Har du nogensinde været i tvivl om hvilken retning, du skal bevæge dig i?
Jeg har måske noget, der kan hjælpe dig.
Jeg hedder Thomas, og jeg er tv-vært. Du har måske set noget af det, jeg har lavet. Mest sandsynlig er det, at du har set Det Nye Talkshow.
Det var der, det hele startede. Jeg var Anders Lund Madsens praktikant tilbage i 2009 og hver eneste fredag på DR1 to år frem. På gode dage så 1.000.000 danskere med.
Det var her, jeg blev kastet for løverne, og hver eneste uge skulle redaktionen og jeg finde på et indslag, der kunne vare i omegnen af fem minutter. Det var skide sjovt. Og udfordrende.
For én ting er at få den gode ide til et indslag. Det kan være ret nemt, når du sidder i DR Byens trygge rammer. Det er nemt nok at sidde som skrivebordskonge og føle, at du kan regere hele verden, men hvad hjælper det, hvis du er en kryster, når du er i marken.
Jeg er ikke født i krysterens tegn, men der er ting, jeg er mere tryg ved end andre.
Der findes ingen spørgsmål, jeg ikke tør stille. Det rører mig ikke at stille selv de mest tåbelige af slagsen til de mest magtfulde mennesker i landet. For så længe du gør det med et glimt i øjet og respekt for dit offer, så er der no problemo.
Til gengæld har jeg det altid svært med at gøre noget, der gør andre sure.
Som for eksempel at lænke sig fast til Den lille havfrue den dag hun skal sendes til Verdensudstillingen i Kina.
Eller liste sig ind i Vild med Dans-studiet for at ville køre en fjernstyret bil med et påmonteret skilt med teksten “Stiv Puk” ind på dansegulvet. Det skulle være en fortsættelse til et noget mere uskyldigt skiltestunt, hvor jeg var en lummer fan af Lisa Lents, der sad blandt publikum og heppede.
Men nogle gange er de ideer, du helst vil undgå at rode dig ud i, de bedste.
Og det er her, du er nødt til at kigge ind i dig selv og finde modet og motivationen et andet sted. For verdens skyld.
Vi skal tilbage til Den lille Havfrue, for lige præcis det indslag var med til at udvikle en test, jeg har brugt lige siden.
Nu får du, hvad der indtil nu har været en godt gemt hemmelighed, serveret lige her på, hvad der burde hedde www.sølvfad.dk.
Hvem ved, måske kan du - lige som jeg - få glæde af testen.
Jeg præsenterer Nikolaj Koppel-testen.
Vi sidder på redaktionen tilbage i 2010 og udvikler ideer til ugens program, og vi er enige om, at vi skal lave noget om Havfruen, som det næste halve år skal stå i Shanghai.
Producer Karsten Andersen foreslår lynhurtigt, at vi laver en protestaktion, hvor Praktikanten angriber Havfruen fra søsiden og lænker sig fast til hendes arm midt i den afskedsceremoni, der er arrangeret. Det er ikke en stor politisk aktion. Det er bare lidt sjov i gaden. Det er en god ide.
Jeg mærker et sug i maven. Det er en god ide, jeg virkelig ikke har lyst til. Tænk på alle dem, der bliver sure. For det første vil alle arrangørerne af afskeden blive rasende, så vil politiet nok også blive sure og give bøder eller det, der var endnu værre. For slet ikke at tale om alle kineserne, der havde glædet sig til at se den lille bronzeattraktion.
Det er her, Karsten siger det, der har været med til at hjælpe mig rigtig mange gange siden. “Tænk hvis Nikolaj Koppel gjorde det”
Nikolaj Koppel var på det tidspunkt vært for Aftenshowet, og det var ikke længe siden, at denne mand, som var yderst populær hos damerne og meget respekteret hos mændene, havde haft sin debut i DR.
Han havde - og har - sådan en aura omkring sig, hvor man ved, at det Koppel gør, det er altid det rigtige.
Så da producer Karsten sagde de for mig berømte ord: “Tænk hvis Nikolaj Koppel gjorde det,” faldt det hele på plads for mig.
Og bom - pludselig forestiller jeg mig et billede af Mr. Perfect lænket fast til havfruen med en hel kaj fuld af sure mennesker - og jeg er vild med, hvad jeg ser.
Uden sammenligning i øvrigt for jeg når ikke Koppel til hofteholderne, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at hvis det er så sjovt at forestille sig Koppel lave indslaget, så skal det kun være halvt så sjovt med mig, og det vil stadig være et perfekt indslag.
Det giver mig på en eller anden mærkelig måde mod at forestille mig, Koppel lave havfrueaktionen, og jeg mander mig op og siger ja til at lænke mig fast.
Med adrenalinet tæskende rundt i kroppen, laver vi indslaget, og ganske rigtigt - vi møder virkelig mange sure mennesker ude på kajen den torsdag i marts 2010.
Jeg bliver endda fjernet med en boltsaks og tilbageholdt af politiet. Men jeg er ikke bange længere - for oppe i hovedet ser jeg hele tiden et klip af, hvordan det ville se ud, hvis det var Nikolaj Koppel, der var med i klippet. Det er muligt, at der er et psykologisk begreb for, hvad det er jeg gør. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke i dagligdagen går rundt og forestiller mig, at jeg er andre end mig selv.
Nikolaj Koppel-testen er bare et redskab, der kan hjælpe mig med at vælge retning i min karriere, og siden dengang har jeg ofte grebet ned i værktøjskassen efter den her test.
Nikolaj Koppel-testen hjalp mig senest i januar i år, hvor jeg sagde ja til at “føde” et barn på DR3. Alt sammen fordi jeg ville elske at se Koppel have veer. Og kunne han, skulle han føde mine børn.
Nu er det blevet en lang kærlighedserklæring, men pointen er egentlig bare at jeg har haft og har stadig god brug af at pejle min karriere i retning af en af de mange, jeg har rigtig stor respekt for.
Så find din Nikolaj Koppel og prøv det.
Du kan selvfølgelig også vælge den modsatte approach, hvor du finder en kollega på en af de nedre hylder i butikken, og så gør det præcis modsatte af, hvad han ville have gjort.
Men Michael Monetz-testen - det må blive en anden dag.
