'
Find den perfekte gave til ham

Find den perfekte gave til ham

Julegaver: 60 ting til manden, der ønsker sig alt

Måske du er typen, der sender dine julegaveønsker ud til hele familien før jul. Måske du skal købe en gave til din kæreste, søn, ven, far eller bror. Eller måske du bare har lyst til at forkæle dig selv med en fed ting, fordi du ikke har lyst til at vente helt til jul med at pakke gaver op.

Se vores HELT NYE liste fra 2016 med 50 ting, vi ønsker os

 

Uanset hvad: Euromans gaveguide til manden, der ønsker sig alt, kommer dig til hjælp. Vi har samlet 65 ting, du kan ønske dig eller give som gave. Tøj, gadgets, udstyr, teknologi, ure, musik og meget mere - find det her.

Ovenfor:

1950’s Navy Sack er en klassisk marineblå duffelbag fra Rooktown i grov bomuld. Selve posen er dead stock fra 50’erne – betegnelsen på usolgte varer, der siden er blevet opmagasineret på et lager. Bæltet er et svensk maskingeværbælte fra 30’erne.

Pris: 3.400 kr. meadowweb.se, 654.se, maritime-antiques.dk

__________





Det er slut med skrattende musik og lyd uden bund, når du er på farten. Transportable højttalere af tvivlsom kvalitet har ofte gjort stilheden at foretrække, men med Boses nye Soundlink Mini Bluetooth er der god grund til at føje et velspillet lydtæppe til din tur i ødemarken. Tilsluttes smartphone eller tablet med Bluetooth. Det genopladelige batteri sørger for musik i op til syv timer.

Pris: 1.599 kr. bose.dk

__________




Oakleys Fairhaven Jacket er lavet med en nyudviklet teknologi, som det amerikanske firma kalder BioZone. BioZone er opdelt i tre adskilte zoner, der holder din kropstemperatur konstant: moisture management holder dig tør indvendig, insulation holder dig varm, og comfort øger – rigtig gættet – komforten. Åndbar krave og vandtæt med tekniske detaljer som ventiler til udluftning og MP3 Porthole til mobile devices.

Pris: 3.500 kr. oakley.com

LÆS OGSÅ: Det ønsker vi os: 20 bløde pakker

__________




Du behøver ikke at springe ud af et fly for at køre på en Montague Paratrooper Folding Bike, men du ville nok se rimelig hård ud, hvis du gjorde. Cyklen bruges af den amerikanske hær, så du kan være sikker på, at den kan klare en hårdhændet behandling. Fold den sammen, og tag den med i bilen, på båden eller flyet.

Pris: 7.295 kr. plus levering northsport.dk

__________




Med bogen ’Glorious’ har den belgiske fotograf Frank De Mulder indfanget kvindelige former i smukke, spændende omgivelser. Den internationalt anerkendte De Mulder formidler nuancer, dramatik og sensualitet som få.

Pris: ca. 460 kr. plus levering teneues.com

LÆS OGSÅ: 10 ting til manden, der ikke ønsker sig noget til jul

__________




Uanset hvor gode fotos du kan tage med din smartphone, er der altid situationer, hvor et spejlreflekskamera er bedre. Q7 fra Pentax er et godt kompromis mellem størrelse og funktioner, når du gerne vil tage gode billeder, mens du er på farten. Det er det mindste kamera med udskiftelige objektiver og har de funktioner, man forventer af et fuldblods kamera.

Pris: Ca. 2.850 kr. plus levering amazon.com

__________




Her er noget til alle sneaker-elskere. Selv om du ikke har budget til at fylde dine hylder med de mest ikoniske udgaver gennem tiderne, kan du stadig få dem på din væg med ’A Visual Compendium of Sneakers’ fra Pop Chart Lab. Plakaten indeholder klassiske sneakers som Chuck Taylor fra 1917 til de nyeste som Air Yeezy. 

Pris: ca. 200 kr. plus levering popchartlab.com

__________




Efterårets helt store vinder inden for overtøj var bomberjakken, og vi er ikke helt færdige med at anbefale forskellige varianter af den. Dens his-torie går tilbage til første verdenskrig, hvor de fleste fly ikke havde isoleret cockpit og var iskolde. Danske Won Hundred har udskiftet den klassiske lidt skinnende nylonoverflade med denne vintervenlige uldkvalitet og forlænget bomberens levetid et stykke ind i vinteren også.

Pris: 2.000 kr. Forhandler oplyses på tlf. 3616 0904

 

Den store gaveguide fortsætter på de følgende sider...

Ovenfor:

Lowdi er den mindste bluetooth-højttaler på markedet og er på samme tid skarp og underspillet. Højttaleren oplades gennem USB, og et opladet batteri giver otte timers spilletid. Hvis du er på udkig efter en god lille højttaler, du kan smide i tasken på farten, er Lowdi et godt bud.

Pris:

ca. 1.000 kr. plus levering

amazon.de

__________

”Roads, where we’re going, we don’t need roads.” Sådan sagde Doc Brown til Marty McFly i ’Tilbage til fremtiden’, og nu kan du bygge din egen Lego ’Back to the Future’ Time Machine. Sættet har alle de nødvendige dele til at bygge alle tre DeLoreans fra hver film i trilogien. Bilerne har masser af detaljer, fx Flux Capacitor og en OUTATIME nummerplade.

Pris:

ukendt

lego.com

___________

Nomos Glashütte er en tysk urmager, som producerer minimale og elegante ure i høj kvalitet, og som er designet og konstrueret til at holde et helt liv. Ahoi er deres sports- og dykkerur, som er vandtæt helt ned til 200 meter.

Pris:

ca. 21.000 kr. plus levering

nomos-store.com

___________

Reporter fra Bella Ciao er en klassisk italiensk cykel tilsat lidt moderne styling. Rammen er håndlavet i Italien med enten et enkelt gear eller Shimano Alfine 8-speed gear-gruppe.  Europæiske mærker som Miche, Stronglight og Selle San Marco leverer enkeltdele, og med Reporter får du en livlig, elegant og komfortabel cykel.

Pris:

9.995 kr. plus levering

thebikecollection.dk

___________

I 2006 blev Property of … lanceret med ambitionen om at skabe tasker, som forener traditionelt design med moderne teknologi. Rygsækken Hector fås med en beklædning i enten vokset bomuld eller cordura-nylon, et foret rum med plads til en 15” bærbar, spænde til lukning på forsiden, læderhåndtag og flere opbevaringsrum.

Pris:

ca. 2.100 kr. plus levering

store.thepropertyof.com

___________

Dress-sko har længe været for smalle, spidse og fimsede. Heldigvis går flere mærker i en mere robust retning. Tykke lædersåler, runde snuder og generelt bredere læste. Pæne sko er igen blevet mere maskuline. Denne sæson har svenske Acne begået en af efterårets flotteste dress-sko. Askin kommer i både bordeaux og sort.

Pris:

3.500 kr.

shop.acnestudios.com

__________

Italienske Acqua di Parma lancerede sin nu klassiske cologne i 1916 – dengang mænd vippede med hatten, voksede moustachen med bivoks og gik med lommeur. Det er duften ikke blevet støvet af – slet ikke, efter at huset i 2001 blev opkøbt af luksusgruppen LVMH. Acqua di Parma Oud er en genfortolkning af den ikoniske duft tilsat agar-træ-olie med markante koriander- og bergamot-toner, der giver en sødmefuld, markant, men afdæmpet parfume.

Pris:

1.380 kr. for Colonia Intensa Oud 100 ml.

Nærmeste forhandler anvises på

tlf. 3332 0500.

 

Gaveguiden fortsætter på næste side...

 

Ovenfor:

Den nye Solemate-højttaler fra Jabra har sit særprægede navn efter dens ru underside, som kan minde om sålen på en sneaker. Den er drevet af et genopladeligt batteri, som giver otte timers uafbrudt spilletid, den kan tilsluttes dine enheder via Bluetooth 3.0 og har en indbygget DSP (Digital Signal Processing), som sørger for optimal lyd. Højttaleren har også et 3,5 mm input, så du kan tilslutte (dumme) enheder, som ikke er trådløse, og en sound bag for ekstra beskyttelse, når du tager den med udendørs.

Pris:

849 kr. plus levering

komplett.dk

___________




Bogen ’Airline: Style at 30.000 Feet’ er et nostalgisk blik tilbage til den tid, hvor flyrejser var en fest, og hvor stewardesser blev fejret som supermodeller. I fire afsnit fortæller forfatter Keith Lovegrove om reklamer, uniformer, gastronomi og flyenes indretning. Bogen er rigt illustreret og rummer gennem 139 sider et hav af anekdoter fra det parallelle univers, der foregår i 10 km’s højde.

Pris:

ca. 100 kr.

amazon.co.uk

___________




The Rapha Winter Hat henter inspiration fra klassiske belgiske cykelhuer med en praktisk klap til at folde ud over ørerne i koldt vejr. Huen er fremstillet i det vindtætte og patenterede Sportwool (61 % polyester, 25 % uld, 14 % elastan). Brug den alene eller under cykelhjelmen.

Pris:

375 kr.

rapha.cc

__________



'Danish Art Prints In-A-Box’ er en lille skatkiste af lækre værker fra danske illustratorer som Emil Kozak, Hvass & Hannibal og Anders Arhøj. Tegningerne er trykt på kraftigt papir i høj kvalitet. Med i kassen følger en delikat træramme med passepartout, kuverter, snor til ophængning og et ark med klistermærker.


Pris:

249 kr.

arhoj.com


__________




Cosmolite er Samsonites letteste og samtidig stærkeste kuffert. Den nye cabin size-kuffert vejer således kun 1,8 kg. New Cosmolite er en opgraderet version af den ikoniske kuffert med mere ergonomisk håndtag, nye låse og lynlåsbeskyttelse, bedre integrerede hjul samt forbedret indretning. Modellen en del af Samsonites Curv-familie, et patenteret ekstremt holdbart og let materiale, som også anvendes i produktionen af sportsudstyr. Fås i sort, sølv, rød, smaragdgrøn og mørkeblå.

Pris:

fra 3.099 kr.

samsonite.dk

___________




Alt, hvad du ville vide om teknologi, men var for bange til at spørge om. Wired Magazine er et amerikansk tidsskrift med en global horisont, spækket med velskrevne artikler om moderne teknologi, livsstil, gadgets, medier, kunst og meget mere. Magasinets visuelle stil er i en klasse for sig – det samme er dækningen af alt fra ny teknologi på boreplatforme til det præcise indhold i en tandpastatube.

Pris:

420 kr. for 12 numre inkl. adgang til den digitale udgave af magasinet på fx iPad eller Kindle Fire.

wired.co.uk

___________



Fjällräven har begået denne klassiske rygsæk, der er lige så god til vandreturen som udflugten på stenbroen. Rucksack No. 21 er syet i en kraftigere variant af Fjällrävens signaturstof, det voksede, vandtætte og stort set uopslidelige G-1000-stof, og har detaljer i naturfarvet læder, en snelås samt en indvendig lomme med bundvattering til en bærbar computer. En anden fiks detalje er det lyse fór, der gør det lettere at finde ting i sækken.

Pris:

1.799 kr. (large). Fås også i medium til 1.399 kr. og small til 1.199 kr.

fjallraven.dk

__________




Lined Goatskin Glove fra amerikanske Filson holder snitterne varme takket været et blødt for af merinould (der også sørger for at gøre dem så godt som lugtfri) samt et ydre i gedeskind, som kort sagt er glat som en barnenumse, men slidstærkt nok til, at du kan bruge den som arbejdshandske.

Pris:

999 kr.

filson.dk

 

Gaveguiden fortsætter på næste side...

Ovenfor:

A Piece of Chic er en lille fransk producent af silketørklæder fra deres værksted i Lyon, en by, der siden renæssancen har gjort silketryk til et varemærke. Cafe Racer-kluden er med sine klassiske tern en hyldest til 60’ernes britiske motorcykelkultur. Fås i flere farver.

Pris:

490 kr.

a-piece-of-chic.com

__________




Selvfølgelig kan vi ikke få nok af alt, hvad der handler om verdens bedste trilogi: ’The Godfather’. Nu genudgiver Taschen bogen ’The Godfather Family Album’ med over 400 billeder taget af fotografen Steve Schapiro under optagelserne. Desuden er der også en række interview, der bringer dig endnu tættere tilblivelsen af filmene.

Pris:

300 kr.

taschen.com

__________



Den tyske læge, underviser og videnskabsskribent Fritz Kahn (1888-1968) var kendt som lidt af en ener inden for grafisk illustration. Det er en hel kunstart i sig selv at bringe komplicerede ideer til live visuelt, og nu har forlaget Taschen samlet Kahns brillante arbejde i bogform i anledning af hans 125-års fødselsdag. Fritz Kahns arbejde var så innovativt, at han måtte flygte fra nazisterne og bosætte sig i USA. 

Pris:

399 kr.

taschen.com

__________



Hvis du planlægger en tur i vildmarken, kan et telt fra tyske Heimplanet nemt blive din bedste ven. The Cave er et oppusteligt trepersoners-telt med en struktur, Heimplanet kalder for Diamond Grid. Det er testet til at være stabilt ved vindstyrker på op til 120 km/t og kræver ikke andet end en luftpumpe at slå op.


Pris:

ca. 4.000 kr.

heimplanet.com

__________




Harman Kardon BT-hovedtelefoner har et akustisk system, der integrerer mekanisk design i høj kvalitet med de bedste materialer. Nok så vigtigt er vi især glade for detaljer som udskiftelige bøjler, selvjusterende kabinetter, bløde læderkopper og ørekopper af skum med langsom tilbageholdelse, der alt sammen sikrer en komfortabel pasform og en optimal akustisk forsegling rundt om øret. Den USB-genopladelige hørebøf kommer med et batteri, der holder i op til 40 timer.


Pris:

1.899 kr. dk.

harmankardon.com

__________




Hydra Calm Global Protection Day Cream fra REN beroliger, fugter og beskytter huden. Cremen indeholder omega-3 og 7, der genopretter fugtniveauet, og bisabolol og morgenfrue, der reducerer irritation og ubehag.

Pris:

Dagcreme, 325 kr.

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 8749 9100.

__________




Dale of Norway er et norsk strikmærke, der siden 1879 har designet strik af høj kvalitet. Produktionen foregår ligesom designprocessen i den lille landsby Dale, hvor et team af håndværkere tager sig af den rene norske uld, der bruges i strikvarerne. Dette efterår har Henrik Vibskov og Dale of Norway sammen lavet en minikollektion, der sætter fokus på nordiske materialer, kunsthåndværk og traditioner. Fra kollektionen kommer der en baseball- og bomberinspireret cardigan til mænd, og begge lavet af kæmmet norsk uld i forskellige farver og mønsterkombinationer.

Pris:

2.700 kr.

henrikvibskovboutique.com


__________




Kameraer med fysisk fremkaldelse af billeder på papir her og nu – som 80’ernes populære Polaroid – rammer lige ned i tidsånden. Fujifilms Instax Mini 90 bygger på samme princip, men med fine ekstra features, som ellers typisk hører analoge kameraer til. Fx får du dobbelteksponeringer, close-up fotografi, en effektfuld flash og mange muligheder for at lege med lys, skarphed og forskellige lukketider.

Pris:

ca. 1.860 kr.

colette.fr

 

Den store gaveguide fortsætter på næste side...

Ovenfor:

’The Monocle Guide to Better Living’ åbner for et hav af reportager og anbefalinger fra hele verden. Om det er byen med den bedste livskvalitet, mad, kultur, eller hvilket møbel der stadig holder i næste generation – du får svaret på næsten alt i denne bog. En perfekt gave til manden, som ikke går ned på kvalitet. 

Pris:

ca. 335 kr. plus levering

gestalten.com

___________

IWC lancerede tidligere i dette efterår et af deres mest stilrene ure til dato. IWC Portuguese Hand-Wound Eight Days har en urkasse, der måler 43 mm i diameter og er 12 mm tyk. Når det er fuldt optrukket, har det otte dages gangreserve, og der er frit udsyn til det imponerende urværk gennem safirglasset på urkassens bagside.

Pris:

99.100 kr.

Ole Mathiesen

___________

Dalis Kubik Free er en alsidig og velspillende trådløs højttaler: Stream musik via Bluetooth, brug den som soundbar til dit tv, eller udvid med Kubik Xtra, og brug sættet som et ægte stereosystem. Den danske højttalerfabrik Dali vandt dette års EISA-pris i kategorien Wireless Speaker System, kåret af 50 branchemagasiner fra 20 europæiske lande. Leveres i flere forskellige farver med udskifteligt stof.

Pris:

5.499 kr.

hifiklubben.dk

__________

Da amerikanske Ryan Holiday engang skulle promovere en film, plantede han en falsk historie på diverse blogs om, at en skole ville boykotte filmen, fordi den omhandlede unge og druk. Det gik direkte i de ’rigtige’ medier og gav filmen en masse omtale. Faktisk levede Ryan Holiday af at snyde offentligheden på den måde. I ’Trust Me, I’m Lying – Confessions of a Media Manipulator’ beskriver han historien om filmen og mange andre eksempler på, hvordan ting kører af sporet bl.a. via hype på småkorrupte blogs – hvorfra fortravlede massemedier henter mange af deres historier.

Pris:

ca. 65 kr.

amazon.co.uk

__________

Univ-Lite fra Samsonite er en casual letvægter til din næste ferie. Tasken fås i tre varianter: som rygsæk, skuldertaske eller taske med hjul. Serien er fremstillet i kraftig nylon med justerbare remme for maksimal pladsudnyttelse og praktiske greb i top og sider, så den er nem at håndtere. Udstyret med skulderrem, så den kan bruges som rygsæk, samt sammenfoldeligt greb og hjul, så du kan bruge den som en konventionel kuffert. Fås i mange forskellige størrelser og farver.

Pris:

fra 399 kr.

samsonite.dk

__________

New Balance 890 Revlite er med sine blot 275 g en af markedets letteste neutrale løbesko. Sålen er 10 % lettere end Nikes Lunarfoam, men fast nok til at være bekvem for løbere med mild overpronation. 890 er udviklet med flade snørebånd og en blød syntetisk overdel, der får skoen til at smyge sig om foden. God til den seriøse motionist eller eliteløberen.

Pris:

1.100 kr.

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 3525 1566.

__________

Den engelske hørebøf-specialist RHA forener skarp lyd og komfort. MA750 er en høretelefon i rustfrit stål, indpakket i lækkert design. Fantastisk alternativ til de store modeller, når du er på farten eller bare ikke vil have rod i garnet.

Pris:

ca. 790 kr.

RHA-audio.com og store.apple.com

__________

Map Coat fra den japanske denimproducent Edwin er lavet af voksbehandlet vandafvisende bomuld og har forseglede syninger, som gør jakken vandtæt. Det klassiske snit suppleres af gode tekniske detaljer som tapede syninger og laserudskårne lommer.

Pris:

3.500 kr.

kulogkoks.dk, flavour.dk

 

Den store gaveguide fortsætter på de følgende sider...

 

Ovenfor:

Landkort er blevet mere og mere præcise i takt med luftfotos, GPS-systemer osv. Men også en smule mere kedelige. I ’A Map of the World: The World According to Illustrators and Storytellers’ er verden blevet fortolket af bl.a. designere og illustratorer, og det giver en helt ny oplevelse af lande, regioner og byers historie og kendetegn. Hver illustration er ledsaget af en kort tekst med historien bag værket.

Pris:

ca. 215 kr.

amazon.co.uk

__________




Let, skarp og ligger godt i hånden. Masahiro MV-Pro 240 kokkekniven er fremstillet af en speciel stållegering, som er hærdet flere gange og udsat for chokafkøling til under frysepunktet. Det tilsatte kul gør stålet hårdere og kniven smallere, når du skærer culotten.

Pris:

1.433 kr.

kunstogkokkentoj.dk

__________


På samarbejdsfronten er seneste skud på Monclers stamme et solbrillesamarbejde med den amerikanske sangskriver, musikproducer, musiker og modedesigner Pharrell Williams. Selve brillerammen er fremstillet af et enkelt stykke titanium og byder på dybde og tykkelse på siderne, mens fronten har et let udseende. Solbrillerne, der både er lavet til herre og damer, er fremstillet i Italien.

Pris:

fra 1.500 kr.

Moncler, Østergade 16, København K.

___________




Bogen ’Difficult Men’ handler om de svære emner og usympatiske mænd, som vi har mødt i de senere års amerikanske tv-serier. Bogen inkluderer grundige interview med dem, som fik det til at ske, fx David Chase (’The Sopranos’), David Simon (’The Wire’), Matthew Weiner (’Mad Men’) og mange andre, som fortæller historien om tv-seriens sejr over biografen.

Pris:

ca. 110 kr. plus levering

amazon.co.uk

__________



Undgå belastningsskader og ømme nakkemuskler med mStand, der er specifikt designet til Apple MacBook og MacBook Pro. Det ergonomiske laptop-stativ kan også bruges med langt de fleste andre typer laptops. Lavet i et solidt stykke aluminium, så den er til at holde ud at se på, når den ikke er i brug.

Pris:

600 kr.

dustinhome.dk og raindesigninc.eu

__________




Store mænd som Hemingway, Picasso og Van Gogh skrev, tegnede og skitserede efter sigende i Moleskine-notesbøger, og mærket kendes også for sine kalendere i fin, old school- kvalitet. Kalenderen for 2014 er helt igennem analog, og med sådan en i tasken er du nogenlunde sikret mod, at vigtige aftaler går tabt, hvis du taber din mobiltelefon i toilettet. Fås i flere farver og med blødt og hårdt omslag.

Pris:

ca. 200 kr.

Fås i større papir- og boghandler. moleskineshop.dk

__________




Pas godt på din faste rejsepartner og adgangsbillet til at krydse landegrænser. Pasholderen fra lædereksperten Mulberry findes i forskellige versioner. Du kan vælge modellen som denne, der udelukkende gemmer selve passet, eller vælge en variant med rum til kreditkort og et eventuelt dokument. Uanset varianten er produktet en tjekket – og for en gang skyld forholdsvis maskulin – accessory.

Pris:

ca. 900 kr.



__________




’Game Changers – The Evolution of Advertising’ er 312 illustrerede sider spækket med ikoniske billeder og røverhistorier fra reklamens verden. Udgivelsen fejrer the misfits, the rebels, the troublemakers, kort sagt de skøre typer, der ændrede reklamebranchen – og dine indkøbsvaner – med kampagner fra Volkswagens ’Think Small’ til Nikes ’Just Do It’.

Pris:

499 kr.

taschen.com

 

Gaveguiden fortsætter på næste side...

Ovenfor:

Hvis du har ventet på, at en af de store kameraproducenter skulle træde ind på markedet for kompaktkameraer med skiftbare objektiver, er ventetiden endelig ovre. Nikon 1 System Cameras blander ideer fra Micro Four Thirds, spejlrefleks- og kompaktkameraer i et spændende miks af teknologi og stil. Begge modeller, J1 og V1, har 10,1 megapixels High-speed AF CMOS sensor, som kan lave videooptagelser med vanvittige 1.200 billeder i sekundet for ultra slow motion. Nikon 1 er her vist med et beskyttende silikoneovertræk. 

Pris:

fra 2.586 kr. (Nikon 1 V1 + Nikkor 10-30 mm) plus levering

dustinhome.dk., store.nikon.dk

___________




Amerikanske Fidelity har leveret sødygtige peacoats til den amerikanske flåde i over 70 år – og denne CPO-skjorte (Chief Petty Officer), som er produceret i USA i uld og nylon. Et godt alternativ til fleece, da den snildt kan bruges som et isolerende yderste lag, men samtidig ikke er for tyk til at have inden under en jakke. Kort sagt, skjorten, du tror, er for varm, men som du ender med aldrig at tage af.

Pris:

1.600 kr. Fås også i en Wrenchmonkees Special Edition med detaljer som læderpatches på albuerne og gule stikninger ved knapperne til 2.500 kr.

brandunit.dk

___________




Hvis du kun skal have en god stegepande, så glem de løfterige belæg-ninger, der alligevel ender med at krakelere. Stålpanden fra den hæderkronede franske køkkentøjsfabrikant Sitram kan både tåle stålpiskeris, opvaskemaskine, skuresvampe og de fleste andre former for brug og misbrug. Det er ikke tilfældigt, at panden er standardudstyr på mange kokkeskoler. Kobberbunden sikrer optimal varmefordeling.

Pris:

683 kr.

Kunst og Køkkentøj

___________




Wedge Touch-musen har alle funktioner i en kompakt ramme, der egner sig godt som arbejdsværktøj på farten. BlueTrack Technology gør, at den fungerer på praktisk talt alle overflader, uanset om du er til en konference eller sidder på en café. Når din pc eller tablet er slukket eller i dvale, går musen over i ’rygsæktilstand’: Du kan lægge den i din taske uden at skulle bekymre dig for, om den er slukket, da den registrerer, når der ikke længere er brug for, at den er tændt.

Pris:

499 kr.

microsoft.com

__________




Regas pladespillere er kendt for deres lette og stive konstruktion, der giver en mere dynamisk og ’musikalsk’ lyd end mange andre konkurrerende mærker. RP 8 er det britiske firmas flagskib og sætter nye standarder for, hvordan en pladespiller kan se ud og lyde. Tonearmen er i helstøbt aluminium og har de laveste lejetolerancer, der kan laves (1/75 af et hårs diameter).

Pris:

17.000 kr. uden pickup. RP 8 kan bestilles med Regas egen Apheta MC-pickup monteret til 23.000 kr.

medlyd.dk

__________



Lidt for mange cykelpumper er i dag lavet i plastic med en finish og et design, der får de fleste pedalatleter til at græmmes. Det gælder ikke californiske Lezyne, der i kvalitet og design skiller sig ud. Steel Digital Floor Drive er udstyret med digitalt display, stålrør, træ-greb og alu-fod og er tilpasset Presta- og Schrader-ventiler. 

Pris:

699 kr.

peakbike.dk

___________




Açai Roll-on deodorant kan uden problemer stå fremme på badeværelset og hives op af sportstas-ken i omklædningsrummet. Deodoranten fra Rudolph Care indeholder bl.a. aloe vera, sheabutter og kamille, der tilsammen både fugter, heler og beroliger den følsomme hud under armene og holder den frisk dagen lang.

Pris:

155 kr.

 

 

Gaveguiden fortsætter på næste side...

 

 

Ovenfor:

Et godt kamera er svært at undvære. Coolpix P7100 fra Nikon er et godt valg, hvis du vil rejse let og ukompliceret, men stadig have skarpe optagelser med hjem. Den store 10 megapixel billedsensor giver detaljerede billeder, uanset om du optager med høj eller lav følsomhed. LCD-vippeskærmen hjælper dig med at optage fra usædvanlige vinkler. Kameraet er desuden udstyret med Nikons Clear Color Display-teknologi, der minimerer skærmens refleksioner selv i skarpt sollys, og anti-rystelses-teknologi, der modvirker uskarpe billeder.

Pris:

3.365 kr.

nikon.dk

__________



Wedge Mobile Keyboard har et stramt design med et smart tastaturdæksel, der beskytter enheden mod skrammer, samtidig med at det fungerer som tabletstativ, hvis du fx vil arbejde eller se film. Windows 8-genvejstaster og Bluetooth-teknologi eliminerer behovet for kabler. Kompatibelt med Mac.

Pris:

499 kr. microsoft.com



___________




The Times har kaldt den a thing of beauty og Cycling Plus, at den er the best road jacket money can buy. Classic Softshell Jacket fra britiske Rapha er en vand- og vindtæt cykeljakke, som er særligt designet med vintertræning in mente. Rapha tilbyder en overbevisende 30-dages returret: Du kan teste jakken i smadder. Hvis du ikke er tilfreds, kan du inden 30 dage levere den tilbage uden bøvl.

Pris:

2.100 kr.

rapha.cc

___________



Mange opfatter Hemingways noveller som noget af det bedste, mesteren skrev. Nu kan du for første gang læse en samlet udgave af alle novellerne på dansk. Bogen indeholder 19 nyoversatte historier, der aldrig tidligere har været udgivet på dansk.

Pris:

400 kr.

lindhardtogringhof.dk

___________



Vask ansigtet med varmt vand. Masser en lille portion REN Tamanu High Glide Shaving Oil ind i huden. Barber dig, og vask af med vand. Shaving Oil er en transparent fugtgivende barberingsolie, der giver en lettere og glattere barbering og efterlader huden blødgjort og uden irritation. Indeholder tamanuolie, der nærer og fugter huden og er fri for kunstige farve- og duftstoffer.

Pris:

215 kr.

Nærmeste forhandler anvises på tlf. 8749 9100.

___________




Schweiziske Tissot har fundet den rette blanding af sport, stil og historie i dette ur med en 40 mm rustfri stålkasse. Tissot PRS 516 har automatisk urværk, ridsefrit safirglas, læderrem, og så er det vandtæt op til ATM 10, så du kan beholde det på i poolen.

Pris:

4.150 kr.

Forhandler oplyses på tlf. 8813 6040

___________




Den islandske sanger Ásgeir Trausti har udgivet sit debutalbum ’In the Silence’ på engelsk. Albummet udgav han oprindelig på islandsk sidste år. Efter en fabelagtig koncert på Roskilde Festival er han blevet lidt af et navn her i Danmark. Ønsk dig pladen, hvis du gerne vil høre en mere skrøbelig og autentisk udgave af Bon Iver.

Pris: 69 kr. 

iTunes

 

FACEBOOK Bliv ven med Euroman

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok