.

Eksperimenterer som 10-årig med det senere så kendte telefonfi s-format fra ’Den 11. time’. Han ringer sin mor og far op, som ligger i skilsmisse, fra to telefoner og optager skænderiet. Dagen efter sender han det ud over kaldeanlægget på sin skole.

Kommer i erhvervspraktik på P1 i kultur- og samfundsafdelingen i 8. klasse.

Er stik-i-rend-dreng for Peter Aalbæk Jensen og Wikke & Rasmussen i slutningen af 80’erne, hvor han blandt meget andet laver kaffe, kører bil og sørger for, at en skuespiller husker at tage sin antabus-pille.

Responderer på en stillingsannonce i avisen, da DR søger studieværter til radioprogrammet ’P4 på P1’. Ud af ca. 2.000 ansøgere bliver han i 1991 ansat sammen med blandt andre den senere forfatter Helle Helle og chefredaktør samt administrerende direktør for Dagbladet Børsen Anders Krab-Johansen.

Arbejder en lang årrække for DR, hvor han selv står bag tv- og radioprogrammer som ’Bertelsen på P1’, ’De uaktuelle nyheder’, ’Den 11. time’, ’Quatraro mysteriet’, ’Skjoldhøj arkivet’, ’Helt klassisk’ og ’P1 i fængsel’.

Har også været redaktør og programchef i DR med ansvaret for produktioner såsom ’Jul på Vesterbro’, ’Drengene fra Angora’, ’Musikprogrammet’, ’Tal med Gud’, ’Normalerweize’, ’Wulffmorgenthaler’, ’Dolph & Wulff’, ’Clement direkte’, ’Jersild og spin’, ’Danes for Bush’ og ’Det Røde Kapel’.

Forlader i 2011 DR for at blive kanalchef på Radio24syv sammen med Mads Brügger.



LÆS OGSÅ Guide: Hey hey, Hamborg