Tatoveringer som livsdagbog
Jan Grarup er vokset op i Helsingør. Der, på Helsingør Dagblad, var han også i praktik som fotojournalist. Siden arbejdede han på Ekstra Bladet, siden hos Politiken, men har nu i cirka 10 år arbejdet som freelancefotograf.
Som 22-årig vandt Jan Grarup sin første fotografpris, og som 32-årig vandt han sin første pris ved World Press Photo, som han senere skulle vinde syv mere af.
Som ung havde Jan Grarup ikke synderligt mange tydelige tatoveringer. De er siden kommet til. Som dagbogsobjekter over forskellige perioder i hans liv.
”Tatoveringer er en meget personlig ting. De fungerer som en dagbog. Jeg kan se på dem og med det samme blive sat hen til en periode, hvor jeg var trist, lykkelig eller bange,” fortalte Jan Grarup, da han for nyligt besøgte Tue Blædel og Tony Scott i podcasten ’Under nålen’, Euromans podcast om tatoveringer.
Karakteristisk velklædt
Jan Grarups mange tatoveringer på hans konsekvent solbrune hud synes efterhånden som en vital del af hans look. Ofte bestående af en vest og åbentstående skjorte og med rigeligt af armbånd og markante ringe.
Her på Euroman er vi så vilde med Grarups karakteristiske piratpåklædning, at vi i 2014 havde ham som nummer 9 på vores liste over landets bedst klædte mænd.
”Jeg kan godt lide en klassisk stil, hvor tøjet ser meget naturligt ud, når det bliver båret,” fortalte Jan Grarup i dén anledning.
Prisbelønnede fotografier og ar på sjælen
Og så er der selvfølgelig alle turene til verdens brændpunkter – de prisbelønnede fotografier og de par på sjælen, som rejserne også har bragt.
I et interview med Euroman i 2017 fortalte Jan Grarup åbent og ærligt om brutaliteten og følgerne af tilværelsen som krigsfotograf på første parket.
”Min største dæmon ved at kvitte stofferne og alkoholen var mig selv. Jeg frygtede, at stofferne var en afgørende del af min kreative kraft og mit mod. Jeg ville hellere dø end at miste de dele. Det har vist sig slet ikke at holde stik. Jeg er blevet langt mere kreativ siden og holder bedre fast i mine idéer og mit mod er blevet tifold,” fortalte han om de stoffer og store mængder alkohol, han begyndte at indtage for at dulme det barske.
Samme år – i 2017 – udgav Jan Grarup billedbogen ’And Then There Was Silence’. En hjerteskærende kæmpebog på 4,6 kilo, fyldt fra ende til anden med frygtelige skæbner.
”Den er et personligt studie i, hvad mennesket er i stand til over hele verden,” fortalte Jan Grarup dengang om sin barske bog.