Daniel er livredder ved Badesøen på Roskilde Festival: ”På et tidspunkt kom der er en flok pirater med en båd og hoppede i vandet”

Føles pengepungen lidt lettere, som Roskilde Festival skrider frem? Frygt ej, for det er faktisk muligt at have et ikke-rædselsfuldt frivilligt arbejde. Vi har talt med tre frivillige, der har regnet den ud.

Offentliggjort

Alle kender en, der i en form for psykosetilstand som 16-årig Roskilde-debutant tænkte, at det da ikke ville være så slemt at stå i Brazil og røre gulerodstrimler sammen med mayonnaise i fire gange otte timer, hvoraf mystisk mange af disse vagter lod til at være placeret samtidig med de koncerter, Politikens anmelder senere ville give seks hjerter.

Der findes et utal af dårlige frivillige jobs på Roskilde Festival, tænk bare på dem, der skal åbne døren til de toiletter, hvorinde nogen på imponerende vis er lykkedes med at placere deres efterladenskaber midt på brættet.

Der findes dem, der ikke har regnet den ud.

Og så findes der dem, der har.

Vi har talt med tre, der hører til sidstnævnte kategori.

Nanna Kümel Friismose med sin cykel.

Nanna Kümel Friismose, arbejder hos Coffee Cow. I det civile arbejder hun med unge hjemløse.

Kan du lige beskrive, hvad dit arbejde går ud på?

”Hvis jeg har en morgenvagt, så cykler jeg rundt på pladsen og sælger kaffe til folk i campsne, og når jeg har aftenvagt, er jeg inde på festivalpladsen med irish coffee.”

Er det første gang, du er her som frivillig?

”Jeg var også hos Coffee Cow sidste år, og så har jeg været et par andre steder på festivalen førhen, jeg har fx arbejdet i nogle barer. Men jeg synes, det her er sjovere end at stå i en bar.

Det er fedt, at man kommer ud til folk, der er enormt søde og glade, og så får man lov til at se hele festivalen i stedet for bare at stå det samme sted. Det kan virkelig noget. Og så kan jeg også høre koncerter imens.

I går havde jeg en aftenvagt, hvor jeg stod foran Orange og så Doja Cat spille, imens jeg var på arbejde.”

Hvad er det bedste ved at være et cyklende kaffebud?

”Det er bare at møde alle de smukke mennesker, der er her på festivalen, snakke med dem og mærke stemningen. Jeg er også meget glad for alle mine kollegaer, der er supersøde, og det er også dem, jeg ligger i camp med.”

Hvorfor er du afsted som frivillig og ikke som betalende festivalgæst?

”Jeg synes selvfølgelig, det er rart, at jeg kan spare nogle penge, og så har jeg mødt en masse mennesker, som jeg ikke ville have mødt ellers, og jeg er blevet venner med flere af dem. Man er også med til at gøre en god gerning, når man er afsted som frivillig, pengene går til et godt formål, og hvis vi gerne vil have, at Roskilde Festival stadig er her om 20 år, bliver der nødt til at være nogen, der er frivillige.”

Men hvad er så det værste ved dit arbejde?

”Altså, jeg synes, det er oprigtigt hyggeligt at cykle rundt om morgenen og sælge kaffe. Men det er selvfølgelig ikke sjovt, når det pisser ned. Det er rimeligt op ad bakke, og det kan også godt være lidt hårdt at skulle op klokken seks.”

Daniel Bekker-Jensen foran sit livredderskur.

Daniel Bekker-Jensen, arbejder som livredder ved Badesøen. Til hverdag læser han til ingeniør.

Hej Daniel. Hvordan bliver man Roskilde Festivals livredder?

”Jeg arbejder også som livredder derhjemme på de danske kyster om sommeren. Det er tredje gang, jeg er på Roskilde, men det er første gang, jeg er afsted som frivillig. Jeg fik jobbet gennem min ven, der anbefalede mig.”

Hvordan er det så at være livredder her?

”Det er meget stille og roligt, folk er meget flinke. Jeg er lidt ked af vejret. Det er sjovere, når det er godt vejr.”

Har du reddet mange fra den sande druknedød?

”Jeg har ikke skullet redde nogen. Jeg har kun været i vandet en gang, og det var af lyst. Det eneste, der sker her, er, at nogen prøver at tage sæbe eller øl med i vandet, og så skal jeg sige, at det må de ikke.”

Sker der mange skøre ting?

”På et tidspunkt kom der er en flok pirater med en båd og hoppede i vandet. Men ellers sker der ikke så meget.”

Laura Bjørn Holm (th) med sin søster.

Laura Bjørn Holm, arbejder i receptionen på Handelskontoret. Derhjemme er hun tjener.

Hvad går dit arbejde ud på, Laura?

”Jeg arbejder i receptionen i Handelskontoret, hvor jeg sørger for, at der er kaffe og sodavand til alle dem, der arbejder der, låner cykler ud og holder stedet rent. Den primære opgave er at servicere.”

Er det første gang, du arbejder med det?

”Nej, det er det faktisk ikke. Jeg har siddet i receptionen her før, og så sad jeg i receptionen et andet sted før, hvor mit primære arbejde var at lave kaffe og toast. Det er nok sådan et slags job, hvor man skal kende nogen, der er her, for at få det. Jeg har fået min søster med, som jeg har alle mine vagter med.”

Går du glip af nogle fede koncerter, fordi du skal arbejde?

”Alle vores vagter er fra syv til 15, så den eneste koncert, jeg misser, er Zar Paulo.”

Det lyder helt vildt. Er det på nogen måde hårdt?

”Det er slet ikke et hårdt arbejde. Nogle gange skal man løfte nogle sodavand, men det er også det. Det er rigtigt hyggeligt at være på vagt, og vi er altid mange på arbejde samtidig, næsten for mange. Og så sætter jeg ekstra meget pris på det lige nu, hvor det er dårligt vejr.”

Hvorfor ikke bare arbejde timerne hjemmefra på dit rigtige arbejde og så holde fri på festivalen?

”Jeg synes, det er hyggeligt at være frivillig her. Jeg er på arbejde med min søster, og vores forældre er her faktisk også. Hvis man vælger at være frivillig med sin camp eller andre, man kender, kan man hygge sig meget med det.

Der er en del goder, som man kan dele: gratis kaffe, saftevand og bade i volunteer village, billigere alkohol og madbilletter. Jeg ville egentligt rigtigt godt have arbejdet enten før eller efter, festivalen gik i gang. Men så havde jeg ikke fået madbilletter.”