Det afblegede 90’er-hår er på vej tilbage
Det danske band Scarlet Pleasure.

Det afblegede 90’er-hår er på vej tilbage

Det afblegede 90’er-hår er på vej tilbage

Hvis ikke du nåede at kopiere Nick Carters karakteristiske frisure i 90’erne, så kan du udleve drømmen nu.

Brintoverilte og en kam er det eneste, der skal til, hvis du vil være firstmover på hårmoden. Den halvlange frisure med midterskilning og afblegede lokker er nemlig ligeså stille på vej tilbage.

I Danmark kender vi måske bedst frisuren fra Scarlet Pleasure-drengene, der har omfavnet 90’er-stilen fuldstændigt med Champion sweatshirts, afvaskede jeans og den karakteristiske frisuren. Men også skuespilleren Pilou Asbæk pryder Euromans forside denne måned med afbleget hår.

90’er-stilen er en bølge, der generelt er skyllet ind over modebilledet, og det mærker de også i landets frisørsaloner, forklarer Mike Nielsen, som er indehaver af den københavnske frisørsalon Mugshot.  

”Vi har set en 90’er-bølge de sidste fem-seks år, og det afblegede hår understreger den stil. Det er ligesom prikken over i’et. Jeg mærker rigtig meget til 90’er-stilen i min salon. Folk har billeder med af frisurer, de gerne vil have. Der er generelt rigtig meget midterskilning. Pigerne har billeder med af Julia Roberts fra hendes rolle i Pretty Woman. Jeg har også haft Nick Carter billeder nede i salonen,” siger han og griner. 

Der er også mange, der har et billede med i hånden af den 18-årige amerikanske model Lucky Blue Smith, der efter sigende blev voldsomt populær, efter han dyppede sit hår i brintoverilten.

Getty Images | Den amerikanske model Lucky Blue Smith 

Hårfarve til mænd har ellers hidtil været et no go. Det blev forbundet med at være kikset, og udgroningen bliver som regel hurtig iøjnefaldende. Og det helt afblegede hår giver måske mest af alt associationer til R&B-sangeren Sisqo i musikvideoen til 'The Thong Song'.

”Det har aldrig, heller ikke i min verden, set hverken særlig klædeligt eller naturligt ud, når mænd har farvet deres hår. Derfor har man udviklet farvesystemer, der går ind og leger med den hårfarve, man nu engang har og regulerer efter enten det mest lyse eller mørke i ens hår, så man får én jævn farve på den måde,” siger Mike Nielsen.

De nye metoder har lokket mange mænd til at lægge hoved til farvepenslerne, men det hvide midterskilningshår er stadigvæk for de allermest vovede. Især er det mænd mellem 15 og 25 år, der begiver sig ud i afblegningscirkusset.

”Det er stadigvæk en minoritet, der får afbleget deres hår. Det er folk, der gerne vil være ekstreme og virkelig udtrykke deres stil. Det er et forsøg på et definere sig selv og sin identitet, og det gør man i høj grad gennem håret,” fortæller Mike Nielsen.

Selvom både pandehår, midterskilning og hårfarve hitter, så er mænd stadigvæk generelt til den klassiske engelske stil, som det hedder i frisørtermer. Her er håret klippet helt kort i nakken og i siderne, mens håret på toppen har mere længde og drysser ned i panden.   

”Den ældre generation kommer stadigvæk med billeder af George Clooney. Mænd på den anden side af 25 er ikke specielt eksperimenterende. De har fundet deres plads og fundet ud af, hvordan deres hår skal se ud. Det har noget med bæredygtighed at gøre, at den engelske stil er så populær. Travle danske mænd vil gerne have en frisure, der holder længe. De vil gerne have klassisk, lækkert og holdbart hår,” forklarer Mike Nielsen. 

Tusind tak for igår @tinderbox_official ! foto: @morten_rygaard

Et billede slået op af Scarlet Pleasure (@scarletpleasure) den

cover for @dazedkorea

Et billede slået op af LUCKY BLUE SMITH (@luckybsmith) den

Se, hvad vi ellers skriver om: Frisurer til mænd