Mads Pedersen: ”95 procent er for at vinde cykelløb. To procent for at underholde. De sidste tre procent er ren idioti”

Bastian Emil Goldschmidt: Den tyske forfatter og soldat Ernst Jünger skrev engang: ’Fortæl mig om dit forhold til smerte, og jeg skal fortælle dig, hvem du er.’ Cykelrytterne lever med smerten meget tæt på. Hvad er dit forhold til den?

Mads Pedersen: De øjeblikke hvor det gør ondt, der ved jeg, at jeg bliver bedre. For eksempel under træning, når jeg presser min krop til det yderste. Men det er ikke kun den fysiske smerte. Det er også den mentale. Når jeg skal sidde otte timer på cyklen og har kørt fem timer, og der er tre timer igen, og det er koldt ... Det er nogle lange dage. Den smerte i de sekvenser. Den ved jeg, at jeg bliver bedre af. Og den nyder jeg.

BG: Hvad med styrtene?

MP: Lad mig tage mit seneste styrt i Valencia. De troede, at min ryg var brækket. Jeg lå fikseret i ambulancen. Jeg sagde til Michael Schär, min sportsdirektør: ”Hvis min ryg er brækket, så vil jeg ikke mere. Jeg er langt i min karriere, og jeg vil ikke sætte mere på spil. Så snart de fortalte, at min ryg var okay, og jeg kom over i en seng i stedet for den elendige plastickasse, jeg lå i, og kom til Herentals, hospitalet i Belgien, der behandler os cykelryttere, så tog fanden ved mig. Jeg giver ikke op uden kamp. Jeg skal give hele foråret et forsøg. Selvom jeg måske ikke når mit øverste niveau. Jeg skal være enekaptajn i klassikerne. Det løfte har jeg givet mit hold. Og nu skal der arbejdes hårdt og vises karakter. Ved det her styrt skal jeg vise dem, at der kommer en karakter frem, de ikke har set før. Og her mener jeg en karakter, der vil brillere.