I boligblokkene i Brøndby Strand drømmer Mikael (Gilli) og kammeraterne om at bryde igennem som rappere. Trods drengenes, og særligt Mikaels, åbenlyse talent, kniber det med at finansiere drømmen. Men da Mikaels evner bliver opdaget af den etablerede og lettere afdankede hip-hop-stjerne, Apollo (Rasmus Hammerich), virker vejen til drømmen pludselig ikke så håbløs.
Det bliver dog hurtigt klart, at Apollo mest er interesseret i at bruge Mikael til at fremme sig selv. Det er dog svært at sige nej til en mand, der tilbyder en verden fyldt med masser fester, kvinder og de helt rigtige mennesker. Mikael befinder sig pludseligt i et dilemma. Skal han vælge den nemme vej hos Apollo, eller skal han blive med vennerne fra blokken og kæmpe for den drøm de altid har delt sammen?
Der er ingen, der er i tvivl om, at Gilli, Benny Jamz og resten af slænget ikke er skuespillere. Til gengæld virker det heller ikke som om, de forsøger synderligt meget. Drengenes jargon er netop ægte, og den interne dialog bliver leveret med en improvisation, der hjælper filmen med at lægge en behagelig distance til den oplagte kliché.
Det er dog ærgerligt at Fenar Ahmad ikke vælger at køre stilen fuldt ud. Især karakteren Apollo virker til tider tvivlsom. Trods Rasmus Hammerichs ihærdige forsøg, går hans uddannede skuespilkvaliteter også hen og bliver en kæp i hjulet, på filmens ellers så kølige og underspillede stil.
Filmens soundtrack er blandt andet produceret af Gilli selv og kombineret med et overraskende flot visuelt udtryk, er det virkelig lykkedes Fenar Ahmad at skabe en ekstra dimension til filmen. Med tung røg, hårde beats og skarpe tekster får man et ærligt indblik i et miljø som kun de færreste forstår.
En ægte fortælling om drømme, venskab og om at vide, hvor man hører til.
Karakter: 4/6
