Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Red Bull Air Race

Foto: Red Bull Content

Red Bull Air Race

Se praktikantens vilde flyvetur med Red Bull

Speedometeret kommer over 370 km/t, når 12 af verdens bedste piloter én af gangen flyver ind på areanen til det vanvittige race mellem propelfly.

Det ser vildt ud, men samtidigt er der noget uvirkeligt over de små propelfly, der drøner igennem luften. Det kunne minde om en filmscene, hvor krigspiloter flygter fra brandpunkter. 



Vi er taget til Spielberg i Østrig for at lære mere om sporten og finde ud af, hvordan det rent faktisk føles at flyve i et Red Bull-fly med hovedet nedad med ca. 300 km/t.

Euroman.dk’s udsendte praktikant Ditlev Fejerskov blev sendt op i luften, for at mærke flyveturen på egen krop. Se her, hvordan den tur gik.



Tilbage til de rigtige piloter og Red Bull Air Race konkurrencen, der i weekenden foregik i Red Bulls hjemland i udkanten af en lille alpeby ved navn Spielberg. På samme arena som i sommer var vært for det østrigske Formel 1 løb, var 12 af verdens hurtigste piloter klar til at finde en ny verdensmester.

LÆS OGSÅ: Grænseoverskridende svensker er det sjoveste på nettet lige nu

Med en arena fyldt til bristepunktet og et malerisk landskab med en klar blå himmel, velvoksede grønne træer og bjerge der nærmest indrammede arenaen, var rammerne perfekte til sæsonens store finale. 


Faldskærmsudsprig med piloternes nationalflag, var en del af opvarmningsshowet. 

Efter et storslået opvarmningsprogram med helikoptershow, BMX’ere, der lavede halsbrækkende tricks, faldskærmsudspring i hold, stuntmænd på motorcykler og Formel 1-biler, der selvfølgelig også lige skulle vises frem, kunne 'Red Bull Air Race' skydes i gang.

LÆS OGSÅ: Se verdens flotteste ekstremsports-billeder

Verdensmesterskabet skulle afgøres mellem tre piloter, der alle stadig havde muligheden for at erobre den øverste plads på triumfskamlen og tage den store pokal med hjem, heriblandt hjemmebanefavoritten Hannes Arch. Så spændingen var på forhånd helt intakt. 



35.000 fans fra hele verdenen var valfartet til Spielberg og havde slået sig ned på den kæmpe store campingplads lige ude foran den udsolgte motorarena. En stor del af disse var østrigere, der især kom for at se den lokale helt Hannes Arch. 

Med sin aktuelle samlede andenplads og en nylavet banerekord, sat under ugens træning, var der alle muligheder, for han kunne lade sig hylde som verdensmester, blot 30 minutters kørsel fra byen han voksede op i. 

På pressemødet efter lørdagens kvalifikation, som Hannes i suveræn stil vandt, bliver østrigeren bedt om at fortælle på sit modersmål, om hvad det ville betyde for ham at vinde søndagens finaleløb.  

LÆS OGSÅ: CEBRA og Glifberg+Lykke bag ny stor jysk skatepark

Efter helt ubesværet at have besvaret de hidtidige lettere klichefylde sportsjournalistiske spørgsmål, mister Hannes ved dette spørgsmål ordet og med våde øjne, lykkedes det ham efter en lang talepause og tydeligt berørt at fremstamme;

”It’s a difficult question to answer. It’s much easier in English”. 


Hannes Arch takker publikum for deres store opbakning. 

Søndagens store finale er også ekstra vigtig for den 50-årige engelske pilot Paul Bonhomme, der med en sejr kan blive den eneste pilot i verden med tre verdensmesterskabet i pokalskabet. 

LÆS MERE: Kampen om at blive verdens hurtigste pilot afgøres i weekenden

Men efter en skuffende kvalifikation, der blot afgav en 6. plads, var der brug for ekstra forberedelse og en revurdering af hvilken linje, der skulle flyves efter. Linjevalg er sammen med flyvefejl, der giver strafsekunder, den mest afgørende faktor i et Red Bull Air Race.

På trods af det ekstra pres på Pauls skuldre, tager han søndagens forberedelser i hangaren meget stille og roligt. Efter en god morgenmad briefer han resten af holdet og de sidste taktiske overvejelser lægges fast. Herefter skal flyet have et sidste tjek, og det pudses så det skinner. Inden piloterne kan tage af sted til letningsområdet, skal pressen lige pleases, og der stilles op til tv-interviews og fotografering. 

”Hvis vi vinder senere, bliver det nok svært at få fat i mig, da jeg er i gang med at drikke øl og bliver højst sandsynligt hurtig fuld,” griner Paul. 



At Paul endte med at drikke øl søndag aften, skyldtes ikke, at han løftede trofæet.
Finalen endte nemlig med at blive et kapløb mellem Hannes Arch og den 58-årige englænder Nigel Lamb, der inden weekeendens konkurrence havde klaret sig bedst af alle i sæsonens hidtidige syv løb. 

Alle de tre forhåndsfavoritter var blandt de otte bedste, men da de fire hurtigste piloter var klar til final 4 -finalen, var Paul ikke blandt, og dermed stod det endelige slag mellem Hannes og Nigel. 

Tribunerne på det for nyligt moderniserede Red Bull Ring var dækket i østrigske farver, og med gigantiske bogstaver der tilsammen dannede ”GO HANNES”. Efter at have brudt ud i vild jubel i flere omgange denne søndag eftermiddag, lod hele stadion til at holde vejret, da Nigel Lambs fly nærmede sig startgaten. 

LÆS OGSÅ: Se billeder: På besøg hos McLaren og Kevin Magnussen

Tilskuerne kom endnu længere ud på stolekanten, da Nigel Lamb kun satte næstbedste tid, og derfor kunne Hannes som den allersidste med en sejr skubbe Nigel ned på tredjepladsen og dermed hive sejren i hus. 

Et stort suk gik igennem hele arenaen, da Hannes på sidste omgang, ca. 15 sekunder fra mål, lavede en fejl, som kostede to straf sekunder, og dermed måtte den rutinerede Nigel Lamb skuffe hjemmepublikummet ved at snuppe titlen som verdensmester 2014. 


Nigel Lamb jubler til lyden af den engelske nationalmelodi. 

Dermed kunne feltets næstældste pilot for første gang i sin lange Red Bull Air Race-karriere lade sig hylde som verdensmester. Nigel, der til daglig har base i Oxford, er en mand med masser af britisk humor. Og han var heller ikke sen til at takke Hannes Arch, på det efterfølgende pressemøde, for den fejl han lavede lige før målstregen. 



Piloterne og tilhørende nummerpiger, der var klædt i nationaldragter. 

Under forberedelserne tidligere på dagen skulle piloterne i en bus transporteres fra hangaren ned mod letningsområdet. På dobbeltdækkerbussens nederste etage sad alle nummerpigerne, der var klædt i nationaldragter fra piloternes hjemlande. Ovenpå sad de fokuserende piloter som samtidigt også var meget overvældet over den store mængde mennesker, der jublede udenfor vinduerne. Nigel Lamb havde midlertidigt andre planer. 

”Kan jeg ikke få lov at sidde nedenunder sammen med alle pigerne?”.

Her er et sammendrag af weekendens konkurrence.