Sådan scorer du dit drømmejob
Det er et spørgsmål, som mange før har stillet, men som der aldrig er kommet et helt klart svar på. Alle ved, at det er smart at fortælle om tidligere relevant erhvervserfaring, lægge vægt på sit engagement og viden om virksomheden, mens det nok er klogt at gemme sine lidt for vilde festbilleder væk. Men hvad skal man gøre for at skille sig ud på den gode måde?
Brandingeksperten mener først og fremmest, at det er en fordel at nytænke sit CV i jobsøgningen, for, ifølge ham, er den klassiske version både personlighedsløs og kedelig. Det kan også være en idé at gå alternativt til værks på andre parametre end CV’et. Det har blandt andet vist sig succesfuldt at aflevere sin jobansøgning sammen med en æske donuts og tage et par måneder i virksomhedspraktik og håbe på en fastansættelse, mens andre forsøger at rappe sig til et job. Hvis du hverken er til den første eller anden model, så kan du finde gode råd til jobsøgningen her. Når først samtalen er i hus, kan du læne dig op ad denne guide, som beskriver, hvordan du bedst præsenterer dig selv.
Hvis du er blevet headhuntet til en jobsamtale via. et bureau, så gælder det om at være forberedt på lidt af hvert – og desuden opmærksom på, at samtalen allerede begynder, når du hilsner på sekretæren i receptionen. Læs med her og få en idé om, hvad du kan forvente.
Når du mangler motivation på job
Måske er du en af dem, som har et af verdens kedeligste jobs, måske har du et job, som bare er lidt mere upopulært at snakke højt om i offentligheden. Måske har du bare perioder indimellem, hvor arbejdsdagen er usædvanligt hård at komme igennem. Til de trætteste dage kan du eventuelt gå en lille tur i frokostpausen, for det skulle efter sigende hjælpe dig med at få energi til resten af dagen. Hvis det ikke er nok, kan du prøve at få din chef til at indføre fælles-crossfit og fleksible arbejdsdage, som Les Deux gør det. Hvis ikke chefen er med på den, må du tage sagen i egen hånd. Her har du ti gode råd til at blive mere effektiv på jobbet, som du kan starte med.