Hvordan påvirker det kroppen at være i rummet?
”Hver gang du tager et skridt på landjorden, kommer der et stød op igennem kroppen, hvilket opbygger og styrker knoglerne. Det sker ikke i rummet, hvor du er vægtløs. Knoglerne bliver derfor nedbrudt, som man ser det med gamle mennesker. Hvis man røntgenfotograferer en astronauts knogler efter en mission, vil man se, at tætheden i knoglerne er mindre. Der opstår små huller, og musklerne bliver også svagere og svagere.” 
Gør I noget for at modvirke den proces?
”Vi skal træne 2-2,5 timer hver dag, når vi er i rummet. Det sker på et løbebånd eller en motionscykel, hvor man bliver spændt fast med en sele. Vi har også et stort apparat til fx at lave squads og bænkpres. Det er virkelig dyrt at have os deroppe, så man vil gerne forkorte tiden, hvor vi træner. Derfor har noget af den forskning, vi skal lave på rumstationen, fokus på, hvad der er mest effektivt for at stoppe nedbrydelse af knogler og muskler. En af de ting, vi kigger på, er, hvordan intervaltræning påvirker nedbrydelsen, og det ser ud til, at det er effektivt. Bl.a. fordi det er noget, man kan gøre på 30-40 minutter.”
"Hvis man røntgenfotograferer en astronauts knogler efter en mission, vil man se, at tætheden i knoglerne er mindre."
Hvordan føles det at have en rumdragt på?
”Ude i rummet er der et lufttryk på nul. Hvis lufttrykket inde i rumdragten var det samme som på rumstationen eller landjorden, ville dragten blive helt stiv. Det ville slet ikke være muligt at bevæge arme og ben. Så man sænker lufttrykket til 30-40 %, inden man skal ud og arbejde. Men selv om trykket sænkes, er der stadig stor modstand. Når man knytter hånden, føles det som at klemme en tennisbold. Man slås simpelthen med dragten. Det er enormt udmattende, og de fleste astronauter kommer tilbage med et væsketab på et par kilo efter en rumvandring, som typisk varer 6-8 timer og er uden mad.”
Overlevelsestrick
”I en virkelig overlevelsessituation er det værste, du kan gøre, at sætte dig ned og vente på at blive reddet. Du skal hele tiden sørge for at lave et eller andet som fx at hugge brænde, bygge lejre eller hente vand. Det er lidt a la get busy living or get busy dying fra filmen ’En verden udenfor’.”
Den rustfarvede russiske rumkapsel i sneen lidt uden for Moskva.
Hvordan træner du psyken?
”Vi tager på simulerede rummissioner, hvor vi udsætter os selv for stressede situationer. Fx har jeg været på en undergrundsmission, hvor vi var seks internationale astronauter, som tilbragte en uge i et kæmpe hulesystem 2 km under jorden ved Sardinien. Vi var fuldstændig afskåret fra omverdenen. Vi skulle udforske hulesystemet, som var kilometerstort og kulsort. Der var en tør del, hvor vi skulle klatre op og ned ad de lodrette vægge kun med lyset fra pandelampen. I andre dele var der iskolde floder, som vi brugte halve dage på at svømme i. Der kan let opstå konflikter, fordi man er i en situation, man ikke er vant til. Man har ikke set solen i flere dage, man bor i totalt mørke og sover måske dårligt. Man lærer at bearbejde de konflikter, som opstår, når mennesker fra forskellige kulturer mødes. Fx fordi en høflig og ydmyg japaner tager en russers direkte facon meget personligt.”
En almindelig dag på et ualmindeligt arbejde.
Hvad har været det hårdeste indtil nu?
”En tredages overlevelsestur i minus 20 grader i en skov uden for Moskva. Den havde ikke noget med samarbejde at gøre, men om, hvordan man overlever, hvis vi lander om vinteren, og helikopteren ikke kan komme og hente os. Fx pga. en snestorm. Vi havde det samme udstyr med, som er i kapslen: nødrationer, seks liter vand, vintertøj, en machete og andre helt basale ting. Det handlede om at tænde et bål og holde sig varm.”
