Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Lagersalg: Guide til årets skarpeste tilbud

Der er masser af penge at spare, når butikkerne åbner op for deres lagre og sælger ud af varerne til spotpriser. Euroman holder dig løbende opdateret på de nyeste og mest aktuelle lagersalg i byer som København, Aarhus, Svendborg og Roskilde og anbefaler, hvilke skarpe tøjkollektioner, du med fordel kan købe til halv pris.


Har du ondt i pengepungen men drømmer stadig om at fylde garderobeskabet ud med stilsikre mærkevarer, lækre accessories og fede gadgets? Så er efteråret og forårets lagersalg svaret på dine bønner.

Flere af de største danske og internationale brands holder lagersal, når årets sommer- og vinterkollektionerne ikke længere er aktuelle. Her bliver de tidligere kollektioner samt kollektionsprøver fra nogle af tidens mest populære mærker sat til salg. Og det er ikke unormalt at gøre et kup, hvor 80 procent er skåret af den oprindelige pris.

Har du formået at beherske dig selv hen over sommeren, kan du nu altså se frem til at gøre dig store besparelser på fornem herremode af højeste kvalitet. Vi har tidligere skrevet om lagersalg, der har budt på herretøj fra Tonsure og Won Hundred til skarpe priser, og smykker til mænd fra Maria Black og flotte armbåndsure fra LLarsen Watches.

Lagersalg er i øvrigt ikke kun godt mod lommesmerter. Det er også belejligt for miljøet at sælge ud af overskuddet i stedet for at smide det ud og skabe endnu mere trængsel på lossepladserne.

Hos Euroman holder vi dig konstant opdateret på kommende lagersalg af herretøj, accessories og gadgets. Nedenfor kan du læse om tidligere lagersalg og få inspiration til, hvilke tøj, sko og accessories du kan købe til halv pris.

Se, hvad vi ellers skriver om: Stil, Herremode, Herretøj, Udsalg, Sneakers, Skjorter, Jakker, Guide, Stilguide og Efterår