Don Draper Mad Men

Sådan undgår du træthed på arbejdet

Ny undersøgelse: Sådan undgår du træthed på arbejdet

En simpel rutine kan give dig ny energi på jobbet.

De fleste kan hurtigt blive enige: Det er hårdt at arbejde. Uanset om du bruger hele dagen foran et skrivebord eller er håndværker, er de fleste af den opfattelse, at deres job er udmattende.

Men et simpelt trick kan afhjælpe noget af trætheden, viser en ny undersøgelse fra den amerikanske psykologforening APA. Alt, du skal gøre for at få fornyet energi, er at gå en tur i 15 minutter ved frokosttid. Det skriver Esquire.

I undersøgelsen blev 100 mennesker med vidt forskellige professioner bedt om at indføre nye rutiner i deres frokostpause. Den ene halvdel blev bedt om at gå en tur i en lokal park, mens den anden halvdel blev bedt om at lave en række vejrtræknings- og mindfulness-øvelser.

I begge tilfælde oplevede testpersonerne, at den nye rutine resulterede i øget produktivitet og større koncentration.

Så opskriften er klar, uanset om du sidder stille eller laver hårdt fysisk arbejde hele dagen: Kom ud i naturen, gå en tur og få noget frisk luft. Så bliver arbejdsdagen nemmere at komme igennem.

LÆS OGSÅ: Sådan leverer du det perfekte pitch: ”Typisk tager det mig to minutter at vurdere, om jeg skal investere en million i dig og din ide”

LÆS OGSÅ: Canadisk ø tilbyder dig et job og et stykke land, hvis du vil flytte dertil

LÆS OGSÅ: 10 mænd der giver håb om succes efter de 30

Se, hvad vi ellers skriver om: Job