Nogle mener, at det ligger i mandens instinkt at sprede sin sæd og skabe så meget afkom som muligt. Hvis det er rigtigt, er Adam i høj grad i gang med at udleve sin natur.
Omkring 60 gange har han afleveret en portion, der potentielt kan blive til børn. Til daglig studerer han på universitetet. Og så har han sæd af god kvalitet. Ingen arvelige sygdomme, ingen galskab eller på andre måder knaster i DNA’et, der vil få hans produkt siet fra.
Den lidt spøjse handling, det er at hidse sig selv op i kliniske omgivelser, gør han ca. en gang om ugen for blandt andet at supplere SU’en.
”Der er selvfølgelig det økonomiske, men jeg er også blod- og organdonor, og jeg synes, at det er godt at dele, hvis man kan,” fortæller Adam.
Vi kender hans fulde navn og baggrund, men vi har lovet ikke at give et så præcist billede, at han kan genkendes. Når kvinderne skal vælge donor, får de dog flere oplysninger såsom hans uddannelsesbaggrund, og de får lov at se babybilleder af ham. Samtidigt har ’hans’ børn muligheden for at opsøge ham, når de fylder 18 år, hvis de har brug for at se deres far.
Hvorvidt de skal have mulighed for det, er noget donorerne selv vælger.
”Jeg tror, de fleste har lyst til at opsøge sit biologiske ophav. Og man skal i hvert fald have muligheden. Den manglende vished må ellers være forfærdelig.”
Hvordan tror du, det bliver om 18 år, hvis der står et eller flere voksne børn på dit dørtrin?
”Det er svært at forestille sig. Jeg er selv far til en lille dreng, så jeg har selvfølgelig nogle tanker omkring det. Jeg er selv vokset op hos min mor og stedfar, og jeg havde også selv brug for at se min biologiske far efter, at jeg ikke havde set ham i otte år. Jeg havde brug for at se ham og forstå, hvem han var. Det giver noget vished.
Jeg føler ikke, at jeg har det samme ansvar som en normal far, når det gælder omsorg. Men jeg vil invitere dem ind og fortælle om mig. Men jeg kan ikke rigtig tænke videre end det.”
Hvad hvis de ønsker, at du skal være en rigtig far og se dig mere?
”Det afhænger meget af den familie, jeg har på det tidspunkt. Det må ikke ske på bekostning af dem. Men hvis jeg har tiden og omgivelserne er med på det, kan det da godt være. Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at det vil være godt for det nu voksne barn at få et kunstigt støtteben.
Det er en større proces at få et barn ved hjælp at kunstig befrugtning, og jeg håber da meget, at de forældre, som gør det, vil være nok for ’mine børn’. Hvis det også handler om, at en 18-årig vil gøre oprør mod sine forældre ved at opsøge og bruge mig, vil det ikke være retfærdigt.”
LÆS OGSÅ: "Jeg har haft brug for at være ærlig, hvis jeg skulle dø i morgen”
Idéen til studiejobbet kom, da Adam læste, at der var mangel på donorer. Men allerede inden da, vidste han, som de fleste mænd, at det var en mulighed.
Før man kommer i gang er der en lang proces, hvor ens sæd og blod bliver undersøgt. Her tjekkes man for sygdomme, og samtidigt skal man beskrive sin familiebaggrund og til sidst fortælle en beskrivelse af sig selv, så kommende forældre kan danne et indtryk af en. Hele processen tager omkring et halvt år, før man kan aflevere den første ladning.
Her er rummet, hvor Adam leverer sin prøve hos klinikken Nordic Cryobank. Foto: Nordic Cryobank
Når man skal donere, sker det meget anonymt oppe på klinikken. Oppe ved skranken afleverer man sit donorkort, og så skal man udfylde et spørgeskema, der skal udfyldes hver gang, hvor man skal svare på, om man har haft sex med en ny eller har været uden for landets grænser. Til sidst får man udleveret et glas, som man måske kender fra en urinprøve.
”Første gang er jo lidt spøjst. Man kommer ind i nogle omgivelser, der lige så godt kunne være en lægeklinik, og man kommer ind i et lille rum, hvor der er nogle blade og en computer. På computeren er der adgang til pornosider som PornHub. Nogle steder er der nogle hørertelefoner, mens andre steder er der bare højtalere. Men jeg har nu altid min egen computer med.”
Der er ikke nogle interaktion med de andre donorer, fortæller Adam. Man går blot ind, laver sin prøve og så kan man aflevere den på en plade ved udgangen, når man er færdig. Det hele er smertefrit og hurtigt overstået. Den eneste ulempe er kæresten.
”Som udgangspunkt synes hun, det er fint, men hun synes også, det er irriterende, at man ikke kan have sex, når man vil. Jeg må fx ikke have udløsning 48 timer før jeg skal på klinikken, så det bliver nogle gange lidt skemalagt.”
Afholdenheds-perioden gør også, at Adam ikke har svært ved at præstere, når han står i de kliniske omgivelser, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Sådan føles det at tjene en formue - og miste den igen
Prøverne køles ned. Foto: Nordic Cryobank
Kunstig befrugtning er i stærk vækst herhjemme, og i alt foretager landets private og offentlige fertilitetsklinikker ca. 26.000 behandlinger af danske kvinder om året. Af dem går ca. 3.500 til enlige kvinder.
Sidste år fødtes der i alt 478 børn til enlige mødre gennem kunstig befrugtning – eller hvad der svarer til børn nok til at fylde 20 skoleklasser ifølge DR. Men det er ikke nødvendigvis et problem, mener Adam.
”En enlig mor, der virkelig gerne vil projektet, kan være lige så god som en traditionel familie. Især når man tænker skilsmisseprocenten ind. For nogle enkelte enlige mødre er det måske et egoistisk realiseringsprojekt, og det kan da være problematisk. Og det er da bedst, hvis der er en far. Men det er ikke sikkert, at det er en god far, eller at han vil være der om fem år, så der er ikke en naturgiven lov i dagens samfund, at far-mor-barn er den bedste konstellation.”
Foto: Andreas Houmann
”Min personlige holdning er dog, at det er da ærgerligt, at kernefamilien er under opløsning. Jeg tror faktisk, at en traditionel familie ville være bedre, især fordi der generelt er så meget, der er under opbrydning i dag. Det er også et problem, at vi får så sent børn, men det er den måde, vi har indrettet os som samfund.”
Enhver donor har en udløbsdato, da den enkeltes DNA ikke skal gå igen i for mange. Men Adam har endnu ikke nået den grænse.
Har du et karaktertræk, du gerne vil give videre til dine børn?
”Det er et sjovt spørgsmål, for det skal man faktisk også svare på i det spørgeskema, som man skal udfylde.
Jeg håber, at kunne give dem min modstandskraft. Den evne man har til at stå igennem dårlige tider. Det er faktisk også noget, som til en vis grad er arveligt, så det håber jeg, de får fra mig.”
LÆS OGSÅ: Dengang jeg begik en kæmpe fejl - og sådan kom jeg videre
LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du en akut fødsel
LÆS OGSÅ: Whistleblower: Ole risikerede sit arbejdsliv for de arbejdsløse i København
