Vi er vilde med skuespiller Julie Zangenberg. Julie Zangenberg er kendt fra Klatretøsen og tv-programmet Live fra Bremen. Den unge skuespillerinde fortæller her om at være nøgen i teaterstykket 'Pornotopia', om glæden ved at gå til boksning og om sit møde med Mr. Ferrero Rocher i Syditalien.

Da jeg læste manuskriptet til ’Pornotopia’, stod der på første side, at jeg kommer ind på scenen i strutskørt og høje hæle og giver min mandlige medspiller et blowjob. Der stod også, at jeg får sæd i øjet. Det var ikke lige mig. Men så læste jeg resten af manuskriptet og blev fanget. Jeg kunne se, at det ikke var ulækkert og plat, men en historie om en selvstændig, handlekraftig kvinde, som vil revolutionere pornobranchen og behandle pigerne ordentligt. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville være med i stykket.

Jeg spiller en pornomodel uden selv at have en pornomodelkrop med store bryster. Det har givet mange reaktioner, især fra unge kvinder, som har været inde og se stykket med deres skole eller gymnasium. De skriver til mig, at de er glade for, at jeg stiller mig op med min normale krop og står ved den. Nogle kvinder har store bryster, andre har store numser, ar og appelsinhud. Sådan ser kvinder ud. Det skal vi ikke være flove over.

Det har ikke rørt mig at være nøgen på scenen. Men op til jul har der været nogle aftener, hvor vi har haft nogle julefrokostbøverter, som har sat sig på de forreste rækker, hvor man føler, at de får noget andet ud af stykket end det, vi gerne vil give videre.

Jeg var vred og ked af det i en periode, da jeg gik i folkeskole. Jeg var lille, tynd, havde store tænder og læste mange bøger. Sådan noget bliver man mobbet for. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det. Det gjorde mig aggressiv. Jeg blev en rod. Jeg blev anbefalet at gå til boksning og meldte mig ind i BK Kelly i Nordvest. Jeg gik der i fem år. Det havde jeg stor glæde af. Jeg blev så god, at jeg trænede med drengene. Jeg tror, jeg har fået en forståelse af, hvad det vil sige at være udenfor. At være det sorte får. Jeg reagerer kraftigt, når jeg ser voksne mobbe hinanden.

Jeg var på et tidspunkt kæreste med en fyr, som styrketrænede og vejede al sin mad. Han skrev journal og stod op midt om natten og spiste havegrød. For ham var mad et brændstof. Sådan har jeg det ikke. Jeg er en madpige. Jeg forbinder mad med nydelse, og siden har jeg kun været sammen med mænd, som kan lide at spise godt, drikke god vin, grine og danse. Mænd, som nyder livet.

Artiklen og billedserien med Julie Zangenberg fortsætter på næste side...