Chokolademousse
Chokolademousse med brombær, lakrids og urter...
35 g smør
120 g 70 % chokolade
75 g pasteuriserede æggeblommer
2 ½ dl piskefløde
20 store brombær
Estragon
Fennikel
Gederamsblomst
Rålakrids
Brombærsorbet
Udstyr: Sprøjtepose
Smørret smeltes og hældes over chokoladen. Massen blendes med stavblender, og æggeblommerne kommes i lidt ad gangen. Massen afkøles let og vendes derefter med letpisket fløde. Kommes i en sprøjtepose og lægges på køl indtil servering, dog min. 10 timer, så massen kan sætte sig. Ved servering sprøjtes moussen ud på 4 tallerkner og anrettes med brombær, estragon, sprød karamel, fintskåret fennikel og gederamsblomst. Rålakrids rives udover på et fint rivejern, og en sorbet gives til ved siden af moussen, evt. ovenpå nogle ristede nødder, så den ikke smelter, når den rammer tallerknen.
200 g sukker
50 g glukose
50 g smør
50 g piskefløde
100 g mandelmel
10 g kakao
Alle ingredienser koges hurtigt sammen under konstant piskning. Kommes på en bageplade med bagepapir og bages ved 160 grader i ovnen i ca. 20 minutter.
__________
__________