Nytårsaften 2018: Inspiration til årets fest

Hvis man selv har valgt at lægge hus til nytåret, er der meget at have styr på. Mange forventer forret, hovedret og dessert for ikke at nævne champagne og kransekage.

Vi har samlet en række af vores forslag til mad – og ikke mindst drinks. Vi laver selvfølgelig også hvert år guides til, hvad du skal have på. Både, hvis du vil have klassisk smoking på, men også, hvis du ikke orker det fine puds.

Det omtales tit som årets fest, men for mange ender det ofte som årets fuser. Det kan næsten ikke gå anderledes, når det er blevet lagt så stort op. Men der er absolut ingen grund til at man skal stresse eller skuffes over en begivenhed, der gerne på en glædelig måde skulle markere overgangen fra det gamle år til det nye. 

Derfor fejrer vi nytår på denne dato


Det giver næsten sig selv, hvorfor vi har valgt at markere overgangen mellem årene. Det er en skelsættende begivenhed, og den får mange til at gøre status over deres liv og tænke over, om der er noget de skal forbedre (nytårsforsæt).

I 1582 indførte man den gregorianske kalender. Det gjorde man, da den tidligere ’Julianske kalender’ indført af Julius Cæsar var blevet upræcis. Med den nye kalender afgjorde man også, at 1. januar markerer det nye år. I Danmark indførte man det dog først i år 1700, og i den forbindelse måtte vi springe 11 dage over for at få det hele til at passe.

I Danmark markeres nytåret, når uret på Københavns Rådhus slår første slag.

Hvad skal du have på?


Mange sværger stadig til smoking, når det gælder nytårsaften. Og det er også altid klædeligt. Vi har her et par bud på smokinger, og vores moderedaktør anbefaler altid, at man binder butterflyen selv.

Der findes flere guides på Youtube som fx den her, hvis du er i tvivl om, hvordan man gør. Vi har selvfølgelig også anbefalinger til alternativer, hvis smoking bliver lidt for meget.

Det skal du drikke


Du skal selvfølgelig have champagne. Men hvilken en? Det kan være svært at finde rundt i, når supermarkeder pludselig begynder at stille kassevis af forskellige flasker frem. Heldigvis har vi fået chefsommelier på Mash til at komme med fem gode flasker, der er til at betale.

Nytårsaften er også godt til cocktails. Og når du nu har champagnen, kan man faktisk lave nogle meget velsmagende champagne-cocktails. Vi har også fået tre af Københavns bedste bartendere på at komme med deres bud på gode cocktalis til den festlige aften.

Det kan du spise


For mange er torsken fast tradition, men går man til historiebøgerne er det først fra omkring år 1800, at den for alvor bliver en fast del af menuen. Og ifølge Politiken er det først fra midten af det 20. århundrede, at det rigtig sætter sig fast.

Forret


Forretten sætter tonen for hele måltidet, og nytårsaften er som regel den aften, hvor man gør ekstra meget ud af alting – også forretten. Og hvad er næsten bedre end hummer. Her kan du læse vores bud.

Hovedret


Vil du have en god opskrift på torsk, har vores søstersite Alt.dk en god opskrift, og de har også andre bud på en velsmagende hovedret, hvis man ikke er til fisk.

Dessert


Her er der lidt mere fri leg i forhold til de andre, og vi har en lang række muligheder på vores emneside om desserter. Man skal selvfølgelig også have kransekage, og hvis man vil lave den selv har Alt.dk igen et rigtig godt bud.

Så er der kun tilbage at nyde fyrværkeriet og de sidste timer af det gamle år, inden vi kan hoppe ind i det nye. Godt nytår.