Mads Mikkelsen er på forsiden af november-udgaven af Euroman.

Midtvejs i livet har skuespilleren næppe været skarpere, mere slyngelagtig og mere efterspurgt foran et kamera.

Men vi fik lov til for en eftermiddag at hive stjernen, der snart bliver en del af Star Wars-universet, ned på jorden og tilbage til barndommens gade, nærmere bestemt Nørrebrogade.

I interviewet fortæller danskeren om vindermentalitet, om at blive kendt fra den ene dag til den anden og om sin opvækst på Nørrebro:

”Jeg kunne hoppe fra hustag til hustag for at komme i skole ovre på Sjællandsgade, og det gjorde jeg hele tiden. Det var til gengæld ikke det nemmeste for mig at sidde stille. I dag havde jeg nok fået en diagnose,” siger Mads Mikkelsen.

I magasinet, der udkommer i morgen, kan du også læse om hvide politibetjente, der dræber sorte amerikanere, møde Simon Kvamm og alle de andre fra Klitmøller og glæde dig over vores vinterguide med det bedste grej til de mørke måneder.

Forsidefoto: Rasmus Weng Karlsen, styling: Frederik Lentz Andersen

LÆS OGSÅ: Se traileren til ny Marvel-film med Mads Mikkelsen i hovedrollen

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen og Anders Thomas Jensen: "Mænd er bare federe"

LÆS OGSÅ: Lad ikke hipsterne ødelægge Nørrebro