Vi har tidligere kunnet fortælle, at musikere kan hente store penge på Spotify og om 17-årige Nash Grier, der har gjort det til en indbringende forretning at lave vines. Men sammenlignet med verdens mest værdifulde virksomhed, Apple, er de tal et nanogreb i lommen.

Apple har de seneste dage stjålet omfattende mængder af mediernes søgelys, efter de blev vurderet til at være 4,76 billioner (4.760.000.000.000) kroner værd.

Dermed kan virksomheden nu prale af at besidde en større værdi end selveste Schweiz. Det skriver Fortune.

Schweiz havde ifølge verdensbanken et samlet BNP på 4,3 billioner (4.300.000.000.000) kroner i 2013.

Samtidig med offentliggørelsen af de imponerende tal, løftede virksomheden sløret for et samarbejde med solcellevirksomheden First Solar, der skal realisere Apples fjerde solcellefarm og bidrage til virksomhedens fremtidsplaner om at bygge sin vækst udelukkende på bæredygtig energi

Og Apple er seriøse omkring dette mål. De har smidt 5,5 mia. kroner efter projektet, der forventes færdig i 2016.

Vi ved ikke, om Apple er klar til at indtage de schweiziske højder, eller om Schweiz’ indbyggere endnu er villige til at sælge deres land. Men hvis Apple alligevel skulle have lyst til at shoppe for hele formuen, kan de jo begynde med at købe alt fra denne uges ønskeliste… 28,5 mio. gange.

LÆS OGSÅ: Hvis Apple-reklamer var hudløst ærlige

LÆS OGSÅ: Se hvor meget verdens største teknologivirksomheder tjener i sekundet

LÆS OGSÅ:  Få en utrolig robot-butler for under 7.000 kroner