Du har succes med Lyngby, men kan du forstå, hvis mange ikke så dig som den oplagte træner, når man tænker på din brogede fortid?

”Da jeg blev træner (i 2011, red.), kunne jeg fornemme, at der var en del, der tænkte: ’Det kan aldrig lade sig gøre.’ Der var mange, der ikke tog mig seriøst, og jeg har skullet bevise mere end de fleste. Men det bunder også i manglende viden om, hvad trænerfaget handler om.

Som træner skal man være hård og kold nok til at kunne træffe nådesløse beslutninger på et splitsekund, og der hjælper al den modgang, man har haft i livet. Det kan man vist roligt sige, at jeg har haft en del af.”

David Nielsen

Født i 1976 og spillede som aktiv for en lang række klubber i Danmark og udlandet, bl.a. F.C. København, AaB, Norwich og Wimbledon. I 2008 udgav han biografien ’Sorte svin’, der uden omsvøb fortalte om vilde byture, voldsepisoder og en betting-skandale, hvor han sammen med AaB-holdkammeraten Jimmy Nielsen opbyggede en spillegæld så stor, at den lokale kiosk, hvor de skyldte pengene, måtte lukke. Han sluttede sin aktive karriere i Norge i 2010 og startede sin trænerkarriere som assistent i en række mindre norske klubber. I 2014 blev han assistent og senere cheftræner for Strømsgodset. Siden sommeren 2015 har han været cheftræner i Lyngby.

Hvad er det for nogle nådesløse beslutninger?

”Når man er oprykker og har et langt mindre budget end de andre hold, er det ekstremt vigtigt at ramme topniveauet hver gang. Hvis vi spiller bare 1 % under vores maksimum, taber vi, fordi vi møder hold, der spiller for spiller er bedre end os. Det er, når vi er presset til det yderste, at det gælder.

Når der er spillet 68 minutter, vi fører 1-0, og vi skal helt ud over kanten både fysisk, mentalt, taktisk og teknisk for at holde føringen hjem. Derfor er det de sidste 2-3 % af en spillers ydeevne, jeg er interesseret i, og hvis han ikke giver alt, hvad han har, og lidt til, ryger han af holdet.”

Du siger, at den modgang, du har haft tidligere, er en hjælp i dag – hvordan?

”Det var ingen fordel for mig som fodboldspiller, at jeg var, som jeg var. Jeg lavede mange dumme ting og skabte en masse problemer for mig selv. Men som træner gavner det mig, at jeg har lært at håndtere både op- og nedture på den hårde måde. Der skal meget til at slå mig ud af kurs.”

Påvirker dit ry som spiller stadig folks opfattelse af dig i dag?

”Ikke i mit daglige arbejde. Men det er klart, at jo mere succes jeg får som træner, desto sjovere bliver det at fortælle om alt det lort, jeg lavede for 20 år siden. Jo mere jeg bevæger mig væk fra det, desto større bliver kontrasten, så de historier vil blive ved med at dukke op med jævne mellemrum. Men det har jeg det helt fint med.”


Foto: Rasmus Weng Karlsen

Du fortalte selv nogle af historierne i din biografi ’Sorte svin’, bl.a. om ludomani, byture og voldelige sammenstød. Hvorfor tog du det med i bogen?

”For mig var det nok et forsøg på at lukke fodboldspilleren David Nielsen ned ved at lægge det hele på bordet. Også selv om min karriere ikke helt var slut endnu. Det var en god proces for mig personligt. Men det handlede da også om, at jeg havde mange gode historier at fortælle om fodboldverdenen, som den var, dengang jeg slog igennem.”

En af historierne handler om, at du overfaldt din daværende holdkammerat Allan Gaarde på træningsbanen i AaB. Har du mødt ham siden?

”Det, der skete dengang, skete, fordi vi var i et miljø, hvor alle gerne ville vinde. Jeg ville vinde for enhver pris, og det kogte over nogle gange. Vi kommer nok ikke til at holde jul sammen, men jeg har mødt ham flere gange og trykket hans hånd, og jeg har stor respekt for det stykke arbejde, han gør i AaB (som sportsdirektør, red.). Man kan ikke være bedste venner med alle i den her verden.”

Efter udgivelsen af ’Sorte svin’ i 2008 måtte David Nielsen forlade sin daværende klub OB, der ikke længere ville have ham på holdet. I januar 2009 skiftede han til norske Brann, og året efter stoppede han sin karriere som professionel fodboldspiller.

Selv om man ikke er bedste venner, skal der vel stadig være god stemning i en trup. Hvordan undgår du som træner, at de, der ikke spiller, bliver frustrerede og skaber problemer?

”Spillere, der sidder på bænken, skal være frustrerede. Hvis ikke de er det, bliver jeg irriteret, for så vil de det ikke nok. Men deres frustration skal blive til hårdt arbejde og ikke til brok.

Derfor gør jeg meget ud af, at de spillere, der ikke starter inde, har en plan at arbejde efter og ved præcis, hvor de skal forbedre sig for at komme tættere på startopstillingen, så de er motiverede til at gå ud og smadre igennem til træning. Hvis en spiller kommer og brokker sig over manglende spilletid, fortæller jeg ham, hvad han skal gøre bedre.”

Som spiller har du sagt, at hvis du sad på bænken, håbede du, at dit hold tabte. Er der plads til den indstilling på dit Lyngby-hold?

”Der skal ikke være nogen, der sidder og håber, at vi taber. Den ego-dyrkelse, der var, dengang jeg spillede, er der ikke plads til i dag, hvor kulturen er helt anderledes professionel. Men når det er sagt, er der så hård konkurrence om at bryde igennem som fodboldspiller, at der ikke er noget at sige til, hvis en af mine reserver håber, at deres direkte konkurrent ikke spiller sit livs kamp.

Alligevel kan man godt glæde sig på holdets vegne og være en del af fællesskabet. Fodboldspillere skal være egoistiske til en vis grad, ellers har de ikke en chance for at slå igennem.”

I årene efter at David Nielsen stoppede karrieren, rejste han rundt i Europa for at lære af erfarne trænere. Bl.a. arbejdede han ad flere omgange på den spanske storklub Valencias talentakademi, mens han var træner i den norske 2. divisionsklub Nest-Sotra.

Er danske fodboldspillere for pæne, hvad det angår?

”I dansk fodbold har vi haft et snævert teknisk-taktisk fokus i mange år, og vi er blevet overhalet af andre lande, hvor spillerne kæmper for at overleve og forsørge deres familie. Vores største opgave er at få den nødvendige hårdhed banket ind i de unge spillere, for hvis ikke de har den, er det ligegyldigt, hvor dygtige de er.

Fodbold er krig, og unge danske spillere har måske lidt for svært ved at gå fra varme boller og kakao hjemme hos mor og far til et præstationsmiljø, hvor der er nogen, der vil give højre arm for at tage deres plads. Jeg synes, at flere danske spillere burde tage tidligt af sted til udlandet.

Se på de bedste spillere på landsholdet: Det er folk som Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg og Andreas Christensen, der alle rejste ud som helt unge. Og alligevel siger vi til vores unge spillere, at de ikke skal tage tidligt af sted. Det giver ingen mening.”

Din egen søn på 15 har skrevet kontrakt med Bundesliga-klubben RB Leipzig. Hvad er det vigtigste råd, du har givet ham?

”Jeg kalder ikke min søn ind til samtale og siger: ’Nu skal du have et godt råd af din far.’ Jeg har trænet ham, siden han var syv år, han er vokset op i fodboldverdenen, og han har set sin far blive båret fra banen med hjernerystelse og kørt på hospitalet og ikke hørt fra ham de næste fire dage.

Han har en hårdhed, der skiller ham ud fra de andre. Han vil være professionel fodboldspiller, og han er nådesløs i forhold til at gøre, hvad der skal til for at nå det mål. Den største fejl, jeg selv begik, var, at jeg ikke tog til Bayern München, da jeg var 15 og havde muligheden, fordi min mor ikke var klar til at sende mig af sted.”

Hvordan ville træneren David Nielsen håndtere spilleren David Nielsen?

”Jeg ville tage den energi og den voldsomhed, der kunne opfattes som kontroversiel og negativ, og forsøge at kanalisere den ind i præstationen på banen. Man skal huske, at det var en anden verden, dengang jeg kom op i Superligaen.

Der var en helt anden omgang med tobak og alkohol, der var ingen kosteksperter, og der var ikke nogen, der holdt øje med, hvad vi foretog os i vores fritid. Jeg så op til spillere som Preben Elkjær, der drak øl og røg cigaretter efter landskampene, og i dag er det Thomas Delaney og Christian Eriksen, der sidder og drikker proteinshakes.”

I din biografi render du rundt i nattelivet iført hvidt jakkesæt og guldkæder. Har du stadig de ting derhjemme?

”Ha ha. Nej, desværre. Når man bliver ældre, forsvinder den slags ting ud af garderoben. Men jeg ville ønske, at jeg havde gemt noget af det.”

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen: "Det kunne være meget sjovt at være med til festerne, men på den anden side får jeg lov til at spille foran 50.000 tilskuere, så jeg ville ikke bytte"

LÆS OGSÅ: 11 grunde til at Xabi Alonso er en af fodboldens mest stilede mænd

LÆS OGSÅ: RB Leipzig er tidens store udfordrer til Bayern München, men tyskerne mener, at de lig med døden for moderne fodbold og kalder den en plastik-klub