Sivert har i årevis knoklet for sin succesforretning: ”Det bekymrer mig, at mange unge mænd vil tjene hurtige penge uden at lave noget”
I 1992 overtog en 25-årig Sivert Ibbo en lille tegneseriebutik i det indre København kaldet Faraos Cigarer. I dag er pladsen bag kassen skiftet ud med et stort hjørnekontor, og dén ene butik er blevet til 12. Her fortæller manden, der altid har taget nørderne alvorligt, om at sælge tegneserier fra drengeværelset og om det attraktive i det, der altid har dannet grundlag for hans forretning: at kunne være en anden end den, du i virkeligheden er.