Rolex - Samlerobjekt og statussymbol i ur-form

Det schweiziske urfirma har siden 1905 været toneangivende inden for produktion armbåndsure i luksusklassen. De har siddet på håndleddet af nogle af vor tids største personligheder; fra Clint Eastwood til James Bond og Paul Newman.

Men hvordan er Rolex blevet en institution inden for armbåndsure? Og hvilket Rolex-ur skal du investere i?

Rolex – Fra London til Genève – Historien om et ikon


Rolex. Præcision og prestige. Historien om en urmager, der tager os fra jordens dybeste afkroge til de højeste tindinger – uden at misse et sekund. 

I 1905 tager Rolex sine første, spæde skridt på rejsen mod at blive et verdensomspændende statussymbol. Tyske Hans Wilsdorf grundlægger sin virksomhed i London, hvor han distribuerer ure og urværker. Indtil videre kan det derfor være svært at se, hvorfor Rolex altid omtales som et schweizisk ur-mageri; grundlæggeren er tysk, og den første butik åbnede i England. Der skulle en verdenskrig og et efterspil af afgifter til, før Rolex rykkede teltpælene op og drog mod urenes forjættede land: Schweiz.

I efterdønningerne til 1. verdenskrig pålægges luksusvarer og ædelmetaller en række afgifter, der gør det for dyrt at importere og samle Rolex-urene i England. Det tager Hans Wilsdorf konsekvensen af og rykker hele sin produktion til Genéve, hvor den siden da har haft sin faste base.

Hvad er historien bag navnet Rolex?

Der går mange rygter om, hvad historien bag Rolex’ navn er, men grundlæggeren Hans Wilsford har en ganske simpel forklaring: det blev hvisket i hans øre. Hans udgangspunkt for navngivningen var, at navnet skulle være kort nok til at kunne stå på urets skive; det skulle være letgenkendeligt, og så skulle det være nemt at udtale på alle verdens sprog. Han blandede alle alfabetets bogstaver og satte dem sammen i ord på fem bogstaver. Tilbage stod han med flere hundrede kandidater – men ingen, der faldt i hans smag. Det var først på en vogntur gennem London, at navnet kom til ham, da det ifølge Wilsdorf selv blev hvisket i hans øre af vinden. 

Rolex Datejust: Det første rigtige Rolex

Der var Rolex-ure før det, og der er kommet Rolex-ure efter det, men for mange er Datejust-modellen den første i en lang række af klassikere. Med en beskeden diameter på 36 millimeter kan et Rolex Datejust rent fysisk ikke måle sig med nogle af de større herreure i sortimentet.

Den mindre størrelse giver til gengæld uret et mere elegant udtryk, der læner sig op ad det, man normalt kun ser på klassiske dress-ure med læderrem. Et Rolex Datejust er derfor en sikker investering, hvis du er på udkig efter et ur, der ser lige så godt ud under en skjortemanchet, som den gør på en bar arm. Og så viser det endda også klokken. Derudover kan det tilføjes, at Rolex Datejust med dual-tone lænke er det mest solgte Rolex gennem tiden.

Rolex Submariner: Alletiders klassiker

Rygtet går på, at Rolex har en regel for urenes design, der foreskriver, at Rolex-ure skal være genkendelige fra mindst 5 meters afstand. Hvis det ikke lever op til det krav, kommer det aldrig i produktion – og så kan man passende spørge sig selv: Passer det så? For Rolex Submariner hersker der ingen tvivl – det er et af de ure, de fleste kan genkende på håndleddet af alt fra forretningsmænd til bartendere.

Historien bag Rolex Submariner starter i begyndelsen af 1950’erne, og den starter som alle andre historier bag Rolex’ ure: Det skulle løse et helt specifikt problem. Rolex havde allerede bevist med deres Datejust, at det var muligt at skabe pålidelige, vandtætte armbåndsure, der kunne matche præcisionen fra lommeure, men nu var opgaven en anden.

De skulle designe et dykkerur, som kunne nå hidtil uprøvede dybder – og så skulle det ikke ligne et dykkerur. Det lyder en smule modsigende, når Rolex Submariner i dag er det mest genkendelige dykkerur på markedet, men sådan lød opgaven.

Rolex arbejder i starten af 50’erne med en række prototyper, der lever op til de to vigtigste krav: vandtæthed og urets evne til at modstå tryk. I 1953 markerer Rolex i stor stil, at det er lykkedes dem. Da Auguste Piccard foretaget et dyk på 3131,8 meters dybde i sin ubåd, er det med et speciallavet Rolex spændt fast på ydersiden.

Da ubåden vender tilbage til havets overflade, er det med et fortsat velfungerende ur på siden af skroget – missionen havde været en succes, og Rolex var klar til lancering af deres nye dykkerur. Siden da har Rolex udviklet ure til de dybeste ubådsdyk nogensinde, hvilket blandt andet tæller et dyk i Marianer-graven på 10.916 meters dybde.

I 1954 præsenterer Rolex første installation af Submariner-uret på Basel Watch Fair, der sidenhen er blevet til urmessen Basel World. Den første udgave ligner umiskendeligt det Submariner, der findes i diverse butiksruder den dag i dag, men det har udviklet sig siden.

Dengang var uret vandtæt ned til 100 meters dybde, hvor det i dag kan præstere at holde tæt helt ned til 300 meters dybde. Det er nok de færreste, der får mulighed for at teste den egentlige funktionalitet, men det er trods alt rart at vide, at Rolex Submariner ikke tager skade af ryge en tur i håndvasken eller badekarret.

Rolex Submariner er og bliver et sportsur, men det ikoniske design er populært hos flere end blot sportsfolket. Hvis der nogensinde skulle herske tvivl om, hvorvidt Rolex Submariner er et populært ur eller ej, er det blot at henvise til det dyreste Rolex Submariner, der nogensinde er blevet solgt på en auktion. Hammerslaget lød på 4,25 millioner kroner, da det britiske auktionshus Christie’s udbød den sjældne prototype fra S70’erne.

Rolex Daytona: Paul Newman-ur i millionklassen

I urenes verden findes der få ure, der er lige så eftertragtede som Rolex Daytona. Det kan være svært forstå de svimlende beløb, som passionerede ur-samlere punger ud for at overtage ejerskabet på helt specifikke Rolex Daytona-udgaver.

Tag for eksempel ’Enhjørningen’. Et ganske unikt Rolex Daytona ref. 6265, der kan spores tilbage til 1970 og er det eneste af sin slags. Det er den klassiske kosmograf, men det er produceret i hvidguld, og det gør det til det, måske, sjældneste Rolex-ur nogensinde.

Da det blev præsenteret på auktion i marts 2018, endte hammerslaget på utrolige 5,9 millioner dollars – det svarer til godt og vel 38 millioner danske kroner. Hvis det er et beløb, der får dig til at fnyse, så kan du godt trække luft ind og gøre dig klar til et økonomisk uppercut af dimensioner, der får ’Enhjørningens’ hammerslag til at ligne peanuts.

Men først skal vi have styr på det historiske perspektiv. Rolex’ kosmograf-ur er nemlig ikke navngivet efter tilfældige vindes gøren og laden, men er rettere opkaldt efter en af de mest legendariske racerløbsbaner, der findes.

Tilbage i starten af 1900-tallet var Floridas Daytona Beach den ultimative destination for fartdjævle, der ville prøve kræfter med at bryde verdensrekorder og mekanisk formåen. De kompakte sandstrande i Daytona Beach leverede det perfekte underlag til racerkørere med mere end almindeligt meget fart på.

Det var Rolex hurtige til at opdage, og i 1930’erne slår de sig sammen med Sir Malcolm Campbell og hans ’Bluebird’-bil i en fælles mission om at opnå den højeste hastighed i bil nogensinde. I 1935, med et Rolex på armen, slår Sir Malcolm Campbell den daværende verdensrekord for højeste hastighed, da han bliver målt til hele 485 km/t. Efterfølgende slår han rekorden hele 9 gange, hvor af fem af rekorderne blev sat på Daytona Beach.

Siden da har Rolex og Daytona været tæt forbundne, men det var først i 1963, at forholdet resulterede i et ur: Rolex Cosmograph Daytona – designet til at være det ultimative værktøj til udholdenhedsracerkørere. Kransen er udstyret med et tachy-meter, der kan bruges til at beregne gennemsnitshastigheder, og derudover er uret vandtæt og meget robust bygget. I de første år af Rolex Daytonas levetid lader populariteten vente på sig, men da en ganske særlig amerikaner spænder uret fast til armen, begynder Daytona sin rejse hen mod legende-status.

Joanne Woodward forærer i 1969 sin mand et Rolex Daytona med ordene ”Drive carefully – Me” graveret på urets bagkasse. Hendes mand var den nu afdøde skuespiller Paul Newman, som på daværende tidspunkt var i fuld gang med indspilningen af filmen ’Winning’, og graveringen var en hentydning til, at han netop havde besluttet sig for at følge hans anden passion: motorløb.

Fra 1972 og frem til 1984 var Rolex-uret fast inventar på håndleddet af Paul Newman, og det var uanset om han optog film eller kørte racerløb. Paul Newmans Rolex Daytona kan kendes på den hvide skive med sorte kronometer-skiver i kontrast – referencenummer 6263.

Daytona-uret skiftede ejermand i 1984, da verdens sejeste svigerfar gav uret videre til datterens daværende kæreste, Nell. Paul Newman havde spurgt ham om klokken, og da han fortalte, at han ikke gik med ur, pillede han sit Rolex Daytona af armen og spænde det på Nell i stedet. Det er i forvejen en ganske overdådig gave, men Rolex-uret skulle blive mere værd, end man overhovedet kunne forestille sig.

Nell har siden da passet godt på uret, og besluttede sig i 2017 for at sælge uret på auktion for at rejse penge til velgørenhed. Det lykkedes. Hammerslaget lød på 113 millioner kroner hos det amerikanske auktionshus Philips. 113 millioner kroner for Paul Newmans gamle Rolex Daytona.

Hvorfor er Rolex-ure så dyre?

Det er helt sikkert et spørgsmål, som mange spirende ur-entusiaster har stillet sig selv, når de har kigget på Rolex-ure med lommerne fyldt af lommeuld. Det er dog hverken hokus pokus eller intelligent markedsføring, der prissætter et Rolex. Det er til gengæld den uovertrufne kvalitet og efterfølgende service, der gør, at et Rolex-ur er så dyrt, som det er tilfældet. Det skal hertil knyttes, at Rolex, uanset hvordan man vender og drejer det, befinder sig i den lave ende af pris-skalaen, når det kommer til ure i luksusklassen.

Tilbage til kvaliteten – det tager ét år at producere ét Rolex-ur, og det er altså ikke fordi, Rolex’ produktionsfaciliteter hverken er moderne eller effektive – tværtimod. Rolex klarer alt selv inden for virksomhedens fire vægge, hvilket dækker over egne faciliteter til at smelte guld, til fastansatte juvelerer, der står for påsætningen af diamanter og ædelsten på de forskellige ure.

Der er mange, der tror, at Rolex producerer og samler sine ure ved maskinkraft, men det er imidlertid ikke tilfældet. Alle Rolex-urværker samles i hånden af garvede urmagere, og når de lykkes med det, så kan de gå i gang med at teste det.

Rolex’ nærmest fanatiske tilgang kommer for alvor til udtryk gennem de mange tests og afprøvninger, som hvert enkelt ur gennemgår, inden det får lov til at forlade fabrikken. Eksempelvis kan det nævnes, at Rolex åbner og lukker lænkets spænde 1000 gange, inden de tør konstatere, at det virker upåklageligt. Hvis et Rolex-ur skal gå i stykker, så skal det ske på fabrikken, inden det sendes ud til butikker og kunder.

Rolex benytter også en helt speciel type stål (904L), der ikke blot er dyrere end den type stål (316L), som konkurrenterne bruger, men den er også langt sværere at bearbejde. Hvorfor? Rolex mener, det ser pænere ud, og så er det langt mere resistent over for både slid og rust. Det er ganske kendetegnende for Rolex’ vision om, at deres ure produceres med henblik på, at de skal bruges – hver dag. Det er værktøjsure, der hver især er designet til et specifik formål og til at modstå alt fra magnetiske felter til det enorme tryk dybt under havets overflade.

Hvilket Rolex-ur skal du investere i?

Hvilket Rolex-ur du skal investere i, afhænger af, hvad du søger at få for dine penge. Det kan være, at du vil investere i et Rolex-ur for at opnå en fortjeneste, når du sælger det igen, og du kan være i markedet for at investere i et Rolex-ur for at lade det gå i arv til næste generation. Uanset hvad er der råd for det.

Det forholder sig nemlig sådan, at vintage-markedet for Rolex-ure er så stort, at det sjældent er et problem at erhverve sig eller sælge et Rolex-ur igen. Det hænger ganske naturligt sammen med, at Rolex er verdens største ur-fabrikant, som producerer omtrent en million ure om året.

Til gengæld er det svært få præcise tal på hvor mange af hvert ur, eller referencenummer, der produceres. Det gør det naturligvis svært for samlere og interesserede købere at danne sig et overblik over hvilke Rolex-ure, der bliver særligt sjældne eller ikke, når der købes fabriksnye ure.

Et sikkert, men dyrt sted at starte er i Rolex Daytona-familien. De klassiske kronometer-ure er mere end almindeligt efterspurgt af Rolex-samlere verden over, og der er endda også referencenumre, som du kan vide dig sikker på, er gode investeringer. Hvis du kan få fat i dem.

Der findes nemlig en række Rolex Daytona, der går kendt som ’Paul Newman’, og de er svært populære på vintage-markedet. Der er helt præcist tale om referencenumrene 6239, 6264, 6263, 6264 og 6265, der kendetegnes ved den hvide skive og sorte kosmograf-skiver. Det er naturligvis vigtigt, at der er tale om helt originale Rolex-ure, da markedet for kopier er enormt.

Hvis du imidlertid ikke har en forventning om, at du vil sælge dit Rolex-ur videre, men i stedet har planer om at lade det gå i arv, er du allerede godt stillet. Det mest kendetegnende ved Rolex er, at det er værktøjsure. Det vil sige, at de er bygget ud fra nogle helt andre forudsætninger, end andre ure i luksusklassen. Rolex Submariner er designet som et dykkerur, og kan dermed tåle undervandstryk ned til 300 meters dybde, lige som det er enormt resistent over for rust og slid.

Sidstnævnte gør sig faktisk gældende for alle af Rolex’ stålure, da de benytter en helt bestemt type stål, der hedder 904L. Det er svært at bearbejde, men til gengæld er det færdige resultat ikke blot mere holdbart, det er også æstetisk pænere at se på.

Hvis du er til de mere markante og iøjnefaldende ure, så skal du investere i et Rolex Submariner eller et Rolex GMT Master II. Er du i stedet til det mere underspillede, er et Rolex Datejust eller Day-Date et rigtig godt bud. Du kan i hvert fald vide dig sikker på, at hvis du passer nogenlunde på dem, kan de uden problemer holde til at gå i arv til næste generation.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure, Herremode, Omega, Branding, LEGO og Kristian Haagen